Mentale påfyldninger

Sikke en weekend, vi har haft.

Fyldt af ren og skær nydelse.

Både for kroppen og for sjælen.Hvilken fryd, det er, at sænke sig ned i 25 grader varmt, lysende blåt havvand!Og jeg suger D-vitaminer til mig, mens jeg begraver tæerne i det bløde sand og lytter til stille bølgeskvulp og legende børn.Vi tilbringer en langstrakt lørdag formiddag på Nessnass Beach, der er en lille, offentlig strand nord for den meget populære, offentlige strand, Kite Beach.

Vi er alt for sjældent på stranden, når nu vi rent faktisk bor i en vaskeægte sandkasse, men der er sjovt nok også en hverdag, der skal fungere midt i strandparadiset. Sådan tror jeg faktisk, at rigtig mange, der bor her, har det. Vi nyder da synet af palmerne og havet, jovist, men vi skal stadig på arbejde og til fritidsaktiviteter – og videre hjem fra supermarkedet for at lave aftensmad.

Nessnass Beach – det var dén, vi kom fra – er lidt af en skjult perle. Så sig det endelig ikke videre, men husk det endelig, hvis du kommer på disse kanter en dag.Her er en fin udsigt med Burj Khalifa i Downtown Dubai og Burj Al Arab ude i horisonten mod havet. Og til den anden side ligger en stor, flot moské, hvorfra der kaldes til bøn ind i mellem, så man husker, at man rent faktisk befinder sig i et muslimsk land.

Som man kan se på billedet, så er der lidt kite-surfere på en del af stranden, men slet ikke som på Kite Beach (heraf navnet), hvor man vitterligt risikerer liv og lemmer, hvis (og når) en mindre kyndig jet-ski-fører eller surfer kommer for tæt på de badende.

Der er også kun en enkelt og ganske udmærket café ved navn Park House, hvilket står i kontrast til det veletablerede cafémiljø på Kite Beach, hvor man med 100% sikkerhed kommer til at bruge en mindre formue på snacks og drikkevarer hver gang.

Udover Nessnass’ rene, hvide sand og en fantastisk, børnevenlig og afskærmet lagune, er her kun et offentligt toilet og et par brusere ved siden af Park House. Plus offentlig parkering til 4 dirhams i timen, hvilket også er langt billigere end Kite Beach’s private parkeringsplads.

Alt i alt er dét her et rustikt og naturligt strandområde, hvis man sammenligner med stort set alt andet i Dubai. Og det mener jeg på den mest positive måde.

Vi er nemlig næsten alene om at nyde strandlivet.Altså lige bortset fra det faktum, at Cille er her for at deltage i en børnefødselsdag, men sådan kan billeder jo snyde!Så jeg sludrer også med de andre forældre; vi lytter til musik og hygger os med at gå efter snacks og hvad ved jeg.

Og efter det dejligste havbad med tilhørende frisk luft ad libitum, skynder jeg mig hjem for at skylle saltvandet af og hoppe med Fru M til et enkelt foredrag under Emirates Literature Festival, der blandt andet finder sted på Hotel Intercontinental i Dubai Festival City.Jeg får aldrig meldt mig til festivalen i ordentlig tid – ubeslutsom og nølende, som jeg er – men indtil videre lykkes jeg sjovt nok altid med at dukke op til en eller flere af festivalens 200 foredrag og events, der løber hen over en uge plus to weekender.

De her vidunderlige oplevelser, hvor grupper af mennesker fortaber sig og fordyber sig i fællesskab – og finder sig selv igen i et fremmed menneskes skrevne univers, er vitterligt små øjeblikke af spontan lykke.

Det er en mental påfyldning af dén slags, som min sjæl hungrer efter midt i besvarelser af e-mails, evindelig madpakkesmøring og roterende skoleskema-fis-i-kasketten.Det føles så rigtigt, at dele det her med min soul-mate-og-fellow-lit-geek, som oven i købet er kommet retur fra ferie med en helt utroligt passende souvenir til mig.

Her ses den.

Souvenir’en, altså.

Lille My. Hun ligger så skarp, frisk og frejdig midt i min samling af litteratur, som jeg ‘kom til’ at købe på festivalen. Man kan slet ikke la’ vær – med de bunker af spændende bøger, der hober sig op i foyeren.