Tidsfordriv

I morges vågner Cille til et brev under puden fra Tandfeen (aka. Farmanden) og en pengeseddel.

De 100 dirham brænder i lommen, så vi beslutter os for en tur i Dubai Mall, som altid er fredelig hver fredag formiddag, når de rettroende befinder sig med popo’en i vejret i den lokale moské, mens vi ukristelige hvide mennesker render rundt og tér os.

Vi trænger også i dén grad til at fordrive (vente)tiden. Det er begrænset hvad man kan foretage sig med en pige, der har armen i gips, når det skal kombineres med ca. 45 graders bageovn udenfor.

I morgen tidlig skal gipsen af Cilles arm, og hun skal have taget et nyt røntgenbillede. Forhåbentlig har ortopæden intet at bemærke, så vi kan køre direkte ned til swimming pool’en og fejre, at de 2 ½ ugers venteposition og indespærring er ovre, og vandhundene er back in business.

Der er en fin lys- og lydinstallation i Dubai Mall, som pigerne elsker at løbe rundt i. Det er lidt som at befinde sig i en (let)overskuelig labyrint med blide sanseindtryk i form af vindharpe-lignende toner og pastelfarvet lys, der reagerer på hændernes tryk. Alle – store som små – går intuitivt hen og trykker på søjlerne for at opleve reaktionen.

Der er mange fine detaljer og oplevelser spredt ud over hele Dubai Mall – kunstinstallationer og dekorationer, som giver fantasien frit løb. Det er meget anderledes end et dansk shoppingcenter, hvor man går ind med et formål om at købe ind og muligvis få en kop kaffe eller en let frokost. Men araberne (og immigranterne) bruger også langt flere timer i malls’ene, hvor de (vi) shopper, socialiserer og går tur med familien, fordi det er så stegende hedt udenfor.

Cille vil gerne bruge sin tandfe-belønning på at købe en gave til kusine Cath’s hamster, Charlie, som hun glæder sig til at besøge og lege med i Danmark.

Vi har svært ved at stå for at den lille-store Skolepige ønsker at købe en gave til at forære væk, frem for at bruge alle pengene på sig selv. (Dér ligner hun Faren – bestemt ikke Moren).

Så vi må en tur i dyre-butikken, hvor der (bizart, set med danske øjne) sidder bittesmå hundehvalpe på rad og række i bure. Der er klinisk rent i både bure og butik, men det er tydeligt, at dyrene savner kontakt, som de sidder dér og slikker glasruden for at komme os lidt nærmere. Suk.

De sidste af tandfe-pengene bliver brugt i den japanske Daiso-butik, som pigerne og jeg ELSKER. Det er Japans svar på Tiger-butikken – bare bedre. Det bliver ikke mere eksotisk. Og vi går amokka over dimser og dutter og andet ubrugeligt bras til det hjemlige krea-værksted.

Martin finder til sin store fornøjelse (han gnækker for sig selv i et helt kvarter) en slags “finger-beskyttelses-dutter”, som han mener i virkeligheden er kondomer til de (antageligt) mindre-udrustede japanske mænd.

Måske er der tale om overlevelsesteknik fra hans side? En halv time i Daiso Japan med 3 trunter er næsten mere end man kan forlange af en mand?Men han er her endnu. Alive and kicking.

Efter det, der føles som en flere kilometerlang travetur i Dubai Mall, indtager smørgrisene hver en bagt kartoffel (med Price-kvantum smør). Kartoflen er cirka dobbelt så stor som deres mavesæk. Hvor de gør af maden, det aner jeg ikke.

Vi får libaneser-fastfood i Dubai Mall’s food court. Det er meget muligt, at man kan blive træt af krydret, grillet kød med nybagte fladbrød og yoghurt – men der kommer til at gå lang tid, før det sker for os.