UNESCO International Mother Language Day 2019

I dag – den 21. februar – er af FN’s kulturorganisation, UNESCO, udråbt til Den Internationale Modersmåls-Dag. Dét vil jeg da gerne lige slå et slaw for – både som dansklærer og som selvudnævnt sprognørd 🤓.

Jeg vidste slet ikke det her om den 21. februar, da min kollega Heidi og jeg blev foreviget uden for dansklokalet her til eftermiddag. Og jeg har ikke spurgt hende, om jeg må anvende billedet på min blog, men det blev så fint og udmærket, at jeg krydser fingre for, at hun ikke har noget imod det. Ellers må jeg hurtigt få det pillet af igen.Faktisk blev vi fotograferet af en hjælpsom kollega, fordi vi skulle bruge et billede af de to dansklærere in action. Vi er nemlig i færd med at promovere vores skønne danskskole lidt hjemme i Danmark – i samarbejde med den gode online-læse-app, BookBites.

Måske har du hørt om BookBites, der er en app med 10.000+ bøger på dansk? Hvis ikke, så kan jeg varmt anbefale den. Der er ikke tale om sponsoreret indhold her på bloggen – jeg er bare en glad og tilfreds bruger, både som lærer og forælder. App’en kan anvendes i skoleregi, men også som privatperson.

Læsning er jo nøglen til et sprog.Vi kan øve os nok så meget i samtale og lytteforståelse, men den fulde dybde og vidde i et sprog kommer igennem litteraturen. Igennem læsningen af bøger på det pågældende sprog. For forfatterne er dem, der oversætter sindets liv til ord. Det er dem, der faciliterer følelserne og fornemmelserne. Fantasien og opfindsomheden. Tankerne og instinkterne. De kulturelle aspekter og små uanselige nuancer. Og alt muligt andet vigtigt, der bedst udtrykkes på ens modersmål.Ordforrådet bliver også helt naturligt rigere af at læse – både hos børn og voksne.

Og at mestre ens eget eller ens partners modersmål er alfa og omega for et fuldt og rigt samliv og familieliv. For selvom kærlighedens sprog oftest føles i og med kroppen, så giver modersmålet os muligheden for at udtrykke vores dybeste og inderste jeg.Men der er ingen, der har sagt, at det skulle være let.

Faktisk er det lettere at lade være – og det ser jeg masser af eksempler på i hverdagen på en skole med børn fra 80+ lande, hvor forældrene meget ofte er af forskellige nationaliteter. For hvad er så egentlig modersmålet i dén familie? Eller er der mon tale om to, tre eller fire konkurrerende modersmål?

De voksne til- og fravælger at tale deres eget modersmål til børnene.

Det gør de af forskellige årsager.

Nogle er meget bevidste om, hvorfor de har valgt det til eller fra.

Andre har intuitivt valgt det ene eller det andet – muligvis også baseret på familiens umiddelbare behov.

De fleste læser artikler, som anbefaler det ene eller det andet.

De taler også med andre forældre, der har gjort det ene eller det andet.

Og midt i det hele, så til- eller fravælger man. Om ens modersmål skal gives videre til børnene eller ej.Jeg er jo – helt åbenlyst – tilhænger af, at vi giver vores modersmål videre til vores børn.

Ikke (kun) fordi de senere i livet skal prale med at kunne tale rigtigt mange sprog, men fordi det er på modersmålet, vi kan udtrykke os allermest tydeligt, intimt og oprigtigt. Og det har børnene (og ægtefællen) brug for, at vi gør. Alt andet er en (mere eller mindre sofistikeret) oversættelse af ens følelser, tanker og meninger – ihvertfald hvis man er lige så gammel som jeg, der først startede med at lære andre sprog end dansk, da jeg var omkring 11-12 år gammel.Autenticiteten og autoriteten i at kunne udtrykke sig flydende, formfuldendt og fyldestgørende på ens modersmål er slående. Det er så tydeligt, om vi skriver eller taler tillært eller helt naturligt. Enhver fornemmer det straks – uanset om sproget anvendes i en kærlighedserklæring eller i en jobansøgning.

Derfor giver det så meget mening at stå op hver morgen for at undervise på dansk for de danske børn på vores dejlige skole.

Derfor er jeg så stolt af at arbejde på en IB-skole, der anerkender vigtigheden af at mestre ens modersmål.Det er i øvrigt den eneste skole i Dubai, hvor man tilbyder dansk modersmålsundervisning i skoletiden. Det i sig selv er ret cool, synes jeg.

Tre timer om ugen, bliver det til for eleverne på hver årgang – fra de er 5 år gamle til de runder 9. klasse som 15-årige.

De helt små elever kommer i Dansk Legegruppe én gang om ugen, og de ældre elever har en anden lærer til IB Diploma Language B-studierne.

Og de respektive klasser er så små, at vi nemt kan differentiere og stimulere det enkelte barn, så det lærer mest muligt og under de mest optimale former.

Og nu stopper jeg med den storladne kærlighedserklæring til modersmålet  og til “min” skole. Det hele lyder muligvis en kende selviscenesættende og teatralsk, men jeg vælger at tilskrive de store armsving og følelser det faktum, at vi er bosat i udlandet, og derfor for alvor kan se vigtigheden i at lære dansk for at bevare vores danske rødder.

Ikke så meget for os selv, men i særdeleshed for vores børn.

For selvom de to unge damer ikke mister det officielle rødbedefarvede pas, når nu både Far og Mor er pæredanskere, så er det overraskende let at miste tilknytningen til Moder-Landet, når nu de bor langt væk under fjerne himmelstrøg, hvor Danmark oftest bliver reduceret til en minde-kavalkade over dejlige sommerferier og juleferier.

Forhåbentlig kan det danske modersmål hjælpe pigerne til intuitivt at forstå Danmark og danskerne. Folkesjælen. Janteloven. Klaphatten. Frikadellerne. Nøgenheden. Humoren. Bramfriheden. Ærligheden. Middelmådigheden. Bandeordene. Underfundigheden.

Jeg ved det ikke – og det vil kun tiden vise – men jeg håber det inderligt for dem.

After all, så er sproget jo er én af de ganske få gaver, vi kan blive ved med at forære til vores børn – ganske gavmildt og gratis – og som de kan give tilbage på af et ærligt hjerte ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet