Mille i Year 4

Efter tre dages online-undervisning har Mille endelig haft sine første to reelle dage i skole.Det er 6 måneder siden, at pigerne forlod skolen sidst. Der skulle have været 2 ugers Spring Break, men så kom COVID-19 og væltede alting. Efter 4 måneders online-undervisning og 2 måneders sommerferie i Danmark, er vi nu kommet dertil, hvor pigerne er dybt taknemmelige for at få lov til at komme i skole – uanset restriktioner – og vi andre er lettede over, at det rent faktisk lykkes at sende dem afsted om morgenen.

Når alting bliver taget fra os, bliver vi taknemmelige for at få selv små bidder tilbage af livet, som det plejede at være.

Mille er i øvrigt i en ny uniforms-serie i år, ligesom sin søster. Hun er gået fra grøn tweed spencer til mørkeblå skort, fordi hun nu er i den sidste fase af Primary School. Lidt stor er man vel – som 8-årig….I år har hun fået den mest fantastiske mandlige lærer, som jeg er helt sikker på, er et godt match til hende. Han er leder for hele Year 4-årgangen, og han er glad, motiverende og inspirerende at være sammen med, morsom, sporty og en masse andet godt. Det er så enormt vigtigt med en god lærer lige nu, for halvdelen af tiden skal undervisningen fortsat foregå derhjemme – og dét er tungt og svært at se frem til.

Der er indført Week 1 og Week 2 skemaer i hele Primary School. Ikke at fagene ændrer sig fra dag til dag som i Secondary School, men fordi børnene er hjemme med online-undervisning i den ene uge og i fysisk skole i den anden uge. Det handler om pladsoptimering i en situation, hvor der er opstået pladsmangel, fordi eleverne skal sidde med 2 meters afstand i lokalerne. Dubai International Academy har normalt 26-27 elever i 6 klasser på hver årgang – og med de nye restriktioner kører de med 20-21 elever i hver klasse og 8 klasser på hver årgang, hvoraf én af klasserne er dedikeret til 100% online-undervisning for dem, der ønsker denne løsning, hvis der er sårbare familiemedlemmer eller man er bange for at få virusset.

Skolen er igang med at bygge ud, men der er ingen tvivl om, at de har taget for mange elever ind i forhold til kvadratmetrene – og det er et kæmpeproblem lige nu. Til gengæld siger de kloge, at det er ganske smart med hveranden uge derhjemme, i forhold til at detektere potentielle COVID-syge elever og inddæmme smittefaren mest muligt.

For tiden er reglerne således, at ved 2 tilfælde af bekræftede COVID-19-sager på en given skole i Dubai, lukker skolen ned og overgår til online-undervisning. På vores skole er der pt. ét bekræftet tilfælde, men vedkommende har slet ikke været fysisk til stede på skolen eller i kontakt med elever, da han eller hun startede med at undervise online.

Nu får vi se. Jeg kan slet, slet ikke overskue, at børnene sendes hjem til onlineundervisning fuldtids igen. Men det er vist at forvente.
Og hvordan er det så at være i skole igen – med alle de restriktioner og forandringer, der nu engang er?

“Bedre end ikke at være i skole! Med tusind længder”, svarer pigerne. Mundens bind på cykel i 45 graders varme og en 12 kilo tung skoletaske kan ikke sådan slå den nye Secondary School elev ud. Og Mille har det på samme måde. Hun er glad, lidt nervøs og spændt – og er klar til at komme afsted hjemmefra for en stund.

På alle udendørs områder (altså i det offentlige rum) skal der bæres ansigtsmasker – og på skolen bliver masken kun fjernet i frokostpausen, hvor børnene sidder ved deres egne borde. Secondary School havde forsøgt sig med at lave frie frokostpauser, men efter den første dag blev dén idé kasseret – og børnene sidder nu i lokalerne igen med deres termotasker.

Det er blevet en stille-siddende skole. Man må ikke lege ude i frikvartererne, og der er begrænsninger på bevægelse i klasseværelserne. Udeleg starter først, når temperaturen er under 38 grader. Det siger næsten sig selv, at man ikke kan lade flere hundrede børn lege ude i bagende sol og 45 grader midt på dagen. Men corona-restriktionerne er osse en del af årsagen. Normalt ville børnene ikke sidde på stole, men stå – gå – hoppe – ligge, mens de arbejder – frit omkring i lokaler og på gange.

Forhåbentlig løser situationen lige så stille op.

Og hvis den ikke viser sig at løse op lige foreløbig, så vil der vel være flere ting, der bliver rutineprægede og ‘new normal’, som man så fint kalder det. Det var for eksempel bemærkelsesværdigt lettere at få COVID-testet Mille blot to dage efter Cilles test blev udført. Mængden af papirarbejde var reduceret, og det tog meget kortere tid på klinikken og for testresultatet. De kører også med discount-pris på COVID-tests til elever og lærere, da disse ikke dækkes af forsikringsselskaberne, hvilket er et andet fint træk, hvis og såfremt vi skal til at corona-testes i en uendelighed.

Off to a good start på et fuldstændigt ukendt skoleår.

Lige nu er jeg fortrøstningsfuld og taknemmelig over, at vi er igang.

Der er mange nye ting, vi skal lære og forstå, men det er helt i orden, så længe vi må få lov til at deltage i samfundet og have en hverdag, der indebærer, at man må komme ud, opleve noget og være sammen med andre mennesker.

Selv er jeg igang med at pakke danskmapper til eleverne i Primary School derhjemme. Jeg er nemlig sat på online-undervisning på ubestemt tid, fordi man jo ikke kan tillade, at de danske elever på hver årgang bliver mikset inde i min lille, dejlige danskklasse.

Dansklokalet er i øvrigt også væk. Det er inddraget til anden undervisning, så jeg føler mig ret meget ‘smidt ud’, selvom det selvfølgelig ikke er noget personligt – det er et vilkår for alle modersmåls-lærere på skolen.Jeg vælger at acceptere situationen og vilkårene, men jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg har grædt og bandet en del gange i løbet sommerferien, i takt med, at det er gået op for mig, hvor meget vores danske modersmålsprogram vil blive begrænset under restriktionerne.

Kollega-løs er jeg så nu i det daglige i dette skoleår, medmindre Martin og Maricel indvilger i at tage deres kaffepauser sammen med mig.

Til gengæld glæder jeg mig til at komme igang.

Online eller ej.

Den positive hat sidder fast.Rigtig god weekend, når du kommer dertil.

Her i Ørkenstaten er jeg stået op til blikstille og klart solskinsvejr. De andre i hytten sover. Og jeg får den der times fred og stille ro, som enhver mor higer efter.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet