Best Friends Forever

Efter knapt en måneds rundrejse slipper jeg taget i trunterne og overlader dem trygt til Farmor og Farfar, mens jeg selv sætter kursen mod 2900 Happiness.

Min all-time aller-bedste-veninde åbner fluks døren og efter at have krammet livet ud af hinanden, taler (og lytter) vi uafbrudt de næste 8 timer.

2 Mummy-Damer på playdate.

Uden børn. Uden vådservietter. Uden de sædvanlige afbrydelser.

Det føles som en begivenhed, der skal overgå i verdenshistorien, og vi har glædet os i månedsvis.

Min veninde viser mig ind i gæsteværelset med et lille finurligt smil – og jeg udbryder, at jeg bare aldrig vil hjem igen, da jeg ser opredningen!

Som på et 5-stjernet hotel ligger der mints, tøfler og dameblade. Og økologiske plejeprodukter oven på de tykkeste, blødeste Hästens håndklæder.Trumfen over dem alle er, at jeg minsandten har fået “min egen” Hästens-seng for the night!  Er der mon nogen, som opdager, hvis jeg ikke lige dukker op til overfladen de næste par dage? For jeg kunne virkelig godt bruge 3 døgns sommerhi i dette prægtige vidunder af en seng – med dameblade som eneste selskab.

Efter vores utallige tour de chambres denne sommer, er dette chambre vinderen over dem alle!

En uforbeholden undskyldning går hermed ud til alle de søde mennesker, der har gjort sig umage med at ordne gæsteværelser til undertegnede og troldebørnene i den seneste måneds tid. Men en Hästens-seng hjemtager altså prisen som årets gæsteværelse.

En velkomstdrink og en togtur senere, slendrer vi igennem indre København, mens solen langsomt er på vej ned.Der er modeuge og masser af liv i byen.

Jeg føler mig som én, der er kommet ind med 4-toget fra Jylland. Det er jeg sådan set også – hvis man da skifter toget ud med en Toyota Auris.

Det er alt, alt for længe siden jeg sidst har været i hippe, cool’e København.Vi ender i vinbaren på FIAT. Modeugen giver lange gæstelister, men efter en time er der et bord ledigt.Talestrømmen er uafbrudt.

Emnerne er uudtømmelige.

Vi er opslugte og umættelige i vores aldeles tiltrængte frirum.På to-kvindes-hånd.

Med hinanden under armen, med brede smil og boblende hjerter.

Det føles så livsbekræftende og befriende endelig at have god tid sammen.

Vi griner og pjatter. Vi er gravalvorlige og får helt blanke øjne.

Sammen trækker vi tråde frem og tilbage mellem fortid, nutid og fremtid.

For den slags kan vi sammen.

Fordi vi kender hinanden helt ind i hjertet.

Fordi vi er ærlige, åbne og ligefremme med og for hinanden.

Fordi vi har en historie sammen.

Vi fantaserer og fabulerer.

Vi erkender og husker.

Og det hele bliver skyllet ned med bellini’er.

Før vi ved af det er klokken langt over sengetid for to mummy-damer, der har hovederne og hjerterne fulde af lettelse, anerkendelse. kærlighed og ærlighed.Næste morgen vågner jeg og vrikker veltilfredst med tæerne. I en Hästens-seng!Det kan varmt anbefales.

Hvis man altså efterfølgende kan leve med at være ret besat af at erhverve sig en Hästens*-seng, forstås…

(*Jeg er never-ever sponsoreret. Det her er en fortælling fra det virkelige liv, ligesom resten af mit hverdagsvås).

Forkælelsen ophører dog ikke med vidundersengen.

Da jeg efter et langt bad trisser ind i køkkenet, står min veninde og hendes søde datter klar med morgen-æg og kaffe.Og egenimport af svenske jordgubbar och blåbär.Det er sgu’ et hårdt, hårdt liv. For både kat og mennesker.
Tusind tak for den dejligste fredag og lørdag, min sødeste Milla!

Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Og da jeg vender hjem til skovbrynet, skal vi ud at lege turister i egen by med Farmor, Kusine Meme og Faster D.

Pigerne klistrer sig bogstaveligt talt fast til Kusine Meme. Nu er hun her endelig og de har savnet hende SÅ meget!Vi går ned til Slotssøen for at stige ombord på den lille færge.Tænk engang, at vi er lige-ved-og-næsten fra byen med det smukkeste prinsesseslot!Færgens kaptajn er enormt rar og hyggelig – og selvom han muligvis ikke er for fiks på fingrene med et mobilkamera, så kan man nok fornemme, hvor dejligt vi har det som turister i Hillerød.Efter en halv times cirkuleren på Slotssøen, går vi i vaffelhuset. Det er man ganske enkelt nødt til. For det ligger lige ved “færgelejet”.Farmor spørger om lov til at smage Milles chokoladeis, og Mille stikker velvilligt den indsmurte trutmund frem. Var det ikke dét, hun bad om?Åh, al den sister-love, jeg føler i disse dage. Det er helt eventyrligt. Jeg bliver sgu’ så glad!