Pay-as-you-go børnepasning tilsat husmor-yoga
I England er børnepasningstilbud baseret på helt andre præmisser end i Danmark. Her hersker en pay-as-you-go mentalitet.
Herovre er der 100% egenbetaling frem til dit barn fylder 3 år. Fra barnet er 3 år og frem til skolestart (som 4-5-årig) tilbyder Staten dig 15 timers fri børnepasning om ugen i en institution, som du selv vælger – uanset om stedet er kørt som et privat eller offentligt foretagende. De gratis timer er med til at sikre at børnene socialiseres og bliver skoleklare.
I Danmark betaler man cirka 25% af hvad ens barns institutionsplads reelt koster. De resterende 75% betaler fællesskabet for over skatten og de sindrige omfordelingssystemer i kommunekassen.
Det koster cirka 12.000 kr./md. for en vuggestueplads i både Danmark og England.
Og uden at kunne bryste mig af at være den helt store regnemaskine, så betyder det vel at man i Danmark betaler cirka 3.000 kr./md. for vuggestuepladsen, mens man i England skal hoste op med cirka 12.000 kr./md. for det samme tilbud.
Kan I forestille jer resultatet af to så vidt forskellige politikker i forhold til børn og pasning?
Tja – i Danmark er alle småbørn i dagsinstitutioner. Hele dagen og hver dag, stort set. Det bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved – uanset om Mor er på barsel eller på arbejde. Man har jo stået på en laaaaang venteliste og anvender herefter sin surt-optjente borgerret til et børnepasningstilbud. For der skal to lønninger til at få budgettet til at holde. Og det er vel normen at man får sine børn passet af pædagoger – de ville vel kede sig derhjemme?
Tja – i England bliver man næsten pr. automatik hjemmegående husmor, indtil ens børn er startet i skole – for hvordan finder man lige 12.000 kr./md. pr. barn til institution? Altså medmindre man har en rigtig, rigtig god månedsløn (og dens slags kvinder har jeg mødt overraskende få af)! Med andre ord er man som kvinde “stavnsbundet” til hjemmet, da det ville blive endog meget svært at “få råd til” at gå på fuldtidsarbejde efter at have fået et barn. En del af mine højtuddannede, velbetalte veninder herovre vælger en gylden middelvej i denne husmorkonflikt:
At finde et deltidsarbejde – for det er der rigtig meget af herovre. Og så kommer børnene afsted i pasningsordning nogle få timer om ugen, og mange bedsteforældre spiller en stor rolle i at få hverdagen til at fungere.
Man betaler jo ikke så meget i skat i England – og således betaler man selv for den tid, man gerne vil have barnet i institution.
Denne pay-as-you-go-tankegang har affødt langt flere fleksible pasningsordninger, end dem man ser i Danmark. Du kan købe formiddage eller eftermiddage i vuggestuen; du kan købe hele dage, halve dage og timebasis-pasning hos private dagplejere; du kan købe en pædagog til kørsel til og fra pasningsordning eller til fritidsaktiviteter for dine børn. Du kan købe privat fuldtids-nanny billigere end en fuldtids-institutionsplads…
Hvilken af de to politikker, der er den ‘rigtige’ i forhold til børn og pasningsmuligheder skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg kan personligt rigtig godt lide de fleksible pasningsordninger og tanken om at vende tilbage på arbejdsmarkedet på deltid.
Pt. forlader jeg mig på 100% husmorsituation, men for at afhjælpe følelsen af stavnsbundethed, så køber jeg vuggestue på timebasis til Mille. Hun bliver afleveret i fitnesscentrets private vuggestue et par gange om ugen – og så går jeg til husmor-yoga! Det er rent win-win: Jeg bevarer mit (nogenlunde raske) mentale og fysiske helbred, og Mille får øvet sig i at omgås andre tumlingebørn.
Da min bedre halvdel læste dette indlæg kom hans nørdede golfhjerne naturligvis med følgende indspil:
“Jamen, det er ligesom en pay and play golfbane. You pay to play, Skat”.
Og det er vel det, jeg gør i fitnesscentret, når jeg får min times hellige frihed fra tumlingebarnets urimelige krav?
Hej Tine – super ide med en blog og dejligt at kunne følge lidt med i hverdagen derovre på den anden side.
En lille kommentar til børnepasningsspørgsmålet. Claus og jeg har rykket teltpælene til Vejle, hvor begge vores drenge er i den samme institution, og vi kan se, at meget også afhænger af kommunen og dens beslutninger – og ikke mindst af den enkelte instititution og ledelsen. Vores vuggestue til Christian på Østerbro var fantastisk, beriget med en stærk leder, og en tilsvarende institution har vi fundet her i Bredballe. Der er gode ydre og indre rammer, masser af natur og et personale, der har en holdning til hverdagen i selskab med børnene. Og det mærkes. De kommer ud, leger vildt, maler, laver æblemost, bager kager etc. Og så har vi faktisk også muligheden for at vælge deltidsmoduler, hvis vi vil.
Og det er ikke kun pasningen, der spiller. Alt i alt oplever vi herovre, at vi er endt et sted, hvor kommunen arbejder for borgerne, og vi har kun mødt hjælpsomme og flinke ansatte. Både i pladsanvisningen, borgerservice og hvor vi nu ellers har været i kontakt med det offentlige – og det smitter åbenbart, for det har også bredt sig til butikker osv. Det er virkeligt utroligt, så meget det betyder, at man går til tingene med den rigtige indstilling og er sit ansvar voksen. Så hvis flere områder i DK kunne tænke lidt uden for kasserne og på brugerne af de offentlige tilbud, ville vi også have større fleksibilitet. Det er i hvert fald mit postulat.
Ellers håber jeg, at du nyder livet og tiden med børnene, mens Martin passer arbejdet. Det er en luksus at have tid med sine børn.
Mange hilsner fra Vejle og en tidligere kollega – Sara