Du ringer, vi bringer

Landing

Efter 10 år i udlandet er der en helt gennemarbejdet rutine, når vi lander i Moder-Landet.Farmor og Farfar står klar i lufthavnen med kæmpe-kram og overtøj til pigerne. Der er 25 graders temperaturforskel mellem Danmark og Dubai lige nu – og uanset om det reelt er en kold, dansk vinter eller ej, så føles det bare uendeligt koldt for os.

Farmor og Farfar tager børn og kufferter og sætter retning mod Nordsjælland, mens Martin og jeg fornøjer os med den elendigt opsatte biludlejning i Kastrup. Ikke at Europcar og de andre biludlejningsfirmaer gør noget forkert, men de er blevet smidt på porten af lufthavnens management, der åbenbart har en ny strategi for lufthavnen, hvor biludlejning anses for at være et underordnet tilbud til de rejsende, der ankommer til Danmark. Det må folk selv rode med – lufthavnen har travlt med at sælge hapsdogs og billig rødvin.

Men vi er da heldige denne gang, og bussen kommer drønende i det øjeblik, vi står klar ved busstoppestedet.

Og ind til aften er hele rejse-stå-hej’et glemt.

Der er Farmor-frikadeller hos Faster, tilsat rigelige mængder rødvin, verdens hyggeligste selskab og en varmende brændeovn.Klokken 19 er der 100% lukket og slukket hos Ørkenens Døtre. De har overgivet sig til brændeovnsvarmen i Fasters hus efter at have klemt en enkelt frikadelle ned. Deres indre ur står på Dubai-tid, og for dem er det her langt over sengetid.

Næste dag er akklimatiseringsdagen.

Det er dér, hvor vi vover os ud af Farmor og Farfars hus, som de har forsøgt at opvarme til Dubai-tilstande, for at vi ikke skal fryse alt for meget.Pigerne får med møje og besvær flyverdragter, handsker og støvler på. De har svært ved at forstå, at det skulle være nødvendigt med overtøj – og støvlerne er også alt for stive til små, strittende sandaltæer, men efter at have tjekket vintertemperaturen ud af havedøren, overgiver de sig.De elsker at gå tur i skoven med Farmors to små hunde.

Undervejs finder de små isflager på skovsøen, der er forvandlet til et stort mudderhul i anledning af endnu en dansk vinter, der ikke byder på ordentlig frostvejr.Det er alt sammen vældigt eksotisk med små dalende snefnug, kold blæst og iskrystaller.

Om aftenen bliver ørkenens støv skyllet af i et fællesbad med fætter og kusine. Det bli’r i familien, som man si’r…og det her firkløver er simpelthen noget af det sødeste.3. søndag i advent opdager pigerne glæden ved en skrabekalender. Dén kunne de knapt huske fra sidste år.Der er stor spænding om udfaldet, fordi der bliver ved med at dukke million-kroners-juletræer op, men resultatet efter 4 skrabede kalendere er 50 kroner, som skal divideres med de 6 tilstedeværende personer, fordi det er det eneste rigtige at gøre, siger Retfærdigheds-Cille. Everybody is a winner, I guess.

Nu er vi her.

Landet i Moder-Landet.

De næste dage ligger vi nærmest i vinterhi i Grib Skov.

Fordi her er så koldt, mørkt og gråt, at jeg kun kan drikke te, læse dameblade og overveje en lur.

Og fordi vi altid får slæbt os en lille vinter-virus med fra en fjern Ørkenstat, som skal overkommes med søvn og hvile.

Sådan er det at lande.

Det kræver et par dages tilvænning, når vi kommer hjem til den danske vinter. Og der findes ikke en bedre måde at gribe det an på, end at forskanse sig i umiddelbar nærhed af en varm radiator sammen med de allernærmeste familiemedlemmer, der godt forstår, at tingene skal tages i virkelig langsomt trav ❤

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ringer, vi bringer