Ud at se med Emirates

Hvis man køber “tre-benede” billetter med Emirates, får man – lige ved og næsten – det tredje ben “gratis”. Intet er for alvor gratis i denne verden, det har jeg måttet sande, men dét, jeg prøver på at sige er, at det ihvertfald er så billigt, at det føles fjollet ikke at udnytte det.
Med “tre-benede” billetter mener jeg en rute med tre “touch downs” – som f.eks. København-Dubai-Maldiverne og retur igen Maldiverne-Dubai-København.
Vores venner har fortalt om deres fantastiske “billetfangster” igennem lang tid, men Martin og jeg har aldrig fået gjort alvor af det, fordi det har føltes ret uoverskueligt at skulle fastsætte datoer virkelig langt ud i fremtiden.
Men i sommers gjorde vi det.
Endelig.
Så nu har vi fået vendt verdensbilledet, og København er teknisk set igen blevet til vores udrejselufthavn. Og vi lykkedes endda med at få “det tredje ben” ud til Maldiverne for en slik, sådan som alle de kloge havde fortalt os.
På denne her måde har vi kunnet glæde os til Påske-Rejsen Anno 2018 i knapt et år. For når nu billetterne var i hus, kunne vi lige så godt booke resort’et også.
Og i aftes gjorde jeg sådan hér.Og i morges vågnede jeg sent til stærk, varm kaffe og iskold, friskpresset juice. Ordnet og regeret af Martin.
Der er bare feriefornemmelser all over.
Henover morgenkaffen booker vi bil til at hente os klokken enten alt for sent eller alt for tidligt, afhængig af øjnene, der ser.
Vi sætter kursen mod Malé lige om lidt.
Og vi glæder os helt ustyrligt til det her syn.Og jeg måtte da lige svinge forbi Mall of the Emirates i dag for at indkøbe badeprodukter, når nu påske-soignering kommer til at foregå i sådan et smukt kar her, halvvejs udendørs…
Sh*t, jeg er allerede solgt.
Før vi overhovedet er kommet ud af starthullerne.
♥ Rigtig God Påske ♥
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu