Der er hul igennem. Mit hjerte. Det bliver bare aldrig nemt at tage afsked. Og den synkende fornemmelse kommer til mig, som jeg står dér og betragter Martins bil køre hen ad den stille villavej. Det er tidlig morgen og min hånd vinker et automatiseret farvel, mens mit indre råber “Bliiiiiv, Mooooaaaar”. Beherskelse er den eneste reelle og hensigtsmæssige løsning. Om lidt vågner to trunter, der ikke har behov for at se deres Mor opløst i tristesse. Så jeg går langsomt ind igen. Tilbage står de blomster, som min Mor har købt til mig.Tilbage står minderne om 8 dejlige dage med leg og gode oplevelser.Tilbage står mindet om trygt og rart hverdagsliv med Mormor, som putter Cille, bader Mille og klarer indkøbene sammen med mig.Og når nu … Læs resten af Hul