6 år og 6 tabte tænder

Forleden ryger der endnu en tand hos Den Lille-Store Skolepige. En bitte én i undermunden, som falder ud midt om natten, så Cille trisser omtumlet ind for at vække Farmanden og underrette om miraklet i munden.

Næste morgen konstaterer hun glad, at 6 tabte tænder passer perfekt til at fylde 6 år!Og dét er lige præcis, hvad Cille gør den 23. august 2015.

Jeg vågner til en smuk og solrig dag, hvor det hele egentlig er ganske enkelt og ligetil.

Der skal sættes flag i forhaven og stoppes hynder i havestolene. Resten er bestilt og skal blot afhentes.

Den 6-årige vågner kl. 9 og åbner gaver med stor iver og begejstring.Lidt efter står hun klar i forhaven og venter på Mormor, Moster-Søsteren, Onkel S og Kusine Jo’s ankomst. Kommer de ikke snart?

Jeg lokker hende med om i gårdhaven til kodak-moment. Det har Moren behov for.Jeg bliver helt nostalgisk ved tanken om at jeg nu pludselig er Mor til en 6-årig, som for det, der føles som et splitsekund siden, lå i min store mave.Og så samles stor-familien ellers i Farmor og Farfars hus. Når vi samler ‘de nærmeste’ i Nordsjælland er vi omkring 30 personer – og det ville være samme scenarie, hvis vi tog til Vestjylland. Det er dejligt med store familier.

Så er der altid fætre og kusiner at lege med. Og tanter og onkler at kramme og snakke med.

Vi har taget alt stress og pres ud af show’et ved kun at byde på hjemmebragt.Cille er lykkelig for sine gaver – og det samme er Mille, som i dagens anledning også bliver begavet noget så betænksomt af dem, der godt kan huske, at det kan være ret svært ikke at være midtpunkt i gaveregnen.Før vi ved af det, har vi fortæret 17 pizzaer til frokost – og snakken går rundt omkring i haven, hvor vi spiller bold, gynger i hængesofaen og finder en plads i skyggen.Pigerne laver shows for os om eftermiddagen, mens gæsterne stille og roligt forsvinder hjem til lektier og søndagspligter.Cille har været en helt igennem afslappet fødselar, som ind i mellem er smuttet ind fra festen for at lege alene på Farmors syværelse med alt det nye, spændende legetøj, som hun pakker ud.Vi går tur i skoven, spiser is og laver selfies, før vi tager afsked med Moster-Søsteren, Onkel S, Mormor og Jo, som skal retur til Fyn.En mærkedag lukker stille og roligt ned.

Det har været fantastisk vejr, præcist som for 6 år siden, hvor jeg fødte Cille på Hvidovre Hospital kl. 12.56.

Året forinden – den 23. august 2008 – var vi blevet viet i Gadevang Kirke kl. 13.00.

Netop dén mærkedag har det med at forsvinde i børnefødselsdagshurlumhej.

Og det er helt okay. Nu. Med tiden er det blevet okay.

Sådan havde jeg det bestemt ikke de første år af vores ægteskab. Der ville jeg gerne have haft lidt mere fokus på bryllupsdagen. Men romantik og tosomhed går ligesom ikke rigtigt hånd i hånd med storfamilie og kagekone. Det har jeg indset, accepteret og omfavnet.

Nu griner vi af det og fejrer – gennemtrætte – vores 7-års bryllupsdag med pandepølser og friskt rugbrød kl. 22, da pigerne endelig er konverteret til Snorkefrøkener.
Midt i bunker af gavepapir og legetøj. Med svigermor og svigerfar og hele moletjavsen.

Det er slet ikke så ringe endda.