International Day

Præ-Påske

To dage!
Mere frisk vestenvind og jysk familietid kunne det ikke blive til i denne ombæring.Min kloge Mor havde på forhånd formanet mig om, at jeg måtte tage dagene præcist, som de kom. Ikke stresse og ikke lægge en detaljeret struktur ind over. Ikke leve et lille stykke foran, for så er tiden for kort på forhånd.Og jeg prøver jo generelt at høre efter, hvad hun siger, hende min Mor. Så jeg tog en tophue på og fik et par påskeliljer stukket i, så jeg kunne føle præ-påske-hyggen maksimalt.Og ud måtte vi – på gåtur med børn på stranden under en høj sol og en havblå himmel, der dog ikke havde fået temperaturen til at stige synderligt.Mormor havde også arrangeret et besøg af den lettere ubestemmelige påskehare. Muligvis stærkt motiveret af Mille, der ‘bare ønskede sig en æggejagt uden for af hele sit hjerte’.Æggejagt udendørs er en stor ting for Mille, for i og med at den kristne påske altid ligger uden for vores Spring Break, ender vi med at lave en indendørs æggejagt, så chokoladen kan holdes kold af den buldrende A/C. April i en Ørkenstat er allerede alt for varm til at gemme chokolade i haven. Men i år kom påsken altså tidligt. Mormor og den æglæggende hare havde hørt hendes bønner og kom hende til undsætning med æg fordelt over ud over en fyrreplantage.
Bagefter blev chokolade-samlingen delt til punkt og prikke mellem de fire børnebørn.De voksne fik ingen Kinder-chokolade af påskeharen, men til gengæld fik vi fejret Martin lidt på forskud.Med klassisk vandbakkelse – fordi sådan gør man i Jylland, når der er fødselsdag og en chokoladekage til alle chokoladekage-fansene i familien, tilsat en slurk Solaris-druer fra Vester Vedsted Vingård, hvor min Mor hjalp til med at plukke druer sidste år.

Kæmpe-dejligt var det, at min Søster 0g Svoger plus de små banditter tog turen til Blåvand for at søndagshygge med os,  for det var eneste mulighed for at ses i denne ombæring.Dagen efter var vejret vildt ustadigt – ægte forår i Danmark, hvor vi lagde ud med en omgang hagl.Og så lidt bedre opholdsvejr til en lang gåtur med de to gå-maskine-søstre, bedre kendt som min Mor og Moster.Blåvand Strand er og bliver bare et smuk og levende sted. Her er så forskelligt fra gang til gang, og det er noget af dét, jeg elsker allermest ved at være derude. Der er højt til loftet og en friskhed, jeg savner helt vildt i en overophedet ørken.

Efter frokosten var solen da for alvor smuttet, og vi modtog en ekstra omgang hagl til alles begejstring.Blåvand i to dage. Det var selvfølgelig alt for kort tid. Men vi siger heldigvis ‘på gensyn’. For der er kun tre måneder til sommerferien. 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

International Day