Farmen og Flyvende Mormor

Den statsautoriserede pandekagebager, bademester, konfliktmægler, numsetørrer, tålmodighedsudøver, strikkelise og hverdagsheltinde fylder 58.

Der er tale om Flyvende Mormor, naturligvis.Jeg kan næsten ikke skrive det her blogindlæg om hende uden at få fysiske savn-reaktioner.

Maven gør ondt. Skuldrene trækker sig op om ørerne. Øjnene bliver blanke.

Mormor hiver kufferten over dørtærsklen i den forkerte retning ukristeligt tidligt lørdag morgen.

Martin er så betænksom at køre hende i lufthavnen, så afskedsseancen bliver minimeret for hende og for mig. Pigerne må sige farvel dagen forinden, fordi de stadig snorker, når Mormor skal flyve.Når jeg tænker en kende mere rationelt, så kan jeg godt se, at der egentlig ikke er de store problemer ved at sige på gensyn til min Mor.Vi flyver jo til Danmark på juleferie om præcist 1 måned.

Vi har hygget, leget, snakket, gået ture, svømmet, drukket kaffe og udforsket så mange ting i løbet af Mormors ferie hos os, at der heller ikke ligefrem mangler noget på oplevelseskontoen.Men mere vil have mere…

Den sidste dag inden afrejse, fejrer vi så hendes fødselsdag – lidt på forskud.Med fine sager pakket i lyserødt silkepapir og masser af fødselsdagskram.Jeg har længe haft restauranten The Farm i Al Barari i min madkikkert. For Farmen serverer – blandt meget andet godt – Afternoon Tea.

Og dét skal min Mor da ha’, før flyveren stryger mod rusk og regnvejr.Der er scones med clotted cream og hjemmelavet jordbærsyltetøj.

Friskbagte sandwiches med velsmagende og delikat fyld.Og kager til små og store kagemunde.Vi nyder de grønne omgivelser, som Al Barari-compound’et er indbegrebet af.Pigerne løber ind og ud af restauranten i det skønne vejr.

Cille plukker en lille buket til mig som et smukt sidekick til min kaffe.
Rent æstetisk er The Farm anderledes end de fleste Dubai-steder, som svømmer hen i bladguld, mosaikker, arabesk-mønstre, spejlrefleksioner, varme farver og sindrige dekorationer.

Her er grønt, grønt, grønt. Så langt øjet rækker.Og det virker måske ikke så usædvanligt, hvis man bor i et europæisk land, men dét er det sgu’ i en ørken!

Et vandhul er et kæmpe-arbejde at vedligeholde.

Træer, buske, græs og blomster kommer aldrig af sig selv – og de kræver møjsommelig vanding.

Hver eneste dag.

Lidt ligesom kærligheden.Så vi nyder oasen i ørkenen. Det at være i en have.

Gemt bag træer, buske og alt det andet levende grønne, som vi (ihvertfald i Danmark) tager for givet.

Uanset at naturen her er så kunstig, som noget kan blive.

For det grønne er så forfriskende for øjnene, når alting ellers er sandfarvet og støvet.

Hvis du ikke har besøgt Farmen, så kan det varmt anbefales – til morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe eller aftensmad – de har det hele – i et adstadigt tempo, gemt bag grønt løv.

Tillykke med fødselsdagen, kære Mor-Mormor.

Må du være flyvende mange, mange år ud i fremtiden!