Dansk sommer

Vi er kommet så fint til Det Kolde Nord.

Man kunne skrive dystopiske noveller om Menzies’ bagagehåndtering i Kastrup og måske også en halv side om gratisbussens og biludlejningens ubekvemmeligheder i standard dansk regnvejr, men jeg la’r vær’. Det er simpelthen ikke dét værd. For nu er vi her. Et helt år er der gået, siden vi sidst var i Danmark.

Jeg troede egentlig, at jeg ville være helt ude i tovene, når vi endelig fik øje på Farmor og Farfar uden for lufthavnen, men der var bare ro-ro-ro på. For nu har vi knapt to lange, dejlige måneder til at hygge os sammen med familie og venner.

Men det var rart dybt inde i hjertet at kunne tage det her gensynsbillede af Farmor og pigerne over middagsbordet efter en lang rejsedag. Farmor ligner heldigvis sig selv på en prik. Den eneste synlige forskel siden sidst, er de vanvittigt mange centimeter, pigerne er vokset, så Cille nu er betydeligt højere end Farmor, hvilket hun ikke var sidste år.Farmor havde selvfølgelig stegt verdens bedste frikadeller og kogt nye, danske kartofler til. I forstår ikke, hvor godt det smager efter et helt år på kyllingedeller og store, melede kartofler fra enten Jordan eller Oman.Præcist ligesom sidste års sommer, er det de simple glæder, jeg kigger og mærker efter. At se vores familie og venner rigtigt i øjnene og høre, hvad der foregår i og omkring dem. For der sker virkelig meget på et helt år med alt og med alle.

Sidste sommer var vi i chok efter en noget voldsom lockdown med hjemmeskole og hjemmearbejde inden for hjemmets fire vægge i fire stive måneder. Vi var helt nerveflossede og matte, trætte af hinandens selskab i firkløveret og af at være lukket inde – og Danmark føltes som et to måneder langt helle fra en virkelighed, vi næsten ikke kunne klare at være en del af.

I år har vi tacklet coronapandemien som ‘en del af livet’ i Dubai. For det er den jo – måske endda langt ud i fremtiden. Vi har forsøgt at gøre de ting, vi normalt ville gøre på hverdage, i weekender og ferier. Pigerne har været så meget som overhovedet muligt i skole – og de sidste to måneder fik jeg endelig lov til at undervise normalt på skolen igen. Det var sidste skub i retning af normalitet og hverdag for mig, og jeg nød det virkelig så meget, som jeg vist aldrig har gjort før. Den taknemmelighed over at være en del af et fællesskab håber jeg, at jeg aldrig mere vil tage for givet. Og Bermuda-trekanten mellem køleskab, MS Teams på computeren og badeværelset håber jeg til gengæld, at jeg aldrig mere skal komme til at opleve. 14 stive måneder blev det til, og gad vide, om jeg ikke var løbet skrigende bort, hvis jeg havde vidst det på forhånd.

I år føles Danmark igen som et helle fra virkeligheden – fordi vi slipper for mundbind og en masse andre coronaforhåndsregler – men med den kæmpestore, vigtige forskel, at vi ikke længere står med en virkelighed og hverdag, vi ikke kan overskue eller klare derhjemme i Ørkenstaten. Martin fik jo et godt, nyt job i november; jeg er glad for mit arbejde igen; pigerne trives i skolen, og alle de ting til sammen gør, at vi føler os oven på og trygge for første gang i lang tid.

Det stod jeg og tænkte lidt over, mens jeg observerede familiens to smukke kvier, der var kommet på græs hos Faster D og Onkel L. Bare tæer i rigtigt græs, dug, fuglekvidder og en stor dejlig have….det er fantastisk.De to trunter var kommet i godt selskab med hvalpen Huxi, der drønede rundt og underholdt dem, mens vi andre så landskamp.Og åd alle synligt modne hindbær fra den nyanlagte frugthave.Det her er ‘hjemme’ helt ind i hjertet. Og jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men det er bare helt ufatteligt, hvor godt det smager med danske jordbær, ærter, hindbær, kartofler og hvad vi ellers har onduleret de første par dage efter hjemkomst.

Den allerførste latte i Danmark er også noget helt særligt.Den bliver altid indtaget på vores lille stamsted i Slotsarkaderne i Hillerød sammen med Farmor, når vi lige har sovet en enkelt rodet nattesøvn. Hvis vi boede her i Hillerød, ville det være en standard-aktivitet. Det er det så ikke, men megahyggeligt er det, når det sker.

Efter de obligatoriske starten-på-sommerferien-indkøb, skal jeg bare bede om mest mulig bøgeskov og grønt for øjnene. Og dét er heldigvis supernemt at arrangere, når nu Farmor og Farfars hus ligger i den store skov.Du danske sommer…er en skøn, grøn bøgeskov. 🌿

Mange hilsner fra Mor i Udlandet