Museum of The Future

MOTF. Eller Museum of The Future, som det nyåbnede museum hedder, men nu elsker vi forkortelser i en fjern Ørkenstat, så MOTF er kommet for at blive, sammen med JLT, JBR, MBR, DSO og hvad vi nu ellers finder på.

Museet åbnede oven i købet på en såkaldt ‘engle-dato’: 20.02.2022. Fint, ikke?

Pt. får stedet en masse bevågenhed, fordi det har været længe undervejs, ligger direkte ud til Sheikh Zayed Road – og er selvudnævnt ‘verdens smukkeste bygning’, hvilket jeg er meget enig i.
Der er intet i verden, der ligner MOTF. Det er et arkitektonisk vidunder og en genistreg af en arabisk kalligrafitisk modernitet, som vi har glædet os til at se indefra.Undervejs i det orkestrerede museumsbesøg får man heldigvis lov til at komme ud og nærstudere kalligrafien på en udendørs observationsplatform.

Jeg ville i øvrigt ønske, at jeg kunne huske, hvad jeg sagde til Martin, lige i dét, jeg skulle til at fotografere ham, for er der noget, jeg elsker, er det at få folk til at smile eller grine.Over for MOTF ligger Emirates Towers, som er et par ikoniske tvillingetårne, der har stået helt strunke og elegante i deres egen ret i mange år. De er lidt blevet overhalet inden om af museet, men de er nu stadig interessante at betragte.Museet er pt. godt booket op på grund af nyhedens interesse, fornemmer jeg, så man kan med fordel tjekke ledige tider og købe billetter i god tid.

Da vi besøgte MOTF tog det også lidt tid at komme ind og ‘igang’, fordi elevatorerne er ret langsomme, samt ved indgangen til observationsdækket, men jeg er sikker på, at det kun er ‘opstarts-flaskehalse’.Til gengæld er der masser at opleve i foyeren, der fremstår ligeså futuristisk, som man kunne forvente. Spacy.Et par museums-medarbejdere fløj også med en skøn flyvefisk og en skør gople, mens forsamlingen gloede og pegede.Museet er opdelt i 4 chapters. Man skal starte op allerøverst, og det foregår selvfølgelig med en tur ud i rummet som astronauter, hvor vi i 2071 åbenbart høster solens energi ved hjælp af et månebælte, der beamer energien ned til jorden, hvor der er nogle enorme modtagerplatforme fordelt ud over kloden, så alle kan få glæde af den konverterede solenergi fra rummet.

I det tredje chapter kiggede vi på klodens liv. Både de arter, der allerede er uddøde; dem, der vil uddø inden 2071, hvis ikke vi gør noget, og dem, der rent faktisk trives. Det hele var præsenteret på den smukkeste måde ved hjælp af hologrammer, der var 3D-printede, og så kunne museums-medarbejderne scanne dyrene og vise os mere om dem på små, smarte scanningsmaskiner. Der var også en masse forklaringer om, hvordan vi kan genskabe tabt biodiversitet, såsom koralrev, mangrove og regnskov ved hjælp af laboratorie-fremstillede planter, der er mere hårdføre og klarer klodens globale opvarmings-udfordringer bedre, som f.eks. ikke-brandbare træer.Så æstetisk pleasing at gå rundt blandt klodens arter i mørket. Lyset skiftede i bedste LED-stil, naturligvis.I det andet chapter så vi nærmere på menneskets psykiske helbred, som i fremtiden vil være langt mere belastet end vores fysiske helbred. Jeg mener at kunne huske, at der stod på et skilt, at psykiske udfordringer som angst, ensomhed, koncentrationsbesvær og depression vil overhale fedme-epidemien i 2040, som største sygdomsårsag i verdens befolkning.
I denne del af udstillingen kunne man deltage i beroligende, sensoriske øvelser med bl.a. lyd, lys og berøring som afstressende øvelser mod de psykiske udfordringer. Området lagde op til, at vi kommer til at ‘gå’ til sanse-terapi i fremtiden, for at modarbejde de input og stimulanser – og i ligeså høj grad manglende stimulanser – vi oplever i det moderne, højteknologiske samfund.

Allernederst i chapter 1 skulle der leges igennem i forskellige sanseområder, der desværre kun var tilgængelige for de helt små børn. Det er lidt typisk, at de voksne ikke inviteres med ind i legen/aktiviteten, men at man i stedet skal sende ens børn ind selv, og så superviseres de af personale. Det er der sikkert også mange voksne, der foretrækker, da det giver et lille frirum til dem?MOTF er så afgjort et seværdigt museum. Man må røre ved tingene. Man kan tale med personalet og få yderligere forklaringer hele vejen rundt. Man får ny viden om teknologi og nye idéer om verden og vores fremtid. Museet har en legende, humoristisk tilgang, og det gør det interessant for både store og små mennesker.