Hverdagen har nu vækket mig af Tornerose-søvnen i en uge. Og jeg drømmer mig inderligt tilbage til langstrakt feriefornemmelse, hver eneste gang vækkeuret ringer. Tilbage til opfindsomt søsterfællesskab, hvor man sover under paraplyer og lyser i mørket med lommelygter.Tilbage til familie-sam-sovning, hvor kroppen selv vælger, hvornår det er tid til at vågne.Tilbage til overskud på alle hylder. Præcist som den sidste dag i ferien, hvor pigerne og jeg tager i The Jam Jar. Syltetøjskrukken.Stedet er Al Quoz. Et støvet industriområde fyldt med fabrikker og værksteder.Facaden afslører dog, at værkstedet her ikke byder på møtrikker, dæk eller armaturer. Det første syn, som møder os, er en lang række seriøst full-size akrylmalingsbøtter.Og en besked om, at kreativitet smitter.Den virus tager vi gerne imod – og spreder den ligeså … Læs resten af Syltetøjskrukken