Arabiske supermarkeder

Farmor bestemmer, for det er Farmors hus!

Strygende gik det – med Emirates fra stegende hede direkte op til lune sommertemperaturer i Kastrup.Det er ufatteligt, så skønt og nemt det er at rejse med større børn.

Jeg ser præcist 3.5 film ombord og småsover lidt med åben mund og polypper for lige at slå fast med syvtommersøm, at jeg er en classy lady.

Ingen afbrydelser, ingen op-og-ned-ad-gangen-ture. Ingen er-vi-der-snart-jeg-skal-tisse-jeg-er-sulten-jeg-vil-ikke-ha´-flymaden-du-er-dum-mor. Det står åbenbart stadig så levende for mig, hvordan det er at flyve med rollinger, at jeg hver gang takker højere magter for, at dén tid ligesom er overstået.Og vi er i fuld sving med ankomstritualerne, der er så bydende nødvendige at gennemgå, for at alting er som det plejer at være. Det er nu ikke kun børnene, der er vanemennesker. Jeg finder også en kæmpe glæde i at gøre de samme ting, når vi lander i Danmark.

Farmor og Farfar står i lufthavnen. Farfar venter med stoisk tålmod i menneskemængden i ankomsthallen, mens Farmor ignorerer alle forskrifter og løber direkte ind i strømmen af rejsende mennesker med tunge kufferter for at kramme livet ud af pigerne, mens de alle tre griner og kysser, fordi det er lige præcist sådan, det skal være, når man lander i Kastrup.

Så får jeg våde øjne. Hver eneste gang.

Og hjemme hos Farmor og Farfar er der to små hunde, der gør og logrer og kysser i ét væk, så pigerne hujer af lykke og gensyn.Om eftermiddagen spiser vi Farmors lune boller. Det er en tradition. Og sprøde vafler, for vi har fået to vildt mærkelige børn, der ikke kan lide nybagte boller. Hvem fanden kan ikke li’ det?Vi er som køer på forårsgrønt græs efter en hel vinter i stalden med ensformig ensilage i truget. Nu skal vi i haven og ryste kirsebærtræets grene for de allerrødeste bær og plukke modne stikkelsbær af buskene. Pigerne hjælpes ad og dimser rundt i haven mellem bærplukning og produktion af fuglebadsmudder. De hviner, når de finder et insekt og er ærgerlige over, at sommertørken har slået alle sneglene ihjel.

I mens steger Farmor sine verdensklasse-deller. Adlyder ordrebestillingen fra sine børnebørn, der snuser ind og udbryder, at Farmors frikadeller er de bedste.Tænk, at sidde i haven i blid aftensol og spise aftensmad. Det skete nærmest ikke en eneste gang sidste sommer, hvor vi regnede væk, uanset hvor i landet, vi befandt os.Cille synes at dansk mad er det skønneste. Hun kalder det for Gudernes mad. De små, nye kartofler med smør smager som slik, og det gør de sprøde ærter også. Og Mille udbryder: Hvorfor kan vi ikke bare bo i Danmark hele tiden?! – for hvem vil ikke gerne sidde om et bord med Faster og Onkel og Farmor og Farfar i solskin og spise et helt fad kalv og gris med bacon on the side?

Og da de begge mener, at man sagtens kan gafle 3 frikadeller ad gangen, mens de kedelige forældre siger, at man tager én ad gangen, råber de begge: Farmor bestemmer, for det er Farmors hus!

Dén argumentation kommer vi til at høre et par gange eller hundrede i løbet af en sommer.

De siger i øvrigt også, at de gerne vil flytte hjem og bo hos Farmor, så det kan da være, at vi bør overveje en viewing på Herlufsholm 🙄

Og Farmor tager sine børnebørn med i byen til tøjindkøb og en tur i Bilka.

Nede i byen kan man altid finde sin Faster. Det er meget smart, for hun er ret god til shopping.Hundeluftning i skoven er næste ritual.

Og lange bade, så rejsesnavset kan blive renset af og hårknuderne løst.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arabiske supermarkeder