Campisterne

Weekenden er næsten ovre i Ørkenstaten. Desværre.

Den er ellers velkommen til at blive lidt længere, men den afslår tilbuddet hver eneste gang.

Vi har været i fuld sving med forberedelserne til vores allerførste ørken-camping-tur. Jeg mega-over-ekstra-tosse-kiste-glæder mig!

IMG_4388

Torsdag aften lytter Thushara efter pigerne om aftenen, mens Martin roder rundt i diverse telte i en sportsudstyrsforretning i Mirdif City Center.

Den gamle soldat opfører sig som cirkushesten, der lugter savsmuld. Han tjekker kvalitet, ligge-centimeter, indvendige lommer, belysning og hvad ved jeg.

Vi fniser som teenagere, mens han afprøver diverse liggestillinger, og vi griner videre over alle vanvittige dimser, man kan købe til camping – og som man ved Gud aldrig vil få brug for.

Det er lidt ligesom alle de ekstra-ting, som babyudstyrsforretningerne sælger til stakkels, vordende førstegangsforældre, der ikke aner hvad de har gang i…

IMG_4406

Vi ender med et fint pop-up-telt magen til det, som han afprøver på billedet.

Pigerne er ellevilde og vil afsted NU.

IMG_4407

Martin slår en campingstol op og sætter sig med sin snobrødspind. Han er vist egentlig også klar?

IMG_4409

Vi tester også den ægteskabelige samarbejdsvilje, den gensidige respekt og de kommunikative evner ved at folde teltet ud og ned 2 gange. Det går fint og er ikke ret svært.

Jeg kan da også lige vise Jer den Ninja-Turtle-bære-funktion, som teltet har. Hvad siger I så?

IMG_4412

Men det hele går naturligvis ikke op i campingforberedelser. Der er kaffe-hygge med naboerne, svømmeundervisning, indkøb og lektielæsning. Weekendrutinen, om man vil.

Og vi leger da også med modellervoks.

IMG_4393

Og passer en babydreng, der hyler rædsomt og har feber.

IMG_4395

Mille må instruere Daddy, der ikke helt har styr på det med babypleje. Han udviser ganske enkelt for lidt empati.

IMG_4396 IMG_4397

Cille lukker sig inde i sin egen lille krea-boble og tegner et fint spøgelse med grønne tænder og en glad heks.

IMG_4401 IMG_4402Rigtig god weekend derhjemme i Danmark!

Dette indlæg blev udgivet i Familie og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar