Tasketyven og badekarret

Kong Vinter er kommet til Danmark. Jeg ser det på FaceBook, hvor mine venner poster snebilleder og smilende ansigter gemt under store huer.

Der er da heller ikke noget dejligere end når vintervåde Danmark dækkes af skinnende hvid sne. Luften bliver klar og ren igen. Næser og hoveder ligeså.

Herovre har vi forårsvejr. Plusgrader, skarpt solskin og spirende forårsløg langs hækkene. Vinteren kommer sikkert til marts. Det har noget at gøre med den globale opvarmning, tror jeg.

Men selvom det er forårsagtigt, så har jeg genfundet glæden ved badekarret. Sent om aftenen, når Snorkefrøknerne er musestille og der kan sniges en halv times Tine-Tid ind, så ligger jeg i blød.

I det hele taget forsøger jeg at være god og flink ved mig selv i denne her tid, hvor vi venter lidt på om vi er “købt eller solgt”…

Det kræver en stor portion mental energi og en del selvbeherskelse ikke at oparbejde en følelse af usikkerhed. Over fremtiden. Hvor skal vi hen og hvad skal der ske?

Motion er for mig en af de allerbedste måder at berolige mig selv på og samtidig få overskud og energi.

Jeg bruger svømmehallen en del i fitnesscentret – her midt i januartristessen, hvor de ekstra kilos julesul skal af igen. Og hvor jeg har lovet mig selv ikke at synke i det samme hul, som jeg sank i sidste år.

Lille My sidder i autostolen og råber: “Car, Net, toys – Mummy bye bye”. Oversat til noget forståeligt er det sådan cirka: “Carol, Janette, legetøj – vinke farvel til Mor”. Hun elsker den lille vuggestue i fitnesscentret. Hun er simpelthen ved at være KLAR til den slags fællesskab og udfordringer – uden Mor ved sin side.

I dag vandrer hun glad ind – vinker farvel og sender et fingerkys i min retning. Da jeg kommer tilbage efter svømmeturen, rutscher hun med en anden lille pige og vil slet ikke med igen.

Vi sniger os til at købe kaffe og popcorn i caféen. Klatrer rundt i centrets lille soft play. Kysser og kilder, pjatter og snakker.

Og så pludselig trækker Troldeungen en fin sølvtaske frem under klapvognen!!!

Mit hjerte galopperer derudaf. HVOR har hun dog rapset den, mens jeg har set nyheder og FaceBook på min telefon? Fanden tage den dumme smart-phone. Den tager fokus væk fra børnepasningen!!!

“Look, Mummy, bag”, griner Mille glad.

Jeg stikker febrilsk hånden ned i tasken. Mærker straks en møntpung. Mit hjerte synker ned i maven ved tanken om at skulle gå rundt i hele caféen – smilende, undskyldende, gradvist rødmende med Lille My på armen og ydmygt spørge hver enkelt nydelige dame om det mon er hendes håndtaske, vi ved et lille-bitte-bitte uheld er kommet til at hugge?.

Indtil jeg pludselig lægger mærke til hvor snavset og krøllet den lille håndtaske egentlig er. Og møntpungen viser sig at være tom.

Det går op for mig, at vi har at gøre med vuggestuens legetøj.

Pyyyyhhhh?der slap jeg for én af den slags episoder, der måske nok virker morsom bagefter, men som ikke er helt så sjov, mens den står på!

Hav en dejlig dag!