Et skridt frem, to skridt tilbage

Først den ene vej, og så den anden vej – eller et skridt frem og to skridt tilbage.

Uanset hvilken vending, vi bruger, så danser vi rundt om den varme grød.Den varme grød er så lig med sommerferien, som vi gerne vil holde i Danmark. Præcist som vi plejer.

I coronakrisens tidlige stadie, var der alt muligt på spil. Min Mors rejse til Dubai blev aflyst i 11. time, og hun venter sikkert stadig på at modtage en voucher fra Emirates. Min søster og hendes lille familie fik også deres tur aflyst ned til os, og de afventer også nye rejsevouchers. For os selv var der en 10 dages forårsrundrejse i Vietnam, der røg direkte i vasken, da de vietnamesiske myndigheder lukkede landet endnu hurtigere end det var tilfældet her i Ørkenstaten. Ved hjælp af Martins temmelig insisterende og hårdnakkede væsen lykkedes det ham heldigvis at få refunderet rejsen og hotellerne. Det var en kæmpe lettelse, for det var hele familiens feriebudget, der var på spil.

Og efter dén serie af fæle skuffelser lagde rejsefeberen sig fladt ned i vores familie.

Ingen skulle nogen som helst steder.

Stay home, stay safe, som man si’r.

Sommerferiebilletterne med Emirates var jo allerede booket til 5. juli, så vi havde ligesom vores på det tørre, tænkte vi. Senere rykkede Emirates dog billetterne til 4. juli, uden at vi kommenterede på det – for de vidste vel bedst? Så annullerede Emirates pludselig billetterne kl. 3 om natten, så jeg var ved at få stress, da jeg vågnede næste morgen til en mail. Martin ringede så til dem og spurgte, hvad de havde gang i, og der blev straks lavet nye billetter til 3. juli.Jeg er ikke længere sikker på noget som helst, før vi sidder ombord i flyet med kurs mod Danmark. Iført ansigtsmasker, latexhandsker og med hjemmesmurt madpakke i tilfælde af hungersnød undervejs.

Sideløbende med alle de her forvirrende ændringer i flyafgange og billetter, har vi været vidner til en kontinuerlig strøm af flertydig kommunikation fra alle mulige og umulige sociale medier, net-aviser og myndigheder her i landet. Der er ikke én stemme eller myndighed, der taler til hele folket. Præcist som i Guds eget land, Amerika, hvor staterne har deres egne love og beslutter deres egne foranstaltninger og regler, så har de syv emirater også helt forskellige tilgange, regler og beskeder til befolkningen. Da Dubai lukkede fuldstændigt ned med 24/7 lockdown, tullede folk i Abu Dhabi rundt nærmest som om intet var hændt. Da Dubai forsigtigt åbnede op for forskellige aktiviteter og offentlige ‘rum’, lukkede Abu Dhabi pludselig ned for samtlige veje ind og ud af emiratet.

Jeg ved godt, at I også synes, at beskederne her under pandemien kan være tvetydige fra de danske myndigheders side. Hold afstand, beder Mette Frederiksen og Søren Brostrøm om, men tillader alligevel store demonstrationer. Sprit af, hver gang et barn har rørt et håndtag eller en genstand i institutionen, da der er risiko for overførsel af coronasmitte, men send nu endelig dit barn afsted – det er (sikkert) sikkert nok. På nogle skoler skal børnene være ude konstant og uanset vejrlig. På andre skoler er der opstillet telte og lavet andre regler.

Selvfølgelig må vi leve med flertydighed i en uvis situation, hvor alle bare prøver at gøre deres bedste, men stadig ikke helt kender den ydre fjende til bunds.

Det samme gør sig gældende her – og jeg accepterer og respekterer, at man her har haft den modsatte tilgang af Danmark: At de helt små børn er dem, der kommer allersidst afsted ud i den store verden igen – sammen med ældre mennesker, som også er underlagt relativt streng ‘hjemme-karantæne’. I Danmark var det jo præcist modsat. Og selvom pigerne har lidt en slags mental overlast eller skade ved at være ‘lukket inde’ siden medio marts, så er der intet vi kan gøre ved det. Det er bare at følge anvisningerne og forsøge at holde humøret oppe midt i hjemmeskole og hjemmeliv, der ind i mellem føles ret trangt.

Lidt efter lidt åbnes der også op. For to uger siden åbnede pools‘ene igen – også for børn – og fornylig åbnede malls også op for børn og ældre. I næste uge er der tennis til Mille, og hun glæder sig helt vildt til at komme tilbage på banen.Det er en underlig følelse, sådan at være afskåret fra ens almindelige liv og hverdag med et enkelt svirp fra en kinesisk virus-taktstok. Det er sorgfuldt, frustrerende og enerverende pludselig at vade rundt i en begrænset lille boble af en håndfuld udvalgte venner, plus et nyt og ganske uønsket arbejdsliv med indbygget skolegang hjemmefra – oven i alt, hvad kernefamilien ellers indebærer, når man pludselig er sammen 24/7.

Vi har sådan brug for en pause eller et afbræk fra det her cirkulære liv i firkløveret. Vi trænger til at komme væk fra den kunstige måtte og ud på rigtigt græs med den nærmeste familie og venner. Luftforandring fra kvælende ørkensommer til svale Danmark.Fra Danmark lyder det gang på gang: “Hvornår kommer I hjem?”

Fra venner og bekendte i De Forenede Arabiske Emirater lyder det gang på gang: “Tør I godt det, hvis man risikerer, at man ikke kan komme tilbage ind i landet igen efter sommeren? Mister I ikke jeres arbejde så?”

Risikoen for at sidde fast uden for landet er ganske reel. Over 200.000 mennesker med gyldig opholdstilladelse, jobs og familier i De Forenede Arabiske Emirater har siddet ‘fast’ ude i verden og ventet med længsel på at få lov til at komme tilbage til deres hjem og liv her i landet. De begynder så småt at vende retur nu, men mange har ventet siden marts på at få lov.

Ingen aner, hvordan landet ligger i august.

Ingen aner, hvad der kommer til at ske med den virus.

Eller med vores jobs og alt muligt andet, der rumler og ramler sammen med elendige makroøkonomiske verdensforviklinger, som absolut ingen har bedt om.

Et spil corona-kegler er helt uigennemskueligt – uanset hvor længe eller hvor meget, vi tænker, læser, studerer og analyserer situationen. Og situationen kan nå at ændre sig mange gange inden medio august. Ligesom verden også har slået adskillige kolbøtter bare siden marts måned.

Så vi har sat os en deadline. Én uge før formodet hjemrejse – det vil sige her i weekenden – må vi sætte os ind i, hvilke formularer og ansøgninger, der skal brygges sammen, før afrejse.

Så må vi se, hvad Emirates kræver af passagererne nu om dage, hvad der står på lufthavnens hjemmeside om check-in, og hvad Det Danske Generalkonsulat i Dubai tilråder.

Midt i virvaret af rygter, tvetydige tweets og uofficielle oversigter sendt via WhatsApp, har Det Danske Generalkonsulat virkelig vist sig duelige og gjort alt, hvad de har kunnet for at afklare situationen for os, der enten sidder det ene eller andet sted i en underlig form for klemme.

Og om lidt er vi på vej, er mit mantra i disse dage. Om lidt er vi på vej…

Mange hilsner fra Mor i Udlandet