Pasta Basta

Forfatteren

Cille er inde i en knapt så harmonisk, lettere tween-og-tvær fase for tiden.img_9332 Det er hårdt at være 8 år og gå i Year 4.

Der er pludselig ret mange krav fra læreren. Der er en del skriftlige hjemmeopgaver i forhold til tidligere år, og der hviler et nyt ansvar på eleverne, som følger med introduktionen af personlige iPads i undervisningen.

Det er ikke fordi hun er irriteret (eller irriterende) 24/7, men der er gentagne tilfælde af voldsomme vredesudbrud, et udpræget ønske om at kontrollere alt og alle og en medrivende melodramatik, vi ikke har oplevet tidligere.

Måske er det østrogen-kicks.

Måske er det en solid omgang 8-års-Weltschmerz.

Måske er det hjerneflimmer forårsaget af iPad-overforbrug.

Måske er det lidt af det hele, som så bliver lidt for meget af det gode for et lillebitte menneske i en stor verden.

Og som altid – når vi som forældre står med håret i grundfrustrationens og rundforvirringens postkasse – så dukker der perler og bobler og guldkorn op, som er så kæmpestore, at mit hjerte brister helt af glæde og stolthed.

Som i forgårs – på vej hjem fra skole.

Cille:

“Mor, ved du hvad? Min brain sagde literally pop i timen i dag, mens Anita gav os the instructions for our next Big Write. Den burstede i alle dem colours og jeg svimlede rundt. Ved du hvorfor? Fordi jeg pludselig fik den idea at jeg ku’ jo blive en author på min Italian farm. Så kan jeg skrive novels og books til piger og passe all the animals at the same time.”

Mig:

“Det lyder da bare megafedt, Cille. Jeg har også altid gerne villet være en forfatter selv. Og du ved at jeg gerne vil bo i Italien og hjælpe dig med dyrene på din gård, når jeg bliver gammel.”

Cille:

“Og i morgen må du ikke lave en play date for mig, for der skal jeg write en novel. Jeg har allerede skrevet en novel idag. Den hedder Discovering Ella. Miss Anita har ikke læst den endnu.”

Mig:

“Jamen, så lover jeg dig, at du ikke bliver forstyrret i morgen, så du kan skrive din novelle. Ved du hvem der også skrev notesbog efter notesbog fulde af noveller, da hun var lille?

Cille:

“Dig, Mor, seføldi!”

Så hér sidder hun. Novelleforfatteren.img_9322Med en iPad på skødet til at søge på spændende adjektiver, mens selve skrivearbejdet foregår med én stiv pegefinger på computerens tastatur.

Som Mor, så Datter.

Eller er det den anden vej rundt?

PS: Novellens arbejdstitel er The Day I Wanted to Change Lives. 

PPS: Tænker, at titlen matcher forfatterens nuværende sindsstemning helt perfekt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta Basta