Fra den ene rødhårede til den anden

Ed Sheeran lever 110% op til forventningerne i Dubai, som er hans sidste spillested før en længere pause. (Han er vist tilbage på tur til marts).

Fra første øjeblik flyder der ren og inderlig energi fra den ene rødhårede til den anden. Ed går på scenen præcist kl. 22; han leverer et forrygende én-mands-show med et enkelt indslag på keyboard af hans medrejsende tømrer, som har vist sig at være en udmærket pianist – og det er virkelig hyggeligt med små kommentarer, fortællinger og opfordringer til at give sig hen undervejs, som om vi sidder bænket langs pubbens fish-and-chips-klistrede borde under en intimkoncert i Framlingham, Suffolk.

Men dét gør vi ikke.

Vi står midt i en sandkasse in the middle of nowhere med en cola og en flaske vand, fordi koncertstedet ikke har licens til at udskænke alkohol.

Og dét er i virkeligheden den eneste anke mod koncerten: At Ed Sheerans musik ikke nydes med en kølig fadøl i hånden. Det kalder hele stemningen og oplevelsen på.

Men det er ikke Ed’s skyld. Han leverer en ærlig og energiladet eksplosion af lyd og farver hele vejen igennem.

Men altgodt har som bekendt en ende – og efter to timers sing-along vader vi ud til vores ventende taxa.En lille, diskret Cadillac-limousine.

Som Fru M skal have ros for at have skaffet. Tak ♥Det er i øvrigt ikke kun de voksne, der hygger sig i limo’en. Børnene hopper omkring og har en fest.

Og lige så hårdt den 8-årige Cille fester, lige så hårdt går hun i klinkerne efter en natmadsbuffet bestående af fruit loops med mælk og pizza.Næste morgen vågner jeg op til denne besked på mit natbord.Der står “Why didn’t you take me”.

Mille står henover mig med et forurettet blik, der nærmest skyder bebrejdelser ind i mine søvndrukne øjne.

Hun insisterer på, at jeg svarer hende skriftligt, så jeg tumler ind på hendes værelse og leverer følgende salut:

“Because you had to be 8 years old to go”.

Hvilket naturligvis er en Mummy-løgn.

Én af den slags, som bare flyder ud af mig, når det bliver for svært at skulle forklare hele sammenhængen til en 5-årig.

Og det var godt, at hun ikke kom med til koncerten. Det tog f.eks. 3 stive timer at køre derud i limo’en, fordi trafikken var helt skør. Og hun ville ikke have haft chancen for at se scenen uden at sidde i vores arme eller på vores skuldre – og dét er dælme tungt.

Men min dårlige samvittighed og skyldfølelse er hun verdensmester i at pirke til.

Så dagen står i Milles tegn.

Hun udbeder sig leg i poolen. Og det får hun. Naturligvis.Efterfulgt af isvafler til frokost.