Tag Archives: bagsiden af medaljen

Mor er den bedste i verden

Udgivet den 27. april 2015 af moriudlandet

Der er ikke nogen som Mor. Min Mor er den bedste i verden. Præcist ligesom din Mor er. For mig er det én af de fineste konklusioner i livet: At netop min Mor er den bedste til at være netop min Mor. I går … Læs resten →

Udgivet i Uncategorized | Tagget bagsiden af medaljen, bagsiden ved udlandslivet, elske, føle savn, for altid, for evigt, for lille til at undvære, have, hengivenhed, hjemve, Kærlighed, livskonklusion, mødre, mor, Mor er den bedste i verden, mor-arme, nyfødt, savn, savne, undvære, universelle følelser, Vestjylland | 2 kommentarer

Eneforsørgeren

Udgivet den 23. marts 2015 af moriudlandet

Vi er midt i Regnskabschefens travleste periode. Fra januar til medio april samler talknuserne alle brikkerne, stumperne og stykkerne til et årsregnskab. Og det er første gang, at Martin har det fulde ansvar for at levere et årsregnskab på sin nye … Læs resten →

Udgivet i Om Far i Udlandet | Tagget alvor, ansvar, ansvarlighed, ansvarsfordeling, arbejde, arbejdsliv, arbejdslivet, årsregnskab, årsregnskabet, økonomi, bagsiden af medaljen, bankende hjerter, benhårde konsekvenser, brød på bordet, chefstilling, dele ansvaret, det daglige brød, dukke op, dundrende, elske, elske højt, eneforsørger, erhvervslivet, excel, excelark, følelser, følelsesregister, fejlmargin, forsvinde, glemme, hovedpine, identitet, identitetskrise, karriere, Kærlighed, komme til overfladen, konsekvenser, lære, lære nyt, mand, manglende tid, Martin, menneske, menneskeligt, mental rygsæk, menukort, penge, pres, regnskabsafdeling, regnskabschef, strække sig, stress, tage ansvar, talknuser, travlhed, travlt, udfordringer, ulige fordeling, uligevægtigt, viden | 2 kommentarer

Bronkitis og selvmedlidenhed i ligelige mængder

Udgivet den 11. marts 2014 af moriudlandet

Måske skal denne her blog alligevel ikke handle om familieliv og udlandseventyr. Måske skal den i stedet handle om alle de sørgeligheder, der rammer lille mig. Det føles kun rimeligt – her midt i selvmedlidenhedens orkan-øje. Men hvem fanden gider … Læs resten →