Flossede nerver

Sh!t, hvor er jeg et omvandrende nervevrag. Skuldrene sidder helt oppe omkring ørerne og min sultfornemmelse er forsvundet. Jeg går rundt som i en anden verden og registrerer meget lidt.

Det kom til mig allerede dagen før skolestart og jeg er fortsat helt til rotterne. På tredje dag nu. Men hvem tæller? Jeg tænker på Cille konstant. Og Mille leder efter hende, når vi går tur og kalder på hende herhjemme. Den lille trio er blevet til en lidt trist, famlende og usikker duo.

I dag tog jeg blusen på med vrangen ud og fandt først ud af det tre timer senere, da min veninde Emma venligt spurgte om jeg ville have blusen rigtigt på, før vi skulle ud at gå tur med rollingerne.

Cille tog egentlig sin første skoledag pænt. Ingen tårer ved afskeden om morgenen – det var kun mig, der hulkede ved Martins skulder, men det var mest på grund af solcreme i øjet, mente jeg. Den bortforklaring gennemskuede Martin nu ret hurtigt.

Da jeg hentede Cille kl. 15 var hun vred. Dirrende vred. Frustration, træthed og måske endda lidt angst stod malet i hendes ansigt. Hun havde holdt sig stærk udadtil hele dagen, men nu stod Mor jo der i skolegården. Cille er en tough cookie – eller en hård negl på dansk. Der er ingen, der skal komme og sige noget til hende. Men tough cookies er ofte bløde som smør indvendigt. Hun skældte mig ud. Jeg tog tegningerne forkert ud af skoletasken, jeg havde ødelagt dit og dat.

Ved grusvejen, der fører hen til vores hus, gav hun op. Tårerne strømmende ned ad kinderne på hende og jeg fik endelig lov til at løfte hende op og kramme livet ud af hende. Stakkels lillebitte skolepige! Hun havde fået en fodbold i hovedet i det lange frikvarter. Hun havde mistet alle sine rosiner på gulvet, da det var madpakketid, og hun turde ikke samle dem op eller bede om hjælp. Måske vil disse episoder blive hendes minder om den første skoledag, ligesom jeg selv husker salte tårer ned i en tegning og skuffelsen over ikke at skulle skrive bogstaver? Det må jeg spørge hende om, når hun bliver ældre.

Gråden stilnede af efter lidt tid, og så var hun sit gamle, glade jeg igen. Intet at bemærke, bortset fra en åbenlys træthed. Hun sov som en sten kl. 19.30 og klatrede under min dyne ved midnatstid, hvor hun lagde sig tæt op af mig og foldede sine arme om min ryg.

I morges ville hun gerne afsted igen. Ingen sure eller triste miner og kun et lidt betuttet ansigt, da hun blev bedt om at følge med sin kammerat Sophie ind i klasseværelset, mens vi vinkede farvel. Forældre er ikke velkomne inde i selve lokalet, fordi man så skal indskrives i skolens adgangsprotokol, og det vil de gerne undgå at spilde deres tid på. Men Cille elsker faste rammer – regler og rutiner – så hun bliver sikkert glad for at gå i skole i England. Hun skal bare lige finde ud af alle de nye ting først – og det er en krævende proces.

Martin er et pragteksemplar af en ægtemand i disse dage. Jeg har fået en stor buket roser og et sødt kort med ordlyden “World’s Best Mum”, som trøst her i en tid, hvor jeg skal vænne mig til at vores ældste ikke længere er hos mig hele dagen. Han så at i dette tilfælde gjorde min solcreme i øjet ondt helt ind i sjælen, tror jeg. Og det gør mig glad at blive set og forstået på den måde. Det er både en betænksom og hjertevarm handling fra min meget fornuftsbaserede bedre halvdel.

Jeg gik tur i Christchurch Park i Ipswich her til formiddag sammen med min veninde Emma og hendes lille datter Gracie Rose. Hun havde foreslået det, så jeg kunne komme lidt ud af huset og få tankerne et andet sted hen end på Cille og skolen. Parken åbnede i 1895 og har de smukkeste, gamle træer og damme med skildpadder og fugleliv. Mille og Gracie nød legepladsen og deres picnic-frokost…og pludselig anede jeg i horisonten et enkelt positivt aspekt ved at Cille er i skole: Jeg kan langt nemmere foretage mig alderssvarende aktiviteter med Mille, nu hvor det hele ikke drejer sig om at aktivere en 4-årig. Og det føltes som en leg kun at have et barn med på tur! Måske ender det her med at blive rigtig godt – after all? Vi skal bare lige vænne os til den nye hverdag.

I kan læse mere om smukke, gamle Christchurch Park her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Christchurch_Park

Hav en dejlig weekend.