Støv

Der blæser en sandstorm henover Dubai i denne uge.

Sandet har vi fået forærende fra Saudi Arabiens mægtige ørken – og der er gavmildt knald på, skal jeg hilse og sige.

Tak. For ingenting.

Faktisk føles det lidt ligesom at være “lukket inde” på grund af sne eller uvejr hjemme i Det Kolde Nord. Her er det så bare en ulidelig varme i kombination med indånding af hvirvlende sand og støv, der forhindrer os i at være ude mere end et par minutter ad gangen. Fra hoveddøren til bilen i garagen. Fra p-pladsen til skoleklassen. Fra p-pladsen til supermarkedet eller shoppingcenteret. Hurtigt hjem igen og ingen omveje.

I går var det så slemt, at jeg måtte shanghai’e en flink ghettonabo til at køre os hjem fra skole, fordi morgenens cykeltur havde været for ubehagelig til at gentage om eftermiddagen.

Klassisk ignorant-expat-fodfejl at drøne rundt uden for i sandstorm. Selv efter 4 år i Ørkenstaten glemmer jeg at tjekke vejrudsigten. For solen skinner jo alligevel altid, ikke?

Eller det gør den lige indtil der kommer en slem blæst eller voldsom regn forbi – og så bliver jeg ligeså overrasket som var det første gang.

Det er ikke kun den smukke, forårsblomstrende ørkenrose, der bliver dækket af et fint lag sand.Det er også bilerne og cyklerne, der efter ganske kort tid ser ud som om man lige er kommet hjem fra en ørkentur.Det er fliserne, vinduerne, gaderne og fortovene. Dækket af et glat lag sand, der uvægerligt trækkes med indendøre, uanset hvor meget, man forsøger at undgå det.Det er decideret usundt for mennesker og dyr at opholde sig ude.

Det fine ørkensand sætter sig i halsen og giver en underlig, ru hoste.

Tænderne knaser.

Øjenvipperne bliver tunge og klistrede.

Slimhinderne i næsen bliver irriterede.

Øjnene svider og gør ondt.

Og hvis man opholder sig længe nok ude i stormen, kan man være sikker på at få problemer med bronkierne, øjnene og bihulerne i dagene efter.

Sigtbarheden nedsættes markant, så man skal være mere påpasselig i trafikken end normalt. Lidt ligesom på en regnvejrsdag – her regner det så bare med støv, der skal viskes væk fra vinduerne i stedet for vand.

Himlen bliver grå og udtryksløs.

Man mister fornemmelsen af solen om dagen og månen om aftenen, fordi en kæmpestor støvsky har lagt et låg på vores ellers så funklende by. Fly bliver forsinkede ind og ud af lufthavne. Døre og vinduer smækkes i og der lukkes ned.

Jeg har ondt af de mennesker, der er nødsaget til at arbejde udendørs i sandstorme. Gartnere, knallertbude, bygningsarbejdere, skraldemænd, sikkerhedsfolk og gadefejere. Det er decideret usunde arbejdsforhold, selvom de fleste er gode til at bære en maske eller et tørklæde omkring ansigtet.

Og vi går i bad. Igen og igen. I et desperat forsøg på at fjerne sand fra øregangene og håret, der føles som om det er blevet badet i saltvandsspray efter blot en enkelt dag med nogle få ture ud af huset.

Børnene mærker det også i skolen.

De skal ikke stå i deres sædvanlige klasse-rækker uden for om morgenen.

I stedet følger vi dem direkte hen til deres klasseværelser – og de har ikke mulighed for at lege udendørs i frikvartererne.Det er ikke sjovt at skulle opholde sig indendøre i et klasseværelse sammen med 25-26 andre små mennesker fra kl. 7.30 til kl. 14.30. Det er en lang, varm og støjende dag for både voksne og børn – for det er trods alt begrænset, hvor meget fysisk aktivitet, der er plads til i en skoleklasse, selvom lærerne nu er gode til at lave alternative aktiviteter og “hjernepauser”, såsom danse-tid, massage, huler, korridor-lege, læsning med lommelygter i mørket, tavleaktiviteter, pusle- og brætspil og fortsæt selv.