Pist væk

Og sådan hér ser det pludselig ud foran det lille rækkehus en tidlig morgen.Jeg står på fortovet og vinker farvel til omtumlede børn, svoger og svigerinde, der må stå alt, alt for tidligt op for at komme hjem til kulden, børnehaven og alle nattevagterne.

Nu gik det ellers lige så godt.

Med pool og franske kartofler ad libitum.Med børn, der virkelig finder sammen og leger på kryds og tværs, så det giver helt bløde, varme hjerter hos de voksne, som betragter dem.

Der er de to 5-årige gakkede gavtyve med samme livlige fantasi og humor – og et samarbejde om tingene, så man kun kan være pavestolt.Og der er den fornuftige 8-årige, som agerer stolt og myndig ‘storesøster’ for stammens mindste skud.Det er noget helt særligt, dét der med at tilbringe mange dage sammen i storfamilien.

Det er intenst.

99% af tiden på den fede måde – og så er der lige dén der 1% ugh-nu-ku’-jeg-godt-bruge-en-pause-fra-det-hele. Men den følelse kommer til mig jævnligt, uanset om jeg har gæster i huset eller ej!

Og vi når virkelig en masse oplevelser og aktiviteter sammen, selvom der også er en hverdag med skole og arbejde, som skal passes.

For vi kan jo ikke have siddende på os, at den lille familie fra Det Kolde Nord ikke er blevet introduceret til de allervigtigste Dubai-klassikere: Burj Khalifa, Dubai Mall, Dubai Fountains, Atlantis The Palm, stranden – og Friday Brunch, ikke at forglemme!

“We scrub up well”, når nu jeg selv skal sige det.Martin og niecen er tilmed farve-afstemte i dagens anledning.Og senere er jeg glad for, at vi fik taget en lille billedserie af den nydelige storfamilie, før brunchen for alvor går igang – for skoene ryger og facaden krakelerer i takt med indtagelsen af mad og drikke.Megahyggeligt er det!