Efterårs-blues

Efterårsferien er i dén grad ovre.
Og selvom det altid er spændende at starte nye emneforløb op på alle klassetrin, så drukner begejstringen desværre ret så meget i praktik og IT-bøvl med at få overstået danske stave- og læseprøver. Skoleledelsen er heller ikke ligefrem nem at danse med, så selv mindre anmodninger om assistance bliver til større hovedbrud og benspænd. Suk.Som altid når virkeligheden truer, skynder jeg mig at dukke nakken og gemme mig i noget kreativt inde i mit elskede dansklokale. Her er jeg f.eks. i gang med at bygge bondegårdsfigurer til mine små elever i Year 1, der bl.a. skal lære navnene på forskellige nyttedyr, husdyr og kæledyr, der ofte befinder sig på bondegårde.Måske hænger mine blues-fornemmelser også sammen med, at Martin har virkelig-alt-for-drøntravlt på arbejde, og derfor ikke kunne holde en fridag med os, nu hvor skolen så sig nødsaget til at give os en nærig flig af en efterårsferie (læs: tre dage fri fra skole).

Set i bakspejlet fik vi nogle ganske fine dage ud af det, jeg ved det jo godt, selvom det ikke rigtigt føltes som en ferie.

Mille og jeg tog f.eks. på Arabian Tea House ved Jumeirah Archaeological Site og fik morgenmad én af formiddagene.Det sted har været på min ønskeliste i lang, lang tid. Og der er ligeså fint og hyggeligt, som man kan forestille sig ude fra. Billeder af fordums og nuværende sheikher pryder væggene, og der dufter af kardemomme, safran, løg og nybagt brød.Arabian Tea House er autentisk emirati-mad, og de har åben fra tidlig morgen til meget sen aften. Der kommer masser af lokale emiratier, og der er adskillige locations – ikke kun i Dubai. Om jeg så syntes at deres arabiske te og tomat-æg smagte godt, det er en hel anden historie.

Næste gang vil jeg klart vælge at komme der til frokost for at få en af deres aromatiske salater, og så vil jeg styre uden om den kulsorte te og direkte henimod en arabisk safrankaffe. Men sådan lærer man jo så meget – og smagsløg og præferencer er jo heldigvis forskellige! Da emaljen på mine tænder simpelthen ikke kunne holde til mere ascorbinsyre, trissede vi en rundtur på det arkæologiske område, der virker mere søvndyssende end det egentlig burde. Normalt elsker jeg sådan noget her, men der mangler noget interaktivt – et eller andet – for at gøre fortællingen og udgravningerne levende. Backdrop til New Dubai er selvfølgelig slående, når man står dér og glor over på den lange skyline, Dubai bryster sig af – midt i historien om det hårde liv i en ørken.Det står også lidt hen i det uvisse, om de her sten overhovedet har noget med de oprindelige udgravninger og fund at gøre, eller om man bare har hentet lidt cement og sten og klasket det hele op til ære for turisterne. Jeg ved det ikke, men det virker spøjst. Umiddelbart vil jeg sige, at man kun skal besøge stedet, hvis man i forvejen har lyst til en tur på Arabian Tea House – ellers er det alt for meget at gøre ud af den begrænsede arkæologiske del.

En anden fin Dubai-oplevelse er gode, gamle Ibn Battuta Mall. Bygget af entreprenøren Nakheel i velmagtsdagene, og det holder stadig 100% her mange år senere.Der er fine udsmykninger i alle dele af mall’et, som udmærker sig ved at være delt op i forskellige ‘courts’ eller kulturområder, som den arabiske eventyrer og udforsker, Ibn Battuta, besøgte i sit liv. Der er således en flig af Kina, Egypten og Arabistan indbygget i interiøret, og det giver en rigtig hyggelig stemning, hvis man sammenligner med f.eks. Mall of the Emirates, der virker altid travl og kønsløs. Samtidig er der mange billigere butikker, som gør det klart sjovere for de unge damer i familien at gå på indkøb.
Vi var der nu mest af alt for at male porcelæn i Kids Palooza.Cille fik en teenage-nedsmeltning derinde, så vi måtte behandle hende mere forsigtigt end selve porcelænet, men billeder er jo taknemmelige – og lidt hyggeligt var det måske også. Et kvarter.Derhjemme fik vi pyntet lidt op til Halloween, for pigerne har plaget om det i flere uger. Jeg bryder mig ikke om Halloweenpynt – det er altid noget billigt og grimt kineser-plastik, men Cille fik da lavet et flot skilt til vores nyindkøbte afskårne hænder.Og Daisy fik trænet trick-or-treating.Så er der bare at vente til på mandag, hvor det er Halloween. Børnenes favorithøjtid og favoritfest, fordi alle er på gaden og hygger sig. Og jeg kan jo passende forsøde mit sure, vrisne efterårs-jeg med lidt slik, så humøret får et hak opad, før jeg skal konfronteres med en hel flok zombier, klovne, vampyrer, hekse og sorte katte.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet