Nedtur og optur

Her ses eftermiddagens gennem-hyggelige aktivitet med den lille-store Skolepige, mens Mille sover lur – udmattet af formiddagens soft play.

Jeg elsker de stunder, hvor vi leger koncentreret sammen. Det sker ikke så ofte, for Cille vil helst være i fred efter skole. Så jeg nyder hvert et øjeblik, når hun inviterer sin gamle Mor med i legen – især, når den inkluderer LEGO.

Rigtigt spottet – vi har bygget Burj Khalifa!

Weekenden har i sandhed budt på nedtur og optur.

Hele fredag var pigerne dødtrætte efter en hyggelig torsdag aften med masser af leg, pjat og natteravneri. Det resulterede i en del familie-sammenstød (for at sige det mildt).

Var der ikke engang en terapeut, der talte om ‘samspils-ramte’ familier?

Ihvertfald var vi ‘udfordrede’ i fredags. Ramt af at spille forskellige spil?

Faktisk så skændtes vi, så det bragede.

Cille var helt urimelig og hylede sig igennem de mindste bagateller og petitesser. Måske er hun allerede blevet det der “tween”?

Mille nægtede kategorisk at samle den rodebunke op, som hun nonchalant havde skabt et øjeblik forinden, da hun var storgrinende og kæk. Måske er hun i “frigørelses-alderen”?

Hun benytter ihvertfald skrig, skrål og gråd som pressionsmiddel – og tilføjer gerne fodstampen og fnysen for at sætte trumf på.

Faren blev ligeså stædig og lod hende hyle hele turen færdig. Så tog de sig en alvorssnak. Herefter samlede hun op og de var gode venner igen.

Lige indtil Milløjseren valgte at hælde en halv liter vand ud på sofabordet og klaske hænderne i pytten til stor morskab for hende selv og storesøster.

Nedtur.

Suk.

Hold op, hvor bliver de to gamle cirkusheste trætte, når det skal foregå i konfrontations-gear hele vejen rundt i manegen.

Det her var præcist en af dén slags dage, der fungerer perfekt som præventionsmiddel, hvis vi i et svagt, romantisk øjeblik skulle overveje nummer 3.

Slut. Prut. Finale. Der er lukket i den butik.

Men efter en god, lang nattesøvn var familien færdig med at støde uhensigtsmæssigt sammen. Heldigvis.

I stedet bliver Farmanden jagtet rundt i køkkenet af vilde dinosaurer og glade piger, da han kommer ned til morgenmaden.

Kl. 10 står vi i kø til optur i Burj Khalifa, som ligger ved glitrende-fancy Dubai Mall.

Vi har ofte stået og kigget på Burj Khalifa om aftenen, når bygningen stråler og glimter som diamanter. Og om dagen, hvor man bliver fuldstændig blændet af det skinnende glas og metal.

Cille sukker henført: “Look, Mummy, det er Burj Khalifa”…

Der er ingen tvivl om at skyskraberen har imponator-effekt, uanset beskuerens alder.

Der hænger altid et billede af Sheikh Mohammed i receptionen – og et par af hans vise ord, naturligvis. Bare lige så man ikke glemmer, hvem der bestemmer.

Elevatorvagten smiler til Cille og spørger: “Where are you from?

Cille svarer genert: “I am from England”.

Martin og jeg ser på hinanden. Okay. Hun er fra England. Det er fint at vide.

På 124. etage kan man gå uden for til en gratis hedetur – eller se ud inden for i iskold air condition.

Selvom man kun er cirka halvvejs oppe i tårnet, når man står på observationsdækket (på 124. etage!), så er der stadig en imponerende udsigt over ørkenen og det Absurdistan, som er blevet vores nye hjem.

Jeg kan måbe og undres over det her sted i en evighed. De er gale, de arabere. Bindegale. Vanvittige. Overraskende. Nådesløse. Vindere.

Efter halvanden times turist-show-sjov går vi ind i Dubai Mall for at spise frokost.

Vi køber modellérvoks med hjem til eftermiddagsleg. Mille forsøger koncentreret at kopiere ALT, hvad Cille foretager sig.

Bagefter vander Martin lige dele udtørret græsplæne og vandhunde.

Og jeg glæder mig i mit stille sind over, at weekenden (trods alt) slutter med barnelatter på optur.

Om aftenen, da pigerne er blevet lagt for natten, sniger vi os ud til en svømmetur i pool’en i vores fitnesscenter. (Det er der ingen billeder af, da det ville være en skam at se de 2 flodheste i fri dressur, ha!)

Der er lys i palmerne om aftenen. 35 graders nattemørke. Stjerner på ørkenhimlen. Lunt vand i pool’en. Iskolde cocktails i baren. Voksensnak. Øjenkontakt.

Dét trængte vi til oven på denne her weekend.

Vi har meget sjældent haft mulighed for den her slags kærestetid i de senere år, hvor vi er flyttet væk fra familien i Danmark.

Men det må der rådes bod på nu, hvor vi har en god husholderske derhjemme, som kan lytte efter pigerne.