Nyt om vores lille-store skolepige

Det er på tide at bringe en opfølgning på Cille’s skolestart. September er nu ovre og hun har dermed haft sin første måned i skole.

I sidste uge havde hun den store glæde at blive valgt til “Star of the Week” på skolen, fordi hun har lært at skrive sit navn. Her er hendes diplom (med lidt ekstra dekoration tilføjet herhjemme). Det blev overrakt ved fredagssamling i skolens hall:

Det har været en rigtig god, men meget hård måned for den lille-store skolepige. Der har hverken været tårer eller dage, hvor hun ikke ville afsted. Hun er særligt glad for sin klasselærer, Mrs. Ryan, og har flere gange på eget initiativ været i haven om morgenen for at plukke blomster til hende. Det ser ualmindeligt sødt ud, når hun afleverer tre krøllede morgenfruer til sin lærer, som står i døren og venter på at klassen marcherer ind.

Men selvom hun er glad for sin lærer og for sine klassekammerater, så kan jeg se på hendes kropssprog, at hun virkelig mander sig op om morgenen, når de står på en lang række i skolegården, mens klokken ringer ind. Hun står med et udtryksløst ansigt ved afsked og gensyn, og hun forsinker rækken af børn, når hun vender sig om for at vinke til Mille og jeg. Og jeg kan fornemme på hendes fortællinger, at det er hårdt arbejde at deltage i den hektiske leg i skolegården (hendes knæ er ihvertfald helt blå af de mange fald); at det er svært til omklædning i idrætstimerne, og at der er mange regler ved f.eks. frokost-spisningen, som hun synes er forvirrende.

Nogle dage har hun stort set ikke spist (hun har sikkert ikke kunnet koncentrere sig), og andre dage er hun kommet ud fra skolen i en blanding af idrætstøj og skoleuniform – med blusen på vrangen, shorts under nederdelen og ål i strømpebukserne. Så synker mit moderhjerte altid helt ned i maven, og jeg tænker, at hun er dog en lillebitte pige til at skulle gå i skole.

Cille er et strukturmenneske. Helt magen til sin Mor og Far på det punkt. Vi trives med regler, rutiner, strukturer og genkendelige mønstre. Det største mønsterbrud, jeg har begået i mit liv er vist at blive familiens første akademiker (wow, et ungdomsoprør!)…nå, det var et sidespring af de store.

Men fordi strukturer er så essentielle for os, så har jeg sammen med Cille lavet et lille ugeskema, så vi kan se på dagens aktiviteter under morgenmaden. Det er som om det nu går op for hende, at der er forskel på ugedagene – at der er hverdage og weekenddage. Og hun synes at det er skægt at se på hvad hun skal lave de forskellige dage:

S står for School. PE står for Physical Education (idræt). Så er der svømmeundervisning om mandagen, golftræning om torsdagen og tennistræning om lørdagen. Cille’s  “firkanter” på tirsdag, onsdag, fredag og søndag er ifølge hendes egen forklaring en slags døre, som åbner op til at man kan være hjemme og gøre lige hvad man vil. Hun elsker at forudsige dagens forløb og arbejder meget med tidskoncepter – i går, i morgen og i overmorgen – og dertil er skemaet et stort hit.

De første par uger i skolen har været præget af en form for børnehave-aktiviteter. Hun er kommet hjem med papkrone, papirer med prik-til-prik-tegning, tegninger med glitter, lim og silkepapirskugler. Igennem legene har de to lærere haft mulighed for at få indblik i børnenes færdigheder, vidensniveau og interesser. De har også fået overleveret en detaljeret learning journal fra Cille’s tid i playgroup (pre-school), hvor lærerne derfra havde vurderet hendes udvikling.

En af de mest populære aktiviteter i skolen har tydeligvis været at skrive breve og kort til hinanden. Børnene har haft en kasse med navnekort og har så valgt en kammerats navnekort, kopieret navnet og tegnet og skrevet af hjertens lyst. Cille har med stolthed produceret og modtaget en masse kort og tegninger, hvilket er en rigtig sød måde at bygge venskaber på, samtidig med at de alle nu som minimum kan genkende hinandens begyndelsesbogstav.

Men så kom der andre boller på suppen!

Efter de første 14 dage blev vi inviteret til forældremøde om læsning og i denne uge er klassen begyndt med alfabetet. Intentionen er at lære 4 nye lyde om ugen fremover. ‘S’ er det første bogstav (og lyd). Cille kom hjem i mandags og sagde en ssssssss-lyd og bevægede armen som en slange og bekendtgjorde stolt at “det letter, som look’er like a snake hedder S, Mummy”! Nu om dage lærer børn jo at læse og skrive ved hjælp af sprogets lyd (fonemerne), hvilket er meget langt fra dengang vi andre gik i skole og stort set repeterede og memoriserede os frem til at kunne læse. Guderne må vide, hvordan vores læseproces egentlig var? Og hold kæft, hvor jeg dog lyder gammel lige nu! Men som sprognørd er jeg meget begejstret for det auditive, visuelle og kinetiske samspil, når børnene skal lære sprog. Det kan kun blive godt!

I England anvender mange skoler “Jolly Phonics”, som er et system, der blev udviklet af et par kvikke lærere i slut-80’erne. Der er 42 lyd i det engelske sprog, hvis man skulle være i tvivl et øjeblik. Og uden at være den helt store regnemaskine, så har søde Cille cirka 10 ugers alfabet- og lydfornøjelse at se frem til.

Martin og jeg brugte en halv søndag aften på at se en  “Jolly Phonics” dvd og efterligne lydene (fonemerne) sammen. Vi var mildest talt halvkvalte og halvopløste af grin, mens vi skiftevis lød som om vi havde fået noget galt i halsen eller havde en ganske besynderlig form for sex. Det var ikke et seriøst forsøg og jeg skal til at tage mig sammen og lære mine fonemer snarest.

Der kommer et særskilt indlæg om læseprocessen senere, men skulle der sidde en sprognørd eller to og læse med, så videregives hermed et link til “Jolly Phonics”, hvor man er garanteret et solidt grin over post-80’er hår+briller+tøj samt close-up’s af munde, der åbner og lukker i uklædelige positioner, alt imens der ustødes herlige og til tider overraskende lyde:

http://jollylearning.co.uk

Rigtig god fornøjelse!