Status på sutteafvænning

Skoleuniformer

Det er eftermiddag og solen bager ned på os.

Jeg vækker Cille, som er faldet i søvn på bagsædet efter endnu en legeaftale.

Vi befinder os i Al Barsha, få kilometer fra vores hvid-mands-ghetto. Her ligger uniformsbutikken Zaks.IMG_8374Butikken sælger uniformer til en lang række skoler i Dubai.IMG_8375Og det er hér, vi skal gøre storindkøb, så vi kan blive klar til skolestart på Dubai International Academy til september.

Der er da lang tid til september, tænker du muligvis – men vi er først retur den 27. august og i dagene op til 1. september vil der være lang kø uden for og stuvende fuldt inde i butikken – og dén oplevelse vil vi gerne undgå.

Skoleuniformer er en separat omkostning i vores budget. Ikke at det på nogen måde ruinerer os, men det koster omkring 5.000 kroner (for 2 børn) at blive klar til skolestart, når man starter “from scratch”, som vi gør, nu hvor vi skifter skole.

Alt skal købes i uniformsbutikken: Spencerkjoler, skjorter, idrætstøj, badehætte og badedragt, sokker og hårpynt, solhat, bogtaske og mulepose.

Skolerne accepterer kun uniformstøj købt hos den forhandler, som de har indgået aftale med. Alle uniformsdele har skolens logo på, så det ville alligevel være helt umuligt at lede efter tøjet andetsteds.

Her er Cille – stolt og glad – i sin nye DIA-uniform. IMG_8625Efter den udflugt skal der købes sorte skolesko og sportssko med hvide såler.

Man finder skolesko i en vilkårlig skobutik i månederne op til skolestart. På det tidspunkt er der hyldemetre dedikeret til skolesko, som – for både pigers og drenges vedkommende – er helt sorte, klassisk-udseende “mini”-udgaver af voksensko – og oftest med stødabsorberende, skridsikre gummisåler.IMG_8626I starten af skolelivet er der en stor tryghed i at have uniform på.

Alle ligner hinanden.

Ikke så meget pjat.

Ingen er uden for eller anderledes-udseende.

Cille elsker at have sin uniform på og nægter oftest at skifte tøj efter skole. Jeg tror, at hun oplever en samhørigheds- eller fællesskabsfølelse i uniformen.

Udover at uniformerne er praktiske og letgenkendelige, så anvendes de samtidig som en form for sikkerhedsforanstaltning: Uden den korrekte uniform, er det åbenlyst, at et barn ikke hører til i skolegården eller på skoleudflugten.IMG_8627Senere i livet bliver skoleuniformen en spændetrøje. Det har jeg ihvertfald set her i løbet af mit første skoleår i secondary (fra 7. klasse og opad).

Teenagerne har ikke mulighed for at udtrykke deres individualisme, når de hver dag skal afsted i uniform – og det betyder, at de kæmper en brav kamp for at gøre den anonyme uniform personlig.

De laver huller i sweaterens ærmer, smøger skjorteærmerne op over den acceptable grænse, laver opsmøg på bukserne og binder slipset eller tørklædet på alternative måder.

Fjollet ser det ud – men alt, for at være bare en smule anderledes!

Og så er der neglelak, smykker, hårpynt, klipninger og så videre, hvor man kan gøre et forsøg på at skille sig ud.

Ofte er forsøgene helt forgæves – for de unge mennesker bliver sendt på lærerværelset efter flasken med neglelakfjerner, og de skal aflevere smykker, hårpynt mv. på kontoret, hvor de kan afhente dem efter endt skoledag.

Hvis klipningen, hårfarven eller håropsætningen er for kæk, kommer der en e-mail hjem.

Hvis uniformen er blevet decideret hullet eller maltrakteret, får forældrene en anmodning om at købe nye uniformsdele.

Men dér er vi ikke endnu.

Heldigvis.

Cille glæder sig til skolestart og beholder såmænd uniformen på for at vise den til sin Far om aftenen.IMG_8625

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på sutteafvænning