Al Ain

Road trip, Baby!

Ind i mellem får jeg sådan en ubændig trang til at prikke hul.

På Dubai-boblen, that is.

På den velduftende, komfortable, luksuriøse, ukomplicerede boble, som holder mig og resten af familien så nydeligt isoleret fra dét, der måske kunne kaldes for den virkelige virkelighed.

Den slags virkelighed, som stinker og udfordrer øjne, sind og næser.

Den slags vinkler på verden, som viser dens virkelige kompleksitet, dens prægtighed og hele spektrets farver.

Dén version af verden findes også i De Forenede Arabiske Emirater.

Men du er nødt til at rejse dig fra solsengen på den private strand på dit civiliserede 5-stjernede hotel og tage på udflugt for at se det.

Og hvis du bor her, er du nødt til at trille bilen uden for din indhegnede First World ghetto for at se, at lokalbefolkningen er så meget andet og mere end de klassiske, fredags-udsmykkede processioner igennem Dubai Mall. (Som jeg i øvrigt er fan af. Findes der noget mere elegant end en flok emiratier, der diskret sender eksklusiv oud-duft ud i alle retninger, mens de svæver ophøjet forbi i deres imponerende nationaldragter?)

Min udlængslen bevirker, at Mormor nærmest ikke når at få smidt vandreskoene og fundet sand-sandalerne frem, før jeg stopper hende, et par børnebørn, en madkurv og en nødtørftig weekendtaske ind i Regnskabschefens bus.

Turen går til Al Ain, der ligger i emiratet Abu Dhabi, grænsende op til Oman. Her har vi aldrig været før.Al Ain er en af de store oaser i det støvede Ørkenland, hvor naturlige, underjordiske kilder under Jabal Hafeet-bjerget har muliggjort dyrkning af afgrøder og opdræt af dyr igennem årtusinder.

Og tanken om den sjældne grønhed midt i et goldt månelandskab er dét, der lokker mig afsted. Ud på nye græsgange.Og Al Ain skuffer ikke.

Her ved foden af Jabal Hafeet – i Green Mubarrazzah – er bakkerne beklædt med sukkulenter og græs, som vandes dagligt med kildevand fra bjergene via et virvar af sindrige vandingskanaler og rør.Hér kan man klatre højt op på egen hånd og løbe rundt uden konstant supervision og voksen-indblanding.

Det er en højt skattet form for godt børneliv, som stort set aldrig kan lade sig gøre i Dubai.

Hér kan man få udlevet behovet for at klatre i træer.Hér kan vi indånde frisk bjergluft og spise picnic i fuldkommen ro og fred.Da solen har brændt sig rigtigt igennem januar-skydækket, begynder vi vores opstigning ad den brede, asfalterede bjergvej. Her ses Green Mubarrazzah halvvejs oppe ad Jabal Hafeet.Knapt 1249 meter over havets overflade har vi dette betagende syn ud over Al Ain by og marker.Om eftermiddagen indlogerer vi os på Mercure Grand Hotel.

Det eneste hotel på bjerget, så der er ikke meget at rafle om. Og stedet er helt okay. Landligt. Lidt ubehjælpsomt. Men den positive, menneskelige intention er der – og den slags tæller mere end antallet af stjerner.

Pigerne insisterer på pooltid, men lærer hurtigt, at her er pivkoldt i forhold til Dubai.Så vi trækker os tilbage indendøre. Mormor strikker. Pigerne spiller på telefonerne. Jeg taler som et vandfald. Alt ved det gamle.

Og senere nyder vi den lysende aftenudsigt fra toppen af bjerget.Og spiller lidt UNO efter fredagens fiskebuffet.Vi sover i øvrigt som små rullesten hele natten. Mætte af oplevelser og udeleg i den friske luft.

Næste morgen har jeg besluttet mig for at skippe let og elegant hen over Al Ain ZOO, som egentlig er hovedattraktionen for turister med børn.

I stedet kører vi til Al Ains kæmpestore kamelmarked og oplever virkelighedens dyrehold helt tæt på.Her står i tusindvis af kameler, geder og får i små indhegninger og folde, mens de venter på at blive solgt eller vraget og efterfølgende læsset på lastbil, så de kan komme hjem til arabiske bondegårde. Stanken er overvældende.Det er lydkulissen også ved flere lejligheder.Det her er så eksotisk og fremmed, at vi holder i hånd og går forsigtigt fra fold til fold, mens vi forsøger at hilse diskret på bønderne uden den helt store øjenkontakt.

Vi er de eneste turister i miles omkreds – med undtagelse af 3 andre, der også har forvildet sig ud på lokalsafari. De fleste af mændene er flinke og vil gerne fremvise deres dyr til pigerne, men der er også enkelte intimiderende typer, som råber og ler og tager billeder af store, hvide damer fra mærkelige, kolde lande.Her ser vi også hvordan emiratier og pakistanere arbejder ihærdigt sammen. De prutte priser og laster dyr. De parlamenterer og får fremvist kamelernes tråd og tænder.

ZOO havde helt sikkert også været dejligt. Men kan det slå oplevelsen af at hilse på et nyfødt gedekid, der står på sine rystende, usikre ben og med dugfrisk navlestreng, der dingler under den lille bug?I min lille verden er dette her øjebliks-goddag så smukt.

Mille tøver ikke et øjeblik med at blive gedemor, hvis bare jeg ville give hende lov til at holde bukkebruse i baghaven. Og Cille fornemmer intuitivt, at det lille kid kalder efter mor, så vi hellere må få det bugseret retur i folden.

Jeg samler på denne her slags oplevelser i mit hjerte.

Efter kamelmarkedet kører vi ind til byen, hvor Al Ain Oasis ligger i den gamle bydel. Oasen er en dadelplantage med ca. 150.000 palmer ejet af ca. 100 emiratier.

Plantagens palmer vandes med bjergvand en gang om ugen og beskæres ved håndkraft af palme-gartnere, som klatrer til tops med en sav under armen.Vandet fordeles på det store område via et kanalsystem, som Mormor og pigerne lige må se nærmere på.Hvis ikke vi var småsultne og småtrætte, ville det have været fantastisk at gå stille omkring i palmelundene.

Lyden af rindende vand og kvidrende fugle får byens summen til at forstumme, og vi føles os hensat til en jordbunden version af Paradisets Have.Oasen byder – udover dadelplantagens havelabyrinter – også på muséer, caféer og udstillinger om dadeldyrkning, overrislingsmetoder m.m., som vi ikke nåede at se nærmere på, fordi vi gjorde kort proces ved at lade en venlig vagt fragte os rundt i en golfvogn i stedet.

Men: Kunne man nu få den fuldautomatiske og alt-for-smarte cykeludlejning til at fungere OG havde man så oven i købet husket en madkurv, så er der rent faktisk adskillige timers stille (og helt gratis) nydning i Al Ain Oasis. Jeg er vild med Al Ain.