Træk vejret

Vi er stærkt på vej ind i skoleårets sidste krampetrækninger. Nedtællingen går officielt i gang inde i mit hoved, når vi på  mandag har fire uger tilbage af et skoleår, der har været så meget optur og så meget nedtur, at jeg næsten skal bede om lidt leverpostejs-hamsterhjuls-liv uden store armsving og rutsjeture, tak.Som lærer forløber året ikke som i det traditionelle kalenderår med opstart i januar og afslutning i december. Mit år går fra september til juni, og så er jeg ellers komplet over and out i to stive måneder, hvor ingen aner, hvad jeg egentlig laver, herunder mig selv. De knapt to måneders sommerferie er den højtskattede, personlige privatlivs-fordel ved jobbet, mens der er tusindvis af andre slags glæder og fordele ved at arbejde med mennesker frem for computere, men det giver helt sig selv, at man er nødt til at holde af børn og den slags væsner, for at have sådan et job i længden.Jeg fatter ikke, hvor det her skoleår er blevet af. På én og samme tid føles det som hundrede år og et øjeblik. Præcist som det gjorde, da pandemien ramte og lukkede os helt ned. Slog os hjem. Som ludobrikker i et vilkårligt terningespil.

Der har ligget så megen glæde, boblende entusiasme og optur i endelig at være fuldgyldigt tilbage på skolen i et rigtigt, stort og fint dansklokale. Intet kunne tage glæden fra mig. Pyt med, at vi har båret mundbind både indendørs og udendørs størstedelen af året. Nu er det heldigvis lavet om til kun at være med masken indendørs, og det er ganske okay, for det betyder, at vi igen må være sammen uden distance, og at vi kan deles om bøger, udlevere papirbaserede opgaver i timerne, være fælles om skriveredskaber osv.Hele året igennem har vi levet højt på at være fysisk sammen i dansktimerne. Vi er kreative, synger, leger, tegner og hopper rundt. Alt det, der er stort set umuligt over en løs Teams-forbindelse, hvor ingen rigtigt kan høre eller forstå, hvad der foregår. Men samtidig med, at der foregår en fejring af fællesskabet og en opbygning af feel-good-stemning over hele linjen, lider vi også.Nogle lider mere i stilhed end andre, bevares.

Vi lider af angst, depression, eksamensskræk, perfektionisme, spiseforstyrrelser, tidsoptimisme, frustration, vrede, ensomhed, selvmordstanker, frihedstrang, raseri, fobier, identitetskriser, følelsesmæssige udsving, sult, hudsult og alt muligt andet, der er pissetungt og langhåret.

‘Vi’ er her en stor mængde eller gruppe.

Ingen nævnt specifikt, ingen glemt specifikt.

Overalt, hvor jeg ender og vender mig, ser jeg de psykiske efterdønninger af en pandemi. Eller måske er det psykiske efterdønninger af livet? Det her herrens liv. Livet, når det leves, men overhovedet ikke kan forstås eller oversættes til noget forståeligt. Børn og voksne rammes af alt muligt, der gør hverdagen og livet så svært og tungt.Jeg hverken kan eller vil k0mme det nærmere, end at det også har ramt vores lille firkløver lige i hjertekulen. Og det er endnu ikke til at sige, om det har en relation til alt det, vi alle er gået igennem under c0ronapandemien, eller om det skal forstås på en helt anden eller tredje måde. Jeg er grundforvirret og bundulykkelig. Men jeg er omgivet af søde supportere, der altid stiller op. Af hjertet tak for kærlige beskeder fra nær og fjern – og for alle de lyttende ører og forstående hjerter…tak. ❤❤

Hvordan vi får reddet os selv ud af suppedasen igen, det vil tiden vise. Vi har fundet dygtige læger, og vi anerkender, at vi har brug for mere viden og støtte fra professionelle, fordi vi ved og forstår hat. Det er da første skridt.

Og midt i denne her tumultariske rejse, forsøger jeg at finde de små øjeblikke med fine, smukke ting, som trods alt findes i hverdagen og dens kriser.

At betragte børns sorgløse leg i en lille tidslomme.At læse et kærlighedsdigt eller ti for at huske mig selv på, at der heldigvis er ting, der er større end mig og mit trælse navlefnuller.At mærke, hvordan knoglerne, huden og leddene bliver gennembagte i ørkenens sommersol, hjælper faktisk også lidt.

Og at tage en morgensvømmetur helt alene og i stilhed.At trampe ghettoen rundt med en glad og alt for varm spadsere-hund kan også kun gøre mig i godt humør.At se blomsterne, når de er dér – lige foran mig – i deres korte blomstringssæson. At gå i biografen med min fjollede mand og og spise karamelpopcorn og gemme mig under et tæppe for at nyde et par timer fuldstændig væk fra det hele.At drikke fyraftensøl og spise fedtede burgere med gode venner, er virkelig også af det gode, og at drikke sorg-kaffe med andre sorgfulde Mummy-friends hjælper, fordi life…is a plain bitch.

Jeg kunne så godt bruge et stykke med uvidenhed. Lykkelig uvidenhed. Eller en ren tavle, hvor der ikke står skrevet, at nogle i min nærmeste familie har det ualmindeligt elendigt. Indtil videre er det kun lykkedes mig at finde en meget snavset tavlevisker, og den tværer mere ud, end den afhjælper.

Fire uger, venner.

Fire uger, og så prøver vi med et to måneders mentalt re-set i Danmark.

PS. Et midlertidigt mentalt re-set kan man også få sig i Dubai Mall, hvor galleriet Infinity Des Lumiéres har de smukkeste digitale kunstudstillinger, hvor man kan svømme helt hen i lyd, lys, farver, stemninger og følelser på alle vægge, gulve og lofter.

https://www.infinitylumieres.com/exhibitions-dubai/

Det prøvede vi for snart mange uger siden, og jeg synes bestemt, at det kan noget, når kunstværker bliver digitaliserede og levendegjort, så man kan lægge sig ned eller sidde og nyde synet på en helt anderledes måde, end den der ståen og vandren hvileløst rundt, som et normalt kunstmuseum inviterer til.
Det er en sanselig, sansestimulerende og kropslig fornemmelse for kunsten, som er helt anderledes end flade malerier hængt op på en væg.Bestil billetterne online i forvejen. Prisen er ret meget for høj, synes jeg, for en lille times underholdning – men hvad skal man ellers fordrive tiden med her i sommerheden?Hvornår galleriet skifter udstillinger, har jeg ingen anelse om, men det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg lægger vejen forbi. Udstillingerne ‘Van Gogh’, ‘Dreamed Japan’ og ‘Verse’, som vi så, er allerede væk igen.Så flygtigt, og så skrøbeligt. Kunsten og livet.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet