Ananas i egen juice

Seere af TV2’s Natholdet nikker genkendende til segmentet “Ananas i egen juice”, ikke?6195-thickboxDen seneste måneds tid har jeg haft stor lyst til at skvulpe rundt i egen juice. Nyde dens sødme. Nyde fornemmelsen af et gedigent skulderklap.

…Og så alligevel er der ét eller andet jantelovs-angst, som får mig til at dukke nakken.

Jeg ser mig lidt over skulderen og begynder seriøst at overveje, om jeg nu igen er for meget?

For larmende?

For selv-iscenesættende?

Dén følelse er gammelkendt i mit indre. Og vestjysk helt ind til marven.

Dén følelse er den direkte årsag til at man ikke kunne se min røv for bare fodsåler, da jeg fik trykket studenterhuen på plads – og dermed var fri til at rejse lige derhen, hvor mit 18-årige jeg lystede.6196-thickboxFru M er den eneste ven, som jeg har delt min ananas-juice med for nogle uger siden.

Jeg turde dele den med hende, fordi hun aldrig, aldrig nogensinde ser ned på mennesker, der rygpadler i egen juice.

Fordi hun er fra Møn. Der tror jeg også, at Jante bor?

Og fordi hun kender alt til det med at drømme stort, tænke nyt og turde vove pelsen.

Fru M konstaterer tørt, at jeg lægger mig fladt ned for de (få) mennesker, der måtte synes, at jeg er for meget, frem for at dele min glæde med de (mange) mennesker, som sagtens kan overskue og rumme, når noget går godt for andre – og som ved, at anerkendelseskagen ikke nødvendigvis bliver mindre af, at der er én, som har fået et stykke.

So – here goes – ananas i egen juice – selvpromovering i sin fineste form!

Jeg er blevet indstillet til Blogprisen 2015 af Aros Business Academy.

Jeg er nomineret i kategorien “Familieliv” – i selskab med kendte bloggere som Lortemor, Valdemarsro, Marens Blog, Superheltemors Bekendelser med flere.

Du kan læse mere her:

http://www.blogprisen2015.dk/nominerede-i-kategorien-familieliv

Og har du lyst, så må du meget gerne stemme på min blog her:

http://www.blogprisen2015.dk/bedste-blog-om-familieliv

PS: Vinderen modtager æren af at have vundet blogkategorien – og intet andet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 Responses to Ananas i egen juice

  1. Line Nordestgaard's avatar Line Nordestgaard siger:

    Ej hvor sejt Tine…. Godt gået !!!! Jeg går fluks ind og stemmer… Jeg nyder virkelig at læse dine blog indlæg 👏👏👏👏

  2. Hanne DK's avatar Hanne DK siger:

    Jeg kan ikke få lov at stemme på Mor i Udlandet – selv om jeg har udfyldt alt kommer den op og siger at felter mangler at blive udfyldt. Til orientering.
    Hanne

    • moriudlandet's avatar moriudlandet siger:

      Det var da mærkeligt, Hanne! Jeg har ikke fået den tilbagemelding fra andre. Måske var der fejl på siden, da du prøvede? Og det har jeg lidt svært ved at gøre så meget ved 🙂
      Men tak for forsøget 🙂

  3. Marie's avatar Marie siger:

    Super sejt!!!, har stemt på dig.

Skriv et svar til Line Nordestgaard Annuller svar