Dag 34

Der er åbent skybrud uden for mit vindue her til aften. Med seriøs bulder, brag og blitz.

Og når man er vant til solskin året rundt, er det virkelig en begivenhed at lytte til og se på.

Eksotisk, på det nærmeste.

Pigerne bedyrer, at vejret er gået amok, og de er lige dele benovede og bekymrede over lydene, lysglimtene og det faktum, at der kommer mere nedbør end bilens vinduesviskere og gårdhavens afløb kan klare. De små hunde i Farmors hus er også i oprør over vejret, så vi trøster, nusser og putter efter bedste evne.Nu er der snart gået en uge i det nordsjællandske – med masser af venindehygge for både store og små damer. Pigerne er på en Dance Camp i nærheden af Gilleleje, og jeg har frie hænder i løbet af dagen til svigermor-svigerdatter-dates og til søde veninder, der har taget fri fra arbejde, så vi kan tale uafbrudt i timevis. Det er en kæmpe lykke for mig, at der er så mange søde mennesker, der bliver ved med at være der. År efter år står de klar med åbne arme, når vi kommer hjem – selvom vi desværre oftest brillerer med vores fravær i deres livsbegivenheder.

Det er i øvrigt første gang, at jeg har arrangeret sådan et par ugers ferie-“afbræk” (Madskole og Dance Camp) for pigerne i Danmark. Alle de andre år har de bare gledet med strømmen – leget med venners børn, fætre og kusiner – og holdt ferie med de oplevelser, der nu hører sig til.

Men pigerne bliver større og kræver aktivering for ikke at gå helt i frø med syvsoveri og pyjamas-outfit til kl. 11 om formiddagen og alt for mange timers iPad, medmindre man virkelig tager konfrontationerne og går forrest som tropsfører mod diverse udflugtsmål på daglig basis. Bare tanken om det er uudholdelig.

Og der er ingen tvivl om, at det sætter mere struktur på en lidt for lang sommerferie, når man skal op og møde ind i et skolekøkken eller et medborgerhus. Kroppe og hoveder bruges på en god måde, så de bliver mere naturligt trætte – og så får de en masse sociale oplevelser og læring med i købet.

Madskolen var stort set i happy flow hele ugen, fordi balancen mellem drenge og piger var fin, og fordi de voksne frivillige var “hands-on” hele tiden. Dét kan man så ikke lige sige om Dance Camp’en, hvor kvaliteten af danselærerne er i top, men hvor kombinationen af pigegrupperinger og lidt for løse fritidsstunder uden reelt opsyn kan være optakten til en masse fnidder.

Nuvel.

Water under the dance bridge.

Pigerne og jeg har lovet hinanden, at vi evaluerer de to ugers aktiviteter, når vi er på den anden side af ferien – og så finder vi ud af, hvad der fungerer for dem, og om noget skal se anderledes ud næste sommer.

I morgen sætter de så et endeligt punktum for danseugen med et stort show, som de skal vise for alle de stolte forældre. Jeg skal dog lige nå at hente Martin i lufthavnen, og kan ikke gøre meget andet end at krydse alle ti fingre for, at han kommer igennem Kastrup tids nok til, at vi kan se danseshowet.

Det ustabile danske sommervejr med skybrud og de små op- og nedture på Dance Camp ændrer heldigvis ikke på, at vores sommerferie forløber så godt i år. Pigerne er f.eks. holdt op med at skændes på bagsædet, når vi er på langfart og tilbagelægger flere tusinde km. i løbet af to måneder i Danmark. Hvorfor de er holdt op med at skændes, er mig en gåde. Men jeg tør ikke spørge dem eller kommentere på det, af frygt for at jinxe søsterharmonien. Der har også været perlerække af aldeles skønne og særlige oplevelser i Sverige, Århus og hos familie i Varde og omegn, samt her på Sjælland denne sommer.

Oplevelser, som jeg gemmer i mit hjerte til de dage, hvor alle, jeg elsker, føles alt for langt væk.

For savnfølelserne kommer.

Om nogle måneder, når det er længe siden, at vi sidst har set alle dem, der er vores inderkreds. Dem, der kender os. Dem, der er med os igennem surt og sjovt. Dem, der er elastiske, forstående og rare at lande hos – uanset dagsformen.

Det er nu ikke kun relationerne og oplevelserne sammen med vores kære familie og venner, der betyder noget for forløbet i sådan en lang sommerferie, som vi holder. Naturen og det at kunne være udendørs er en væsentlig del af glæden ved at være her i Danmark, mens ørkenheden er allerværst.

Og det er de helt simple og nære ting, der er så gode for os.

Som at kigge ned på hunden Anton, der næsten ikke kan vente med at blive lukket ud af bilen til en god gåtur om Letbæk Mølle.Der er den fuldstændig berusende lysegrønne bøgeskovsidyl, hvor pigerne finder lange pinde at lege med og sender tørre bladbåde afsted i bækken under broen, så de kan se, hvilke både der sejler bedst.Det er fornemmelsen af at gå igennem en rigtig eng, hvis lange, friske græs kærtegner benene og giver blidt efter under skoene. Sådan en udsigt og følelse i kroppen får man bare aldrig i en ørken.Det er synet af sorte, påpasselige svanemødre med deres ællinger, der svømmer næsten lydløst omkring, mens de snadrer og øver sig i at følge livets gang på mølledammen.Der ligger stor lykke og varme i den time, hvor pigerne lærer at strigle og pleje Kusine Cath’s dejlige islænder, som troligt står bundet til flagstangen på gårdspladsen.Og hesten ved næsten, hvad der venter den: Heste-bolcher ad libitum og to små piger, der så inderligt gerne vil prøve at ride på den.Man vokser mindst 10 cm. af at opleve, at man forstår og mærker sådan en fin hest i hele kroppen.

Man vokser også mindst 10 cm. af at spise alle de friske bær, der overhovedet kan stoppes i munden, når vi går på bær-rov i nabo-Toves fantastiske køkken- og nyttehave.Og det føles som en helt overvældende rigdom, at få lov til at vælge alle de blomster, man har lyst til at få med hjem. Sådan en favnfuld og farvepalet er da lykke og skønhed i dets mest essentielle form.Pigerne mærker virkelig denne her frihed og rigdom, som er så langt fra Dubai, som man overhovedet kan komme.

De lægger mærke til blomsternes forskelligartethed og farver.

De mærker det bløde, duvende græs på engen.

De indsnuser hestens varme duft og aer dens uendeligt bløde mule.

De finder regnorm, mariehøns og bænkebidere i haven, som de “passer og hjælper” efter alle kunstens regler.

De betragter skyernes formationer (for skyer har vi få af i en ørken); de fornemmer duften af regnvådt græs, og de springer så højt op mod himlen, som det nu kan lade sig gøre i et anfald af sommerkådhed.Intet af det her vil jeg være foruden.

Menneskerne, naturen og oplevelserne med dyr i alle mulige størrelser.

Der er da tusind skønne steder, man kan rejse hen.

Men om sommeren er Danmark dejligst.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet