Stopmæt og topglad - forsinkede julerier

På gensyn, Danmark!

Det var så dén juleferie.

16 timers rullen over Nordsøen har taget os retur til England.

Og oven på bunken af jordisk gods i bagsmækken, sidder der en hjemve-drillenisse. Den skal pakkes ned og væk med julepynten i morgen.

Jeg sidder i sofaen – mat, træt og føler mig sært til mode.

Tom og fyldt. Stille og urolig. Tvær og tilfreds. Frustreret og lettet. I et følelseskaos.

Det var ellers rigtig rart at træde over dørtærsklen til vores eget hus i eftermiddags. Da vi var kommet ind, vel at mærke.

For jeg var midt i et hysterisk anfald over ikke at kunne finde husnøglen til fordøren i alle rejsetaskerne. Jeg flåede tøj ud af kufferten og kastede rundt med vinterjakkerne.

I horisonten anede jeg den klækkelige sum, jeg skulle betale for at skaffe en ny bilnøgle, en ny husnøgle og så fremdeles. For slet ikke at tale om den potentielle frustration ved at skulle overtale håbløse Dansommer i Gilleleje til at lede efter mine nøgler under madrasser i et sommerhus, som vi selv burde have tømt for alle ejendele. Suk.

Martin var i færd med at åbne bagdøren til huset – og var mildest talt ikke begejstret for mit flip. Jeg ved egentlig heller ikke hvorfor jeg slet, slet ikke var i stand til lige at bevare et halvkøligt overblik. Mangel på søvn? Generel udmattelse? Farvel-syge?

Nuvel – inden for kom vi jo – og det forbandede nøglebundt blev heldigvis senere fundet på bunden af den store sportstaske.

I takt med at pakkenellikerne bliver sorteret, vaskemaskinen rumler rytmisk afsted og indkøbsposerne fra supermarkedet bliver tømt, kryber den trygge og hjemmevante fornemmelse af hverdag langsomt tilbage i kroppen.

Der findes intet bedre end hverdagen, når man har været længe nok væk til rent faktisk at værdsætte den.

Sikke en dejlig, travl, hektisk, hyggelig, sjov og trættende juleferie, vi har haft!

Tak til alle jer, som vi havde mulighed for at være sammen med her i juledagene, til Nytårsaften og i de første spæde dage af 2014. Vi er dybt taknemmelige for jeres venskab og for vores dejlige, tætte familiebånd.

Vi har haft mange dejlige besøg i sommerhuset og været rundt omkring hos venner og familie hver eneste dag. Det har ikke rigtig levnet tid til fordybelse i det nye legetøj, til de  helt tunge kropsaftryk i sofaen eller den store fysiske aktivitet. Men vi nåede da heldigvis en enkelt gang på vinterstranden i Tisvildeleje.

Og den kære Nytårsaften blev lige præcist så hyggelig og festlig, som vi kunne ønske os!

Der var ikke vild fuldskab, dans på bordene eller øjebliksvanvid: Vi var 5 par småbørnsforældre, som jonglerede feststemte rollinger, stjernekastere, knæklys, balloner, børnechampagne og anretning af en lækker 4-retters menu samtidigt.

Det er ideelt at holde fest med andre, der er i samme situation som én selv. Ingen løftede øjenbryn over en tumlings mentale nedsmeltning og med aldeles afslappede miner over for de naturlige afbrydelser i middagens flow, som en flok unger altid skaber.

Cille var svært begejstret for nytårskrudt, knaldperler og mega-stjernekastere. Mille sad i vindueskarmen med mig og så alle lysene på himlen over 2900 Happiness. “Bang, Mummy”, sagde hun og den lille mund stod åben af bar overraskelse over mængden af lys fra batterier og raketter.

Jeg fornemmer at begge piger havde en dejlig oplevelse af fest og farver – og det er vel netop dét, vi alle håber på at få på årets sidste aften.

Vi hoppede ned fra sofaen kl. 00:00 og kyssede os ind i 2014, mens pigerne havde lavet sig om til snorkefrøkener i et baggrundsinferno af krudt og røg.

Martin udskød endda en bid af kransekagen for at kysse mig lidt ekstra.

foto 4-1

Hvor bliver det uendeligt spændende, hvad 2014 byder på.

2 kommentarer

  • Dejlig beretning
    Silke var også helt vild med knaldperlerne nytårsaften 🙂
    Jeg er startet på arbejde i dag – puha tror det bliver en lang dag og lang uge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, Camilla 🙂
      Ja – det kan godt gå hen og føles som en laaaaang uge, før weekenden endelig kommer og redder dig!
      Her trisser pigerne rundt i nattøj og skoldkopperne breder sig. Forhåbentlig bliver hun ikke alt for slemt tilredt. Lige nu er det værst i ansigtet og nakken – men det er heller ikke fedt, når jeg så tænker på risikoen for ar i ansigtet 🙁
      God arbejdslyst.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stopmæt og topglad - forsinkede julerier