100!

Virkelighedens Pippi Langstrømpe

Torsdag var det World Book Day. Bare lige til info. Hvis nogen skulle have misset det.

http://www.worldbookday.com

Jeg havde aldrig selv hørt om begivenheden, før vi flyttede til England.

Men herovre bliver det taget vældigt seriøst – og Nacton Primary School opfordrede alle børnene til at møde i skole udklædt som figurer fra deres yndlingsbøger.

Cille hoppede heldigvis med på min (manipulerende) idé om at blive udklædt som Pippi Langstrømpe, selvom det faktisk ikke er yndlingsbogen for tiden. Hun kan ret godt lide tanken om at være verdens stærkeste pige og kalder sig selv for ‘virkelighedens Pippi’.

article-0-1A1F906100000578-759_634x449

Så her er hun. Virkelighedens Pippi Langstrømpe – skoleklar og frisk som en slagterhund.

foto 3

foto 2

Skolens forstander, Miss Kidby, ser vældig begejstret ud fra morgenstunden, da hun skal sende de bittesmå 0. klasse-børn fra skolegården og hen mod indgangen.

Hun beder hver enkelt elev træde frem og fortælle hvem de er udklædt som.

Da det bliver Cilles tur, træder hun stolt et skridt frem og proklamerer: “I am Pippi Longstockings!”

Miss Kidby (med et forvirret ansigtsudtryk): “Oh, ummm, pardon me?”

Cille: “The World’s strongest girl. She can even lift a house, if she wants to”.

Efter den forklaring lader Miss Kidby Cille slippe, og hun vandrer troligt mod skolens indgang.

Jeg har absolut ingen idé om, hvorvidt lærerne kender til skandinavisk børnelitteratur. Formodentligt ikke.

foto 4

Og jeg gik hjem med en lidt knugende fornemmelse af at Pippi-udklædningen muligvis kunne blive en bragende fuser, når resten af klassens piger var i den klassiske Disney-prinsesse-uniform, som alle kender og genkender. Faktisk havde jeg troet, at mødrene ville have haft lidt mere fantasi end at finde kjoler frem fra udklædningskassen. Nuvel.

Men jeg bliver mødt af en storsmilende Cille om eftermiddagen. Hun vifter ad os med sin Pippi-dukke og har haft en dejlig dag. Ikke et ord om at resten af klassens piger havde været udklædt som prinsesser.

I aftes var hun meget forurettet, da jeg ville slette fregnerne med vat og makeupfjerner.

“But, Mummy, I really like my new fregners, please don’t take them away. They make me look just like Pippi and she is so special”.

Mille og jeg har også haft en dejlig torsdag. Med gåtur i Ipswich og leg på den gode legeplads i Christchurch Park, sammen med en god veninde og hendes datter.

foto 3-2

foto 1

foto 1-2

 foto 5

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100!