Tålmod er en tung dyd

Vinterferien lakker så småt mod enden.

Jeg har haft en ubændig trang til vin hele ugen. Fra kl. 10 om morgenen sådan cirka.

Bare til lige at tage toppen af mine halvflossede nerver.

Men det går jo ikke.

Det ved enhver med sans for livets barske realiteter.

Og det er heller ikke blevet til ét eneste glas. Hverken kl. 10 eller kl. 22.

Der har ganske enkelt ikke været tid til den slags pjat.

Til gengæld har jeg haft fornøjelsen af at sætte kreaværksted op et fuldstændig uhyrligt antal gange med limpistoler, silkebånd, perler og glitterpapir galore.Og hvis vi virkelig viser os fra den kvikke side her i huset, så kan vi – i løbet af en effektiv halv times tid – sagtens nå et spil Uno, lidt vandpjaskeri på et par maletæpper og en omgang hulebygning i stuen med halvdelen af mine tørklæder og husholdningens fulde tøjklemmebeholdning.

FML, som man si’r på godt dansk.Men efter sådan en omgang i manegen, så skal der altså findes et væld af snacks frem, for vi bliver glubsk sultne af at rode så meget rundt.

Og hvis ikke det var for fantastiske Maricel, så ville det Kaalund’ske hjem være eksploderet i et sandt festfyrværkeri af silkepapir, LEGO-klodser og vandfarver efter en uges ferie med børn på slap line.

Det er jo helt ufatteligt, hvad de unger kan nå at rode ud og åbne op i løbet af et splitsekund.

Især når de har været uartige og får frataget iPad’en som straf tre stive dage i rap.

Jeg ved nærmest ikke hvem straffen er størst for.

Mor eller datter?

For når man ikke har iPad’en som distraktion, så er der virkelig mange timer i løbet af en dag, hvor man kan finde på noget nyt fra det ene øjeblik til det næste. Det er skidesmart, er det.

Og du har bare at finde akrylmalingen frem med det vuns, Mummy. Ellers er der overhængende fare for at et barn dør af kedsomhed. Og vil jeg virkelig have død og ulykke på samvittigheden, hva’?Og lige så hurtigt som Mutter her disker op med de befalede grønne nuancer akrylmaling, lige så hurtigt er vi videre til trampolin-hop. Eller stå-på-hovedet-i-sofaen-konkurrence. Eller en frisk lille drilleleg med efterfølgende gratis håndmadder udstukket blandt venner. Eller noget helt fjerde.

Og i en stille morgenstund bliver der skrevet farverige noveller.Og i en stille eftermiddagsstund bliver der hygget med pandekager og dejligt selskab.Der er også biografture, cafébesøg med varierende niveau af hygge, som man kunne vælge at formulere det; der er picnic og der er legepladser.Og midt i det her kontinuerlige flow af rimelige forespørgsler og urimelige krav udvandrer jeg.

Går eller løber mig en tur.

Læser en god bog.Vinker ivrigt farvel til børnene og overlader dem en times tid i hænderne på kompetente fagfolk.Gemmer mig bag computeren med blok til huskeliste, varm kaffe og trøstedadler til lige at tage toppen af frustration.Det er en velsignelse at have god tid sammen med børnene.

Det er bare ret meget en skam, at de samtidig driver mig til mildt vanvid på daglig basis.

Og lige hér er det, at jeg er så død-taknemmelig for ærlige Mummy-venner, som godt ved, hvad det her handler om.

Som også træder vande et sted mellem at elske og hade en uges vinterferie med poderne.

Som også ved, at vi er møgforkælede og drønheldige, at vi har mulighed for at tilbringe så meget tid med vores børn frem for på arbejdspladsen.

Men der er i sandhed tale om et syrlig-sødt privilegium. Som kan være svært at værdsætte og se det sjove i, når vi for 117. gang diskuterer med vrælende, forurettede, plagende unger om dette og hint midt i et offentligt rum med måbende tilskuere.

Tålmod er en tung, tung dyd at bære i disse vinterferiedage.

Men i morgen er vi endelig to til børnetango.

Martin har nemlig fri hele weekenden – og jeg glæder mig inderligt til at høre hans stemme i debatten. Fuld af ræson og rimelig rettergang, som den plejer at være.

♥ God weekend og god vinterferie ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet