Kalendergaven

Mens vi venter

Den første uges juleferie er gået delvist med at flytte Cille ind i nyt værelse – og Mille ind i Cilles tidligere værelse, som er en smule større. Det mindste værelse på førstesalen er nu blevet til ekstra gæsteværelse/kontor/opbevaring, og det gjorde nas at skulle downsize på opbevaringensfronten, men det er altid en lettelse at få ryddet op. På den anden side af selve oprydningen, forstås.

Jeg ville ønske, at jeg kunne vise lidt billeder af Cilles nye værelse, men det er blevet stort set umuligt at få den unge dame med på billeder og blog. Og det må jeg respektere, selvom jeg savner at vise hende frem.

Nu er vi så gået ind i anden ferieuge med en følelse af venteposition.

Venteposition, fordi vi mangler de udsendte julegæster fra Det Kolde Nord.

Og sh*t, hvor er der blevet mange besværligheder og krumspring indlagt i at skulle ud at rejse.

Denne gang er det så godt nok ikke os, der skal hoppe igennem den ene ring efter den anden for at få lov at flyve ud i verden, men derimod min Mor, Søster og Svoger, som kæmper til det sidste med at få deres negative PCR-resultater klar til flyrejsen. Omikron-varianten har lagt dele af testsystemet ned, fornemmer jeg, og min Svoger har derfor været nødt til at tage på et privat testcenter her til morgen for lige at blive lettet for opsparet rejsevaluta, da resultaterne af hans to seneste tests i det offentlige system fandeme bare ikke kommer igennem. Jøsses.

Jeg tror ikke, at jeg kommer til at trække vejret helt ned i maven igen, før de bekræfter, at de sidder fysisk i flyet med kurs mod ørkenen. Og jeg gider slet, slet ikke tænke på alternativet.

Sidste år fejrede vi jul hernede i vores lille firkløver – og det var rart, hyggeligt og særligt, bl.a. fordi pigerne fik beskeden om, at de ville få Daisy i julegave et par dage senere. Det var selvfølgelig COVID-udfordringer, der forhindrede os i at rejse til Danmark. I år har vi i de sidste par måneder haft aftalt, at familien hjemmefra ville gøre deres bedste for at komme herned til os og for første gang “gøre noget andet” til jul – og nu lykkes det – efter mange bekymringer på grund af den nye variants voldsomme spredning.

Men indtil familien lander, har vi selvfølgelig forsøgt at nyde livet med alt muligt dejligt.

For eksempel den sødeste Daisy-lignende mælkekaffe og en stabel fluffy pandekager til deling i stedet for ‘rigtig’ frokost.
Og en skøn eftermiddag med lynhurtigt havdyp (læs: den ægte slags vinterbadning) og bygning af sandslotte på stranden.Selvfølgelig var der indberegnet frisk jordbær-limonade og Dubais absolut bedste burgere fra SALT, der ligger et krumspring længere nede ad stranden fra Kite Beach. Her er tale om et must-eat, hvis du ikke har prøvet deres burgere, for i modsætning til mange andre burgerbarer, overfylder de ikke deres stakkels små sliders. Mængden af kød, ost og dressing er super.Mille har også rullet omkring i kvarteret og leget med de nærmeste veninder on-off, som de er heldige at kunne, fordi vi bor i et lille smørhul.Vi har selvfølgelig også gloet julepynt og julelys rundt omkring i byen og i centrene, hvor vi har handlet de sidste julegaver.Vi har drukket langstrakt eftermiddagskaffe med fortæring af hvinende søde peberkagemænd og læsning af bøger på terrassen.Vi har været på syge-besøg med afstand og mundbind, for at opmuntre søde mennesker, der er i COVID-isolation lige her op til jul. Vi har holdt teenage-hygge-dag med konstruktion og pyntning af peberkagehuse, mens Nirvana MTV unplugged albummet kørte for fulde gardiner, så julestemningen kom helt i top hos de 90’er-elskende tweens, der bare slet ikke kunne fatte, at jeg – den gamle, utjekkede mor – kendte og sang med på deres ellers-så-splinternye musik.Der kom de fineste peberkagehuse ud af de unge damers hænder. Så fine står de ikke længere, fordi der er gået sliksultne ‘mus’ i tagryggen…

Vi nåede også et smut i Dubai Garden Glow, hvor vi ikke har været i 4 år. Sådan går det nemlig, når man bliver alt for meget fastliggere. Så kommer man ingen steder længere. Nogensinde.Garden Glow er lige så fin og farverig, som jeg huskede det.Der er fuld smæk på fantasien – og det er stemningsfyldt at gå rundt i mørket og nyde den lune aftentemperatur under træerne i Za’abeel Park.Siden sidst (hvis man kan tillade sig at sige sådan, når det er hele 4 år siden) er der kommet en Magic Park med forskellige slags optiske illusioner. Dét syntes pigerne var meget sjovt, mens jeg mest af alt syntes, at akustikken var ad Pommern til – og at jeg godt at være 100% af tiden ude i den friske luft, nu hvor det endelig er vinter og godt vejr.Magic Park har de bygget i den tidligere food court, hvor de engang serverede full-on amerikansk junk food galore. Måske røg restauranterne under coronaen, måske var det bare bedre at udvide med noget andet – ingen ved det?

Engang var der også et indendørs is-skulptur-land, men det er nu lukket uden skyggen af info om forventet genåbning. Jeg tænker, det har været for dyrt at holde et helt hus med skulpturer frosset, når antallet af besøgende har været så lavt i flere år.

Tilbage står de små skurvogne med masser af tyrkisk junkfood og enkelte indiske, vestlige og emirati indslag.Jeg hepper faktisk stadig på Dubai Garden Glow som et udmærket bud på en familievenlig aftenaktivitet. Kom tidligt – ved 16.30-17-tiden – så er det supernemt at finde en parkeringsplads til 10 dirhams, og du slipper for de større menneskemængder. Når mørket falder på, kommer Glow-delen rigtigt til sin ret, men man kan jo starte med Dino Park og Magic Park, og så indlægge et kort besøg i en af de fedtede trailers, hvor der serveres karak chai, samosaer, chicken nuggets, spiral-kartofler-på-pinde, grillede majs, sirupsklistrede legamat-kugler osv. Seriøs aftensmad kan man ikke få i boderne – dét er udelukket.

Og inden jeg får set mig om, er der 5 dejlige mennesker at hente i lufthavnen, som skal med ud på eventyr i baghaven, i poolen, på stranden og hvad vi nu ellers finder på.

Vi kan faktisk heller ikke vente længere nu!

Rigtig glædelig for-jul herfra – og må alle, der er syge med COVID straks få det bedre igen!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalendergaven