Den Store Julerejse – Dag 5

Jeg er stopmæt.

Og tung i hovedet af forkølelse.

Og i øvrigt lusefri – som den gode nyhed.

Dag 5 på Den Store Julerejse er gået med at lufte hunde og piger.IMG_0640I fugtigt gråvejr, som truer med regn hele formiddagen.

Vi har også haft grineflip. Af den slags, hvor latteren klukker i halsen og maven ruller og ryster.IMG_0642Vi er krøbet ind i sofaen.

Til boglæsning og Ramasjang-kigning.

Til te og søde sager, fordi regnen bare siler ned. IMG_0645Traditionen tro har Faster D og Onkel J inviteret til Jule-Hygge med Farfar.
IMG_0667Det er herfra den overvældende mæthedsfølelse stammer.

For Faster D er ferm i et køkken.

Menuen står på langtidsstegt oksesteg med kartoffelmos (med rigeligt smør) og en kraftfuld flødesauce, som selv Price-Brødrene ville nikke anerkendende til.

Pigerne labber det i sig.

Og dét gør jeg dælme også.

I forbifarten glemmer jeg måske at nævne den heftige, karameliserede brownie med vanilleis til?

Eller det store slik- og konfektfad?
IMG_0668Pigerne suser frem og tilbage mellem sofaliggende teenagere som skal krammes og kildes – og voksenbordet, hvor rødvinen ser ud til at fordampe på magisk vis.

Fætter-kusinerne åbner julegaver.IMG_0670Gaver, som skal tages i brug med det vuns, fordi de er liiiige hvad pigerne har ønsket sig.IMG_0671Inden vi får set os om er aftenen gået på hæld og pigernes blikke bliver gradvist mere tomme.

Det er det, der sker, når man hygger sig i det dejligste selskab.

Så vi nusser Fasters kat farvel.IMG_0646Og ønsker dem alle sammen en Glædelig Jul.
IMG_0647For vi ser først Fætter Oli, Kusine Meme, Faster D og Onkel J om nogle dage igen, når vi returnerer fra Jyllands-turné.

Tak for en dejlig, dejlig aften.

Vi elsker jeres selskab, Familien Ske og Farfar John!

Dette indlæg blev udgivet i Familie og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar