Morfar og C er hos os i disse dage.Eller det vil sige – det er de jo sådan set ikke. Dette her er 3. forsøg med vores idé om at gæster tager på “ferie”, når hverdagene indfinder sig med skole-arbejde-trummerum, legeaftaler, fritidsaktiviteter, møder og så fremdeles. Jeg skal vænne mig til det. Der er stik af savn, når mennesker, jeg har så kær, er lige om hjørnet og så alligevel helt væk. Nu har jeg jo glædet mig så meget til at se dem! Indimellem sniger der sig også en “pæn-pige-skyldfølelse” ind over mig, fordi jeg ikke kan overskue at have gæster over hele den periode, de er hernede. Suk. Måske skal der bare lidt øvelse til? Før de to … Læs resten af Hvorfor kalder du ham Far, Mor? Han er jo Morfar!