Selvstændige valg

Fritidsaktiviteter for børn.

Bare tanken om det er nok til at give de fleste forældre et gråt hår mere til samlingen.

Hvad koster det? Passer tidspunktet med jobs og andre opgaver? Er der plads på holdet? Er der krav om tøj eller udstyr?

Her i Ørkenstaten er after school activities mindst lige så big business, som det er alle andre steder. Vi er heldige, hvis vi finder en nogenlunde lødig 60 minutters aktivitet til omkring 150 kroner pr. gang – ekskl. administrationsgebyr og påkrævet udstyr eller tøj. Og skal det være hos en af de bedste udbydere på området eller en helt særlig form for sport, kommer det snildt til at koste i omegnen af 200 kroner pr. gang.

Læg hertil, at det foregår her og der og alle vegne i byen mellem kl. 15 og kl. 19 – og du har naturligvis fornøjelsen af at agere taxichauffør og bænkevarmer, medmindre du er über-heldig og kan dele tjansen med en anden mor, så det kun er hveranden gang, du skal ha’ fornøjelsen.

Fritidsaktivitet for barn.

Sjælsforvitring for mor.

Dén der med selv lige at cykle ned i den lokale fodboldklub til træning eller over til spejderhytten gennem stisystemet er stort set ikke-eksisterende. Der er bestemt mulighed for at cykle til forskellige former for dans nede i vores lokale fitnessklub – og det gør vi også brug af – men for det meste er det ud i bilen og afsted et par gange om ugen. Hvor jeg i øvrigt priser mig lykkelig for at have tidligt fri fra arbejde, så jeg selv kan køre pigerne og se, hvad der reelt foregår. Mange er nødt til at sende deres børn afsted i en taxa med deres nanny, og det er (i min optik/som tilskuer) ikke altid en velfungerende løsning. Ihvertfald ikke for de helt små børn, som ikke selv kan “rapportere” tilbage til forældrene.

Indtil videre har det været Martin og jeg, som har foreslået og udvalgt fritidsaktiviter for pigerne. Og de er gået pænt med på det uden modstand eller protest. Men der begynder at tegne sig tydeligere billeder af deres personlige interesser og præferencer.

Cille er en lille kreativ bogorm, som jeg selv. Fysisk udfoldelse skal helst være noget, hvor man danser og hopper lidt rundt til noget musik – og for Guds skyld ikke kommer til at svede eller få pulsen alt for højt op. Det kunne jo være farligt for sådan en lang, slatten aspargeskrop, der allerhelst bare vil flagre omkring uden at anstrenge sig.

Mille er et fysisk barn. Bomstærk og muskuløs. Hun crawler for fulde hammer, når hun er til svømning – og løfter, løber, hopper og cykler med fuld styrke. Det er helt bestemt Martin, hun ligner kropsmæssigt, og jeg fornemmer, at hun også kommer til det rent sportsmæssigt.

For nylig kom Mille hjem og ytrede ønske om at gå til gymnastik.

Det er 1. gang nogensinde, at hun har et selvstændigt ønske om en fritidsaktivitet.

Cille og jeg gyser i al hemmelighed ved tanken om at gå til gymnastik. Det ville være vores eget personlige mareridt at skulle balancere rundt på de der mærkelige torturredskaber, muligvis kun overgået af noget så uhyggeligt som crossfit. Men det skal Mille naturligvis ikke vide noget om. Hun skal gøre lige præcist dét, der gør hende glad.

Så nu må vi gøre noget ved det.

Først ser vi på én af mange gymnastikhaller sammen med Farmanden.

Og ender med at tilmelde hende sammesteds, fordi voksne har lov til at se på undervisningen, hvilket ikke er tilfældet i flere af de andre haller.

Bagefter køber vi gymnastikdragt, for man må bare aldrig gå ned på udstyr.Mille er ikke til at skyde igennem.

Og hun skifter til gymnastikdragten hver eneste eftermiddag i en hel uge herhjemme, mens hun venter længselsfuldt på, at det skal blive den første gang til gymnastik.Cille går nødtvungent med i gymnastikhallen mod lovning om, at hun må læse i sin bog uden afbrydelser hele timen.Det er ikke svært at se, at Mille selv har valgt dette her. Jeg bliver kisteglad af at se på hendes ansigt og kropsholdning her. Og småfniser lidt af Cille, der står komplet udeltagende bagved.

Og Mille elsker dét her.Fra første øjeblik.Da børnene senere sendes videre fra opvarmning og strækøvelser til at lege med diverse skumredskaber, kan jeg høre Milles begejstring helt op på tilskuerrækkerne og se hestehalen, der hopper af glæde.Vi fortsætter successen i næste uge.

Med Mille som ivrig redskabsgymnastik og Mor som bænkebider.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet