Dag 8

Tilbage i sådan cirkus 1994 besøgte min mor, søster og jeg Astrid Lindgrens Verden på en ferie, hvor slutdestinationen var smukke Øland. Dengang var vi vildt begejstrede for “Pippi-Land”, og derfor har vi mange gange talt om at vende tilbage sammen med vores egne børn og Mormor.

Og turen ned ad Barndommens Ferie-Gade skuffer ikke.Hun er der endnu – søde, frække Pippi Langstrømpe – som laver ballade og skandaler og klarer ærterne helt uden betænkningstid. Børnene Lisa, Bosse, Lasse, Olle, lille Kirsten, Britta og Anna er til gengæld ikke hjemme i Bulderby, men man kan da lege sig ind i universet i de tre fine huse, der ligger på rad og række, præcist som i bøgerne.Emil er selvfølgelig hjemme på Katholt, hvor han som sædvanlig får skabt furore helt uden at ville det – og må styrte ind i snitteskuret for at snitte træmand nr. 100 i fred, mens hans iltre far damper af.Der er kontinuerlige forestillinger hele dagen igennem i parken – og efter hver forestilling er man velkommen til at kigge ind i alle husene, røre, pille og undersøge det hele. Her pumper Mille vand uden for Katholt.Vi besøger selvfølgelig også Madicken og hendes lillesøster Lisabeth på Junibakken, hvor de bliver passet op af deres søde barnepige Alva og får kram af deres rare far, avisredaktøren.Én af forestillingerne på Junibakken handler om dén dag, hvor Madicken forsøger at flyve ved hjælp af en paraply. Hun og Lisabet er klatret op på tagryggen og i bogen ender det ganske galt. Da vi ser forestillingen slår den lille mørkhårede Madicken sig rent faktisk også ved sit stunt ned fra tagryggen, men heldigvis ikke mere end at hun stadig er klar på at optræde igen, og hun smiler da pænt til kameraet og hilser på pigerne.Det er klart en fordel at have forberedt sig godt hjemmefra, før man besøger Astrid Lindgrens Verden.

Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vores piger ville synes, at der var spændende at være i parken – for måske hørte figurerne og fortællingerne i virkeligheden mere til i min egen barndom end i deres?

Men de seneste par måneder op til sommerferien, har vi været i skarp Astrid Lindgren-træning derhjemme, hvor vi har set filmene om Madicken på Junibakken og læst Karlsson på Taget, Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og samtlige Alle Vi Børn i Bulderby-bøger.

Faktisk har det været en ganske tilfredstillende proces for mig at (gen)læse Lindgrens bøger for mine egne piger, og at opleve, hvordan de har levet sig ind i de samme universer og sympatiseret med de samme karakterer, som jeg selv elskede så højt i min barndom. Det må vel også kvalificere som en del af deres genopdragelsesproces, sådan at blive sat til den svenske børnelitteratur inden en tur til broderlandet.Som mange sikkert nikker genkendende til, så er særligt Brødrene Løvehjerte gået direkte i hjertekulen på Cille. Det er nok dén fortælling, som rammer dybest på grund af drengenes smukke broderskab og deres heltemod – og den er en fin afløser-bog for en tween-pige, der ikke rigtigt gider de gakkede galestreger i Pippi- og Emil-universerne længere.

Så Cille og jeg måtte bare se flest mulige forestillinger i Rosendalen, hvor Jonatan og Karl (Tvebak) Løvehjerte holder til. Det var nogle fantastiske skuespilspræstationer – med indslag af hvide duer, heste og en uhyggelig Katla-drage, der spyede ild ned over Tengilsmænd og fattige landsbyboere.Vi får også genset karakterer fra film og bøger, som vi voksne knapt kunne huske – f.eks. Vi på Krageøen, Lotte fra Ballademagergade og Nils Karlsson Pyssling, som bliver lillebitte, når forældrene er på arbejde, og han keder sig derhjemme. Hans hus med kæmpeting elsker børnene at klatre rundt i.Og ind i mellem dykkene ned i alle de smukke litterære universer finder vi tid til en masse is- og kaffepauser.Over alt er der grønne åndehuller, legepladser og hyggelige stier, så børnene kan få et mentalt hvil fra at koncentrere sig om forestillinger og aktiviteter omkring kulisserne.Og da grå skyer trækker op til et gevaldigt regnvejr, nupper vi et par af Pippis krummelure-piller, mens vi aftaler, at vi klart skal i Astrid Lindgrens Verden dagen efter igen. For der var alt for mange ting, vi ikke nåede den første dag.Strømmen når dog at gå på grund af lyn og torden, så vi ikke kan veksle dagsbilletterne til to-dages-billetter, men en flink billetsælger giver os en bon med, så vi dagen efter kan slippe med at betale differencen.Og således gik dén dag i “Pippi-Land”.

Med et ægte, svensk sommervejr, der starter blidt op med halvlunken varme, efterfulgt af truende skyer og til sidst helt åbne himmelsluser, der sender styrtregn ned over os, så vi må spurte mod udgangen og hjem til det gamle træhus i elgparken.

Jeg kan varmt anbefale en tur til Astrid Lindgrens Verden i Småland. Et to-dages-pas er at foretrække, fordi der så falder helt ro over flokken, når der er to dage til at se forestillinger i og lege rundt i alle kulisserne. Stedet er vitterligt lige så fint og autentisk som i din barndomserindring, og der er blevet videreudviklet på koncepterne uden at det på nogen måde er blevet til en ‘professionel’ eller ‘international’ forlystelsespark – hvilket er en stor del af charmen ved stedet, hvis du spørger mig. Priserne på mad og drikke er dog ret høje – fordi man jo er “lukket inde” – men til gengæld er det hele veltillavet af lokale råvarer, så hvis man ikke er til medbragte madpakker, kan man let finde en korv med mos, en bakke jordbær eller en smørgås.

Personligt ville jeg ikke komme her uden for højsæsonen. Forestillingerne rundt omkring i parken og de top-dygtige skuespillere, der virkelig lever sig ind i deres karakterer er dét, der gør stedet til noget helt særligt. Jeg tror nok, at jeg ville føle, at det var noget af en “Western-kulisse” eller en “Mini-by”, hvis skuespillerne var væk. Så pyt med at entrépriserne er ret så høje, og at vi er mange besøgende på én gang – man er nødt til at have ‘hele pakken’ med, når nu man endelig er i Vimmerby!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet