Kaninjægerne på skoleudflugt

Forleden tager vi med Morfar og Conny på tur til dét, der på min barndoms skoleudflugter hed Haunstrup Dyrepark.

Nu er navnet skiftet til Jyllands Park ZOO – og jeg håber da virkelig, at den kvikke marketingkonsulent har fået en klækkelig hyre for at komme op med så imposant et navn til en zoologisk have med speciale i smådyr, der kan kæles med.

Efter en halv time er pigerne (sædvanen tro) sultne og deler de medbragte snacks. Det er sikkert som amen i kirken, at trunterne er klar til mad lige så snart vi ankommer til et eller andet sted.

De voksne nyder snackpausen i skyggen, for det er godt varmt – og så slår vi tid ihjel med at baske efter hidsige hvepse, der går ærgerrigt til værks for at få andel i madkurven.

I gamle dage (læs: da jeg var barn) var Haunstrup Dyrepark en hyppigt anvendt destination for skoleudflugter. Så sad vi dér med oppakning i turistbussen fra Horne til Haunstrup og lettede nysgerrigt på madkasselåget for at se, om Mor havde pakket noget særligt til den store begivenhed. Det havde min Mor altid.

Dengang (læs: da jeg var barn) måtte man fodre dyrene i Haunstrup Dyrepark. Vi medbragte spaghetti til aberne, girafferne og gederne. De må have spist kilovis af tør-pasta hver dag.

Der var vist endda en kælen tiger, hvis jeg ikke husker forkert?

Og så var der et sammensurium af helt almindelige husdyr og mere eksotiske kæledyr, som parken havde overtaget fra private hjem, der havde taget “munden for fuld” i forhold til valg af kæledyr.

Den slags gør parken sig i øvrigt stadig i, hvis nogen skulle sidde derhjemme og fortryde en uoverskuelig lang pythonslange eller en alt for sulten komodovaran. Så ringer I bare til Haunstrup. No problem!

Nu om dage er forholdene mere vel-forordnede. Det er slut med hjemme-bragt spaghetti til ad-libitum-fodring.

Der kan købes lidt gedefoder og så bliver der hver morgen lagt en afmålt mængde gulerødder i spande hos udvalgte dyr, som de første 10 gæster så får fornøjelsen af at fodre dyrene med. Vi andre glor med lange øjne og næser efter gulerødderne.

Parken passer fint til de yngre børn, som kommer helt tæt på dyrene i forhold til de store zoologiske haver, hvor forældre altid ender med trætte arme i forsøget på at få børnene højt nok op til at spotte aben eller løven.

Pigerne er vilde med kaninindhegningen og gør deres ypperste for at få de små krabater ud af deres skjul, så de kan “jagte” kaniner. Morfar plukker mælkebøtter som gnaver-lokkemad.

Varmen giver anledning til is-afkøling. Af flere omgange, endda. Morfar (eller Når-Far, som Mille kalder ham) forkæler sine 3 børnebørn, når de endelig er samlet.

Vi slutter dagen af med dejlig mad i Morfar og Connys gårdhave.

Og en gyngetur er blevet en del af godnatrutinen i sommerhuset.