Forældrelektier

Så er vi på den igen.Findes der noget skønnere end forældrelektier?

Dén aktivitet bøjer vi os gang på gang i ørkenstøvet for. Og jeg sender en tanke til den velmenende klasselærer, som helt sikkert har haft de bedste intentioner for børnenes læring, men som samtidig sætter både børn og voksne under et pænt pres.

Oven i de almindelige matematik-, sprog- og læselektier i weekenden, så får vi ind i mellem fornøjelsen af nogle helt fantastiske projekter, der kræver mere end hvad man på nogen måde kan forvente, at en 8-årig skolepige skulle kunne udføre selvstændigt.

Denne gang skal Cille skabe sin egen planet med tilhørende sol og måne.

Planeten, solen og månen skal præsenteres i et solsystem, som kan udstilles efterfølgende, så forældrene kan komme hen på skolen og ih’e og uh’e og næh’e til det hele.

Med andre ord skal der laves displaykasse og fremstilles tre kugler i passende størrelser. Herefter skal der udtænkes et snedigt system til at hænge kuglerne op, så 3D-effekten og størrelsesforholdet fremstilles mest hensigtsmæssigt.Alrighty, then.

Off to kreativitetens højborg – Creative Minds.

Det sted er lige dele fantastisk og forfærdeligt.

Kreditkortet bævrer nervøst allerede ved indgangen. Det husker så tydeligt, at jeg aldrig nogensinde er kommet ud derfra med en regning på under 500 kroner.

Og mens vi går fra hylde til hylde fyldt med vidunderlige farver, pensler, skumkugler, kartoner, pap og hvad ved jeg, skæver jeg forsigtigt til priserne. Cilles første valg af kugler har en salgspris på 200 kroner stykket.

Jeg pipper spagt til hende, at vi må finde kuglerne i et billigere materiale, da jeg simpelthen ikke kan betale så meget for et skoleprojekt.

Det er indlysende, at projektet kan laves langt billigere ved f.eks. selv at fremstille kugler i papmaché, jow-jow-og-tusind-tak. Men jeg har ikke lyst til at projektet skal strække sig over hele dage og involvere en skønsom blanding af lim og avispapir i hele hytten. Der er smalle grænser for min tålmodighed.

Desuden har jeg set nogle af de andre mødres resultater af ballon-lim-avis-konstellationen, som skolen opfordrer os til at udføre. De ligner hverken kugler eller planeter. De ligner dét, de er: balloner svøbt i lim og avis.

Nuvel.

En time senere og to poser fulde er vi retur.

Vi får Martin til at udregne radius på planetens støvringe. Og størrelsen på sættekassen, der skal agere solsystem eller galakse.

I mens maler Cille solen orange med penselstrøg af kobber med glimmereffekt.Og jeg får Mille sat igang med et andet akrylmalings-projekt, fordi hun naturligvis ikke vil lade sådan en krea-chance passere ubemærket.Resultatet er blevet meget godt. Og Cille har deltaget aktivt i hele processen. Ligesom hendes forældre.

Her tørrer sol, planet med oxygen, vand og plantevækst, som muliggør menneskeliv – og en lille, sølvgrå måne som side kick.Nu mangler der egentlig bare, at Farmanden udtænker en metode til at samle hele projektet let og elefant, så vi alle kan komme op på skolen og være helt-vildt-stolte af vores….øh, Cilles…flotte planetprojekt.

Og jeg kan konstatere, at det blev så heller ikke denne gang, at jeg tog bladet fra munden og talte med læreren om, at der ville være noget smukt i at give børnene realistiske projekter, som de selv kan tage ansvaret for hele vejen igennem.

I stedet lader jeg billedet stå af to småsvedende forældre, der i tvivlsom harmoni med deres ældste datter, får udlevet deres kreative sider i et til tider dysfunktionelt familiefællesskab.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet