Danskundervisning i Dubai

Forleden var der et sødt menneske, der skrev en kommentar på min “Mor i Udlandet – Blog” FaceBookside til et af mine evindelige “kæft-jeg-er-stolt-af-mine-elever”-opslag.

Jeg har streget hendes ellers så pæne ansigt og navn over – for man ved aldrig, om hun har den store lyst til at blive en del af det her blogindlæg.

Jeg synes, at hun stillede nogle gode spørgsmål, som forhåbentlig kan blive til et udmærket blogindlæg – og så må vi se, om I har lyst til at læse med om Dansk på DIA, som vi kalder denne her danskskole, hvor jeg arbejder sammen med min kollega.

Men først lidt baggrund.

I Dubai bor der altid mellem 2.ooo og 5.000 danskere. Det svinger lidt i takt med de økonomiske konjunkturer, de store danske virksomheders udstationeringspolitikker og deres tilstedeværelse i en region, hvor tingene kan gå hurtigt opad (og nedad igen).

Med så mange udlandsdanskere samlet på et ganske lille sted, er der altid gang i en masse forskellige danske initiativer. Det er vel også nærmest en del af vores danske “DNA” sådan at stifte klubber, interesseorganisationer, foreninger og forskellige sociale grupper, der kan drive et fælles formål eller en fælles interesse fremad.

Præcist som vi også gør hjemme i Forenings-Danmark.

Husk dét, næste gang nogle er sure over en tyrkisk eller syrisk venskabsforening, der fremmer og fejrer tyrkisk eller syrisk kultur. Vi danskere gør det samme ude i verden!

Nå – men de her danske foreninger svinger og skifter med tiderne – nogle gange går de lidt i ring og andre gange lidt i fisk. For tiden har Den Danske Kirke i Dubai vind i sejlene, og tilmed har vi fået egen pastor, og jeg fornemmer, at særligt Danish Business Council Dubai afholder en masse spændende foredrag og aftener.

Det hele handler om, hvem der er til stede, og hvem, der synes, at noget er spændende, vigtigt eller relevant.

Ildsjælene.

Det er dem, der skal være nok af, for at ting stables på benene.Dansk på DIA er netop én af den her slags foreninger. Den blev stiftet af en lille gruppe danske forældre på Dubai International Academy for godt og vel 8 år siden, fordi de ønskede, at deres børn skulle modtage danskundervisning i løbet af skoledagen.

Som udgangspunkt er alle IB-skoler interesserede i at fremme elevers modersmål. På IB Diploma-uddannelsen kan man tilmed gå til eksamen i ens modersmål, uanset hvor man befinder sig i verden. Dét er da cool.

Og IB-skolen Dubai International Academy (DIA) i området Emirates Hills i det sydlige Dubai var da heller ikke sen til at konkludere, at et såkaldt modersmålsprogram kunne skabe velvilje og attraktion hos udvalgte grupper i Dubai, som så ville søge mod skolen for at få de ekstra timer i deres respektive modersmål.Fast forward til 8 år senere og modersmålsprogrammet er en konsolideret del af Dubai International Academy, hvor der pt. modersmåls-undervises i dansk, svensk, finsk, hollandsk, tysk, italiensk, arabisk, kinesisk/mandarin, hindi, fransk og spansk.

Hvorfor lige de nævnte sprog og ikke nogle andre?

Det er ganske enkelt fordi der her er stærke forældregrupper, som har lyst til at drive “skoler-i-skolen” for at deres børn kan blive modersmåls-undervist. I vores konkrete tilfælde er det 5-6 danske forældre, som arbejder ulønnet i foreningens bestyrelse for at sikre, at Dansk på DIA kan fortsætte sit gode virke. DIA tilbyder os dansklokalet og en række praktiske kerneydelser, men selve undervisningens rammer, valg og ansættelse af lærere osv. er helt op til den siddende forældrebestyrelse.

Det er også helt bevidst, at jeg skriver modersmålsundervisning – for at forstå og tale modersmålet er en forudsætning for optagelse. Ved siden af modersmålsundervisningen er der jo f.eks. arabisk, spansk og fransk som andetsprogsundervisning, hvilket vores døtre går til. Danske børn i Kindergarten-årene (ca. 3-5-årige) tilbydes 1 lektions “dansk legestue” om ugen.

Eleverne i Year 1-6 (ca. 6-11-årige) tilbydes 3 dansklektioner på deres individuelle klassetrin om ugen.

Eleverne i Year 7-11 (ca. 12-16-årige) tilbydes 5 dansklektioner på deres individuelle klassetrin pr. 14-dages skema.

Der er mellem 2 og 8 elever i hver klasse/på hvert klassetrin, men der er altid plads til et par stykker til, så hvis du kender nogen, der gerne vil ind på DIA, så sig til 😉.

Der er plads i det almindelige skoleskema til dansk og de andre modersmål, fordi disse børn ikke deltager i faget islamiske studier, som er obligatorisk for alle muslimske børn.

Forældre med ikke-muslimsk baggrund kan således frit vælge, om deres barn skal deltage i modersmålsundervisningen 3 gange om ugen, mens de muslimske børn er til islamiske studier – eller om deres barn skal være i såkaldt “home room”, som er en slags lektiecafé/repetitionstime/klassens time, hvor lærerne ikke arbejder med pensum eller nyt materiale.Det koster 5.000 dirhams om året at gå til dansk på DIA, hvilket svarer til 9.111 kr. pr. barn, uanset om barnet er i Primary eller Secondary School. Nogle af de andre modersmål er billigere, andre dyrere – det afhænger af, om man får statstilskud til at afholde undervisningen.

I Danmark er der intet tilskud fra staten eller engagement af nogen art fra officiel side i forhold til, at danske børn i udlandet bør lære deres modersmål.

Dette står i skærende kontrast til Norge og Sverige, hvor der er statstilskud til modersmålsundervisning.

For Norges vedkommende tilbyder staten endda et helt gratis årsmateriale online a la dét, Danes Worldwide sælger til udedanskere i dyre domme. På den måde kan norske børn gennemgå hele årets norsk-pensum i online, så de senere i livet kan vende hjem og føle sig kompetente i det norske samfund.

Som eksempel kan jeg også give, at de svenske forældre på DIA betaler 1.000 dirhams pr. barn pr. år for svensk modersmålsundervisning mod vores 5.000 dirhams for dansk – netop fordi de modtager statsstøtte til hvert barn i foreningen.Jeg ved ikke, hvad det manglende danske fokus handler om, men jeg får lyst til at gisne:

Kunne det tænkes, at det manglende statstilskud til danskundervisning og den manglende entusiasme i Danmark for at sprede det danske sprog hænger sammen med, at udlandsdanskere og deres børn ikke anses for at være en værdifuld ressource, der burde “vende hjem” igen?

Er der sådan en lille, grågrøn Jante-uvilje i retning af, at “nu har de jo selv valgt fællesskabet fra, så så må de også selv om det”?

Mit umiddelbare indtryk er, at der er ingen eller meget begrænset interesse i at sikre, at danske børn bosat i udlandet lærer dansk, og dermed kan deltage i det danske uddannelsessystem og bidrage til det danske samfund, når de og deres forældre en dag beslutter sig for at vende næsen hjem. Og det er en stor skam, for vi vil aldrig blive en større byrde eller bidrage mindre, end alle andre danskere, hvis du spørger mig 😅.

Nå – men prisen på de 5.000 dirhams dækker to lærerlønninger og alt danskmateriale, som vi får tilsendt fra de bedste danske læringsleverandører. Det er et gebyr uden for det almindelige skolegebyr, der beløber sig til ca. 100.000 kr. pr. barn pr. skoleår. Så der skal en dyb pengepung til for at gå i skole i Dubai – og så er vi ikke engang i nærheden af, hvad det ville koste, hvis vi f.eks. skulle betale for skolegang i Schweiz eller Shanghai.Jeg kunne blive ved med at fortælle om danskundervisningen her på DIA. Hvordan vi kan differentiere i forhold til det enkelte barn, dets kompetencer og interesser, fordi vores klasser er små. Hvordan vi også er en kulturel institution, fordi det er (ofte) hér, børnene får indblik i dansk litteratur og fortælling, danske traditioner og fejring af både kristne og hedenske højtider. Hvordan vi har en særlig dansk humor og en “nede-på-jorden” tilgang til både elever og undervisning, som gør, at eleverne føler, at det er noget særligt at gå til dansk.

Men det kommer nok til at lyde lige lovligt helligt, så mon ikke bare, jeg skal stikke lakridspiben ind, ligesom hovedpersonen Hannibal i Kim Fupz’ “Didriksen Detektiverne” gør på billedet ovenover?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet