På udgang

Ramadan-gaven

🌙✨ Ramadan Kareem til alle, der observerer den hellige måned ✨🌙Her i De Forenede Arabiske Emirater er vi vågnet op til den største Ramadangave af dem alle.Interessant nok falder den første dag i Ramadanen sammen med en lempelse af lockdown-reglerne. Og dét er lige hvad folket vil ha’, er det. De Frygtløse Ledere har virkelig haft et es gemt i ærmet, som bliver modtaget med kyshånd af alle.

At gå igennem 30 dages faste i 30 grader – uden at kunne komme ud og mødes med venner og familie efter solnedgang og uden at kunne shoppe igennem på de sædvanlige gigatilbud, er jo stort set det samme som at fornægte os selve livet. Og sådan blev det gudskelov ikke.

Vi er ude over udgangstilladelses-blanketterne pr. dags dato. Vi er delvist frie som fuglene – ihvertfald mellem 06.00 og 22.00, hvor vi må handle, cykle, løbe en tur, gå en tur og mødes med andre i grupper under 10 personer, hvis vi holder behørig afstand og bærer mundbind.

DET ER FUCKING FANTASTISK GROUNDBREAKING NEWS I LOCKDOWN-LAND!

Selvfølgelig er vi ikke sluppet fuldstændig løs fra den ene dag til den anden. Man skal stadig bære mundbind hele tiden uden for hjemmet. Man må stadig kun handle det allermest nødvendige. Malls og centre vil kun operere på 30% kapacitet, så jeg skal ikke i nærheden af et shoppingcenter i den kommende tid. Forestiller mig, at det bliver det rene vanvid at forsøge at parkere eller komme ind. For er der noget, vi kan, så er det at shoppe i Ørkenstaten. Dét er vores favorit-aktivitet. Eller ihvertfald nogens favoritaktivitet. Børn må heller ikke komme med ud at handle – og man må vistnok kun være 3 personer fra husholdningen ude ad gangen.

Pools er fortsat lukkede. Legepladser, strande, sportsfaciliteter og parker er stadig off limits. Men lidt er væsentligt bedre end ingenting.Så klokken 8.15 i morges hoppede vi på cyklerne og drønede ud på de stille villaveje for at få lidt luft og gang i benene. Jeg peb en tåre inde under solbriller og mundbind. Der var alligevel ingen, der kunne se det.

Tårer over nyvunden frihed, tror jeg, det var.

Taknemmelighed over lempelsen, fordi lockdown-livet er tungt, uanset at vi er heldige og har en lille have – og vigtigst af alt – vi er sunde og raske. 
Det er sært, som livet og hele verden kan tage en drastisk drejning på et splitsekund. Pludselig er alt dét, vi tog for givet, taget fra os. Og nu får vi så dele af det velkendte liv tilbage. Stille og i små bidder bliver vi tildelt friheder, som vi taknemmeligt tager imod.

Og mens vi forsigtigt, forsigtigt cykler ud i nabolaget og skriver til en veninde rundt om hjørnet, om de måske vil mødes, forbereder myndighederne sig på, at der vil komme flere og flere corona-smittede. Pt. er der ca. 500 nye smittede om dagen, men baseret på antallet af felthospitaler, de bygger her og der rundt om i landet, må vi antage, at de forventer en betydelig stigning i antallet af smittede i kølvandet på de lempeligere regler og en masse Ramadan-festivitas.

Ingen af os kan styre os, når først vi smager frihedens forbudne frugt. Det er dømt til at gå galt, selvom vi alle prøver at tænke os om og være fornuftige. Det siger sig selv.

For Ramadanen er i sandhed hjerternes og familiernes fest.

Og nu må muslimerne gå en helt ny form for Ramadan i møde.

Én måned, hvor de faster, afstår, beder og reflekterer over deres liv, som de plejer, men uden de sociale fællesskaber, som holder dem oven vande mentalt.

Moskéerne fortsætter med at være lukkede. Man bør fortsat undlade at besøge de syge og de ældre mennesker. Man kan ikke samles i storfamilien til overdådige iftarmiddage derhjemme, hvor hver tante medbringer en skøn ret. Der er lukket i hotellernes buffet-områder, hvor der normalt serveres de lækreste iftarmiddage med stilfulde dekorationer og afdæmpet arabisk lut-musik til. Ramadanteltene med de åbne grill-områder, hvor lammene hænger på store spid og kobbergryderne damper af aromatiske risretter, bliver ikke til noget i år. Ramadankøleskabene til nabolagets gartnere, chauffører og barnepiger kommer ikke til at åbne i år.

De her fine traditioner, som vi alle deltager i, er aflyst af åbenlyse grunde. Og jeg vil savne dem, fordi de også er en tilbagevendende del af vores liv i et arabisk land. Vi faster ikke, men vi observerer den hellige måned på respektfuld afstand – og så har vi nydt at gå ud til iftar og at bidrage til fællesskabet ved at fylde i community-køleskabene og donere penge til velgørenhed – zakat – via muslimske organisati0ner.

Intet er, som det plejer.

Ikke engang Ramadanen. Men den er velkommen alligevel – og det er de lempelige regler for udgang virkelig også.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

6 kommentarer

  • Sussie

    Masken skal op over næsen og pigen i midten mangler sin cykelhjelm!!!! Har jeg ret birgitte ???😂😂
    Dejligt at I har lidt mere frihed, men pas stadig på hinanden.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Jeg havde cykelhjelm på og også masken rigtig på, da vi cyklede 🤪😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik

    Mundbind der ikke dækker næsen, samt 1 der mangler sin hjelm

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Jeg havde cykelhjelm på, da vi cyklede – og mundbindet rigtigt på 🤪😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Undskyld- men jeg fandt 3 fejl på billedet🤭 også selvom det er et godt og dejligt billede af jer 3 skønne elsklinge. De 2 har med masker at gøre- men hvad er hovedfejlen?😘😘😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Jeg havde cykelhjelm på, da jeg cyklede – og mundbindet rigtigt på også 🤪😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På udgang