Eventyrslottet og Renaissancehaven

I dag har vi leget turister i Martins barndomsby, Hillerød.

Vi starter hos Hr. og Fru Gårdejer, som bor lige op til den smukkeste bagvej ind i Renaissancehaven ved Frederiksborg Slot. De fører blegnæbbede ørkenmennesker igennem et skovområde med gamle ege- og bøgetræer med kroner så grønne, at øjnene holder fest og hjerterne banker af stolthed over alt det skønne, der er Danmark.Det er ubeskriveligt dejligt at være kommet på grønt græs igen – uden at det regner.

Og så taler man så godt sammen, når man går en tur.Den knapt-så-manicurerede bagdel af Frederiksborg Slotspark har vi stort set for os selv. De japanske turister når slet ikke om til fugle-ø og ællinger i en sø, så det kan være en fordel at gå bagvejen ind til slottet, tænker jeg – ihvertfald hvis man er til en fredelig og mere personlig oplevelse.Det samme gælder i øvrigt i forhold til Fredensborg Slot, hvor man også bør gå ind fra bagenden af slotshaven, som ligger lige ned til Esrum Sø – det er i øvrigt dér, man får de gode Hansen-Is – og så får man en helt anden oplevelse end dén Hovedgaden byder på.

Kort tid efter rammer vi den sirligt symmetriske Renaissancehave, som virkelig er noget så smuk – og så alligevel ikke. Jeg er mest til naturlig natur og vilde staudebede – og knapt så meget til prydhække med ornamenteret schwung og perlegrus som var det en kirkegård. Og nede foran springvand, voldgrav og verdens yndigste eventyrslot, finder man to pragteksemplarer i kategorien ‘Hillerøds nydeligste mænd’.Det er simpelthen så hyggeligt med langstrakt søndagsvandring og ditto frokost.

Og jeg bliver så rørt over den måde, hvorpå vores venner tager imod os og samler trådene op, hvor vi slap dem sidst. Det er sådan rigtige venskaber er – blinde for mødefrekvens, tid og sted.

Og hver eneste gang, vi er i Danmark, så mærker jeg en stor taknemmelighed og lettelse over at tilbringe tid med mennesker, vi deler historie og fortid med.

Som kan huske alle mulige sjove ting.

Som levede og lever med i svære og glade øjeblikke.

Som er ærlige.

Som godt gider at investere tid og mental energi i at dele egne oplevelser og erfaringer – og lytte til og leve sig ind i vores.

For det er én af de underligste og til tider virkelig tunge ting ved at leve på et flygtigt sted blandt fellow expats: Man får nye venner pludseligt og hurtigt, men man kan miste dem ligeså pludseligt og hurtigt igen.Tak for en dejlig søndag, Hr. og Fru A. I er sgu’ så søde ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet