Politiet

Hamster-sitting

Igår kom Fru M med Sweetie (datterens dværghamster), som Cille må få lov til at passe, mens de ferierer i Europa.

IMG_3331

Cille er intet mindre end i hamsterhimlen!

Tindrende lykkelig over, at kræet endelig er hos os. Og hun har ventet på dagen som var der tale om juleaften.

IMG_3358

Hun skiftevis tegner og nusser hamster.

IMG_3337

Jeg er spændt på hvor længe hendes interesse holder. Fru M giver det de 14 dage, som vi skal passe dyret. Jeg tror, at hun har ret.

Men man ved sgu’ aldrig med Cille, dyreelskeren.

“I told everyone in school that I now have my own hamster”, forklarer hun ivrigt. Ren ønsketænkning fra den 5-årige gnaver-ven.

IMG_3335

IMG_3328

Pigerne er helt oppe at ringe over Sweetie, så det er næsten umuligt at få dem i seng.

IMG_3341

Men heldigvis lykkes det til sidst – og jeg sætter babyalarmen ind til Thushara, hvorefter jeg lister ud i aftenens mulm og mørke.

Der er drinks med dejlige Lakes-damer på Reform Social, som er vores lokale gastropub “nede om hjørnet”.

Her ses de 3 overskudsmennesker, som jeg kun kan blive i mægtigt godt humør af at være sammen med.

IMG_3361

Der er pink champagne med lavendel og lime. Og æble-hyldeblomst-vodka.

Der er tanket tale-tid op. Og for én gangs skyld er der RO til at tale uden afbrydelser.

Helt utrolig civiliseret og dejligt.

Fru F foreviger mig. Den desperate husmor i 2900-Dubai.

IMG_2785

Jeg er overbevist om at det her set-up bliver en tilbagevendende begivenhed med jævne mellemrum.

For jeg bliver et bedre menneske af pink champagne og godt selskab.

Her til morgen stopper jeg dukkebarnet i en fin kjole, fordi de skal fejre Eid Al-Adha i børnehaven. Det tager 3 runder i huset at få hende indfanget.

Præcist modsat sin storesøster, så vil mindstebarnet ikke stadses ud.

IMG_3362

Her står hun uden for børnehaven og misser med øjnene i solskin. Jeg får lyst til at spise hende, den lille flødeskumskage.

IMG_3360

Efter afleverings-fingerkys triller jeg på Al Barsha politistation for at afhente min straffeattest.

Jeg har ingen anelse om hvad der står – det er alt sammen på arabisk.

Men jeg satser på, at der står noget i retning af at jeg er en lovlydig bedsteborger.

En uskyldsren engel (med beskidte bagtanker, jovist).

IMG_3359

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Politiet