Corona-fødselsdag

I går fyldte Far i Udlandet 47.

Midt i corona-cirkus og lockdown-vanvid.Gaver har vi stort set ingen af, bl.a. fordi dét, vi havde bestilt til levering hos Mormor, af gode grunde er strandet i Danmark. Så vi tyer til det ældgamle kneb med at skrive sukkersøde gavekort ud på ting, vi hverken kan overholde eller love ham. Som for eksempel, at han kan have to søde børn og en sød kone en hel dag!? Umuligt, si’r jeg bare. Selv i teorien holder det ikke vand.
Men jeg bager da en flok morgenboller, som er en del af mine hustruelige pligter, og pigerne bager et fad brownies, og vi synger vist også en hurtig fødselsdagssang for ham, før fokus flytter sig over til det mystiske væsen, bedre kendt som Påskeharen, der har lagt chokoladeæg i hele den airconditionerede hytte om natten, mens husets ungmøer har sovet skønhedssøvn.Der er Lindt-chokolade i så rå mængder, at vi må rykke rundt på vinbeholdningen for at få plads til alle ‘laderne i køleskabet.

Flere gange i løbet af dagen ringer det på døren.

Her modtager Martin Magnolia Bakery Cupcakes fra gode venner. Sikke en dejlig overraskelse!Og senere sender The Mahainis både islagkage og en kæmpe oksemørbrad, som vi griller om aftenen. De forstår simpelthen at holde en fest, selv når det ikke kan lade sig gøre at holde en fest! Er vild med det!
Vi plejer at fejre mærkedage sammen med vennerne. For venner bliver jo ens selvvalgte familie, når man bor langt væk fra den biologiske familie. Og det er lidt mærkeligt ikke at kunne invitere på middag og fejre mærkedagen på sædvanlig vis. Men ‘plejer’ er helt tydeligvis afgået ved corona-døden – og jeg håber så inderligt, at én eller anden kan vække han til live igen.

For vi trænger til selskab og social omgang med andre end lige os selv i det lille firkløver.

Vi går lidt i frø og i koks og flimrer rundt med jævne mellemrum.

Og det er både okay og forståeligt efter 5+ ugers distanceret indeliv uden reel kontakt med andre.

Men fejret bliver han da – i vores lille, klaustrofobiske firkløver – med kys, kram, kærlighed og et ordentligt drys kuller.Til lykke, min Martin!
Jeg lover dig, at når corona’en er væk, så vil jeg, så må vi, så skal vi….og nåh, nej, jeg holder jo sjældent, hvad jeg lover, så måske er det bedre at se, hvad der sker til dén tid.