Vis mig dit klædeskab!

Jeg håber, at I nyder Bededagsferien for fulde gardiner i Danmark, nu hvor foråret endelig er kommet?

Min svigermor sender mig billeder af gåtur med hundepiger i den fineste anemonedækkede skovbund og min Mor sender mig billeder af nybagte hveder.

Og jeg får hjemve på den hårde klinge!

Alt det der regnvejr og leverpostej savner jeg ikke, men anemoner og lune hveder med smør derimod…Og lige så snart Martin træder ind over dørtrinnet, klapper jeg helt sammen. Well, jeg går da i bad først og bager pizzaer, men så sker skvattet. Midt i den første Star Wars-film, som Cille har glædet sig til at se med sin Far.

Det er som om hele mit væsen endelig kan slappe af nu, hvor han er hjemme.

Og efter en uge, hvor Mille har kørt med virkelig høj feber, opkast og hosteanfald hver nat – og hvor jeg selv har hoste og forkølelse for lige at gøre det hele lidt sjovere – så er det måske ikke så mærkeligt, at jeg er mat i koderne.

Men nu har jeg sovet i hundrede år – og jeg overlevede en uge, jeg godt kunne have ønsket mig anderledes.

Det er ikke fordi jeg bliver overvældet af praktiske opgaver. Det kan jeg takke Maricel for, at en alene-uge ikke er lig med. Det er helt åbenlyst det følelsesmæssige aspekt, der dræner energien. Sådan noget med at skulle huske alting til skolen, at skulle tage beslutninger om, hvorvidt Mille skal til lægen og hvilke undersøgelser, der så skal foretages og så fremdeles.

Og jeg er jo faktisk heldig, hvis jeg lige vender bøtten på hovedet – for mange andres arbejdsliv bevirker, at den står på solo parenting hver eneste uge!

Men i løbet af hoste-snot-ugen sniger jeg mig ud en enkelt gang for at gøre noget, der hjælper lidt på humøret. På foranledning af Martin, rent faktisk. Han kender nemlig the power of retail therapy.Butikken hedder House of Colour UAE og ligger gemt inde i en kæmpe arabervilla i bydelen Al Barsha.

Lidt spøjst med en butik i et privat hjem, men butikslejepriserne i Dubai gør, at damerne, der står bag butikken, ikke bare lige flytter ind i et mall. Og det kan vi som kunder være glade for. I de knapt 4 år jeg er kommet i deres butik, har der ikke været én prisstigning på deres tøj.

Damerne bag konceptet er farve-specialister og tager tøj hjem fra primært England og Frankrig. De ved præcist hvad der klæder ens skikkelse og hvilke farver, man skal gå efter.

Her har de fotograferet mig til deres Colourful Monday-event og lagt det på deres Facebook-side. Jeg ville vildt gerne have købt denne her kjole, men den var nummeret for stor – og selvom jeg arbejder på at være glad for min 40-årige facon – nu hvor den trods alt er sund og funktionsdygtig – så duer det altså ikke at købe for stort tøj. Det er jo nærmest en invitation til at spise noget mere.

Kjolerne er nemlig så sindssygt behagelige at have på, at det føles som nattøj dagen lang!

Næste kjole, de fotograferede, er min egen. Den købte jeg for 2.5 år siden hos dem. Den skulle bruges til Baby A’s barnedåb, hvor jeg var Gudmor. Damerne har smækket en mandarinfarvet cardigan uden over, som billedet ikke yder retfærdighed – og som jeg straks købte – for at give den gamle kjole nyt liv.For udover den høje komfort i kjolerne, så er de holdbare i en grad, så jeg nærmest ikke tror, at de kan pensioneres. Og dét giver god mening. Både økonomisk og miljømæssigt.

Man vasker bare kjolen. Hænger den til tørre på en bøjle. Tager den på igen. Gentag.

For mig er kjolerne skønne her i varmen, hvor jeg ikke altid har lyst til at gå i cowboybukser. Og så har damerne i House of Colour været mit personlige startskud til ikke kun at gå i sort, gråt og mørkeblåt tøj.

Dubai råber ganske enkelt på at smide dansker-uniformen med stramme cowboybukser, bluse, cardigan og et tørklæde om halsen. Alt sammen i grå og sorte farver, naturligvis. For her i landet kan man komme i H.V.A.D.S.O.M.H.E.L.S.T.

Jeg ser vitterligt mødre om morgenen, der kommer med ungerne i tøj og make-up, der er mest passende på en natklub.

Jeg ser andre mødre, der altid vælger deres traditionelle klædedragter fra det land, de kommer fra.

Andre er helt low-key i praktisk tøj, der passer til ørkenens varme og sol – hørskjorter, shorts og fodformede sandaler.

Der er langt højere til loftet og langt bredere accept af, hvad folk vælger at stille op i. Der er jo alligevel intet homogent over et sted, hvor over hundrede+ nationaliteter deles om et par kvadratkilometer!

Så jeg kan lige så godt gå i dét, der gør mig glad. Og det gør gråt og sort faktisk ikke, har jeg konkluderet efter flere års forsøg med farver.

Denne gang vil jeg f.eks. prøve mig af med en dyb hindbærfarve tilsat trompet-ærmer. Ikke lige noget, jeg selv ville have valgt overhovedet, men da jeg fik den på, kunne jeg se, at damerne i House of Colour som altid har ret.Og endnu en af de gamle kjoler fik nyt liv ved hjælp af en grøn cardigan.Jeg fandt også ud af at det mandarinfarvede passede til én mere af de gamle kjoler, som nu ser helt anderledes ud.Næste skridt bliver at få lavet én af de der totalt ‘90-er-agtige farvetests, hvor man til sidst finder ud af om man er forår, sommer, efterår eller vinter. Jeg er vistnok efterår, da det instinktivt er de farver, jeg trækker imod, famen det kræver et par timers kursus at finde det endelige resultat.