Ørkenens Sønner og Døtre

“Du er virkelig classy, som du står dér og hælder om”.

Regnskabschefen betragter mig henover computeren, som i disse dage sidder fastklistret til hænder og øjne i alt, alt for mange timer dagligt.“Det minder mig ret meget om Varde Gymnasium – for nu at være ærlig”, mumler jeg.

“Hvorfor tager du ikke bare flasken med og serverer pænt og ordentligt for de andre?”

“Hvad skal jeg dog med en hel liter gin i ørkenen?”

Jeg får det sidste ord.

Hans interesse er dalende i takt med min enerverende insisteren.

Endnu et dokument fra en revisor har fanget ham ind.

Lost for words.

Intrigued by numbers.

Så jeg fortsætter ufortrødent.

Snobrødsdejen laver jo ikke sig selv.Ørkentur er lig med udstyrsstykke.Og så er vi endda letvægtscampister, der stadig mangler rigtig meget essentielt i udstyrskassen.

Alligevel lykkes det os på mirakuløs vis at få fyldt bagagerummet til bristepunktet, før vi sætter os ind og triller en halv time ud af Dubai til Al Qudra sammen med Familien M.

Det giver mening at campere i denne her weekend.

Nationaldag i en Ørkenstat bør da tilbringes i ørkenen. Hvor ellers? Og for at komme væk fra alle de andre, der har fået præcist den samme geniale idé, drejer Ørkenens Sønner og Døtre fra i et afsides område.Med helt eventyrligt blødt sand, viser det sig.

Til glæde for børn og barnlige sjæle, der har fået verdens største sandkasse at boltre sig i.Knapt så meget til glæde for bilerne, viser det sig.Efter et øjeblik synker de begge ligeså stille ned i sandet.Efter 1 time med skovl og bilmåtter er bilerne trukket op og fri.

Courtesy Hr. M, der som den eneste ved, hvad vi skal gøre.Efter dén manøvre har vi fået varme og taknemmelighed tilbage i kroppen.

Dét skal fejres!

Med pink champagne i solnedgangen, skåler vi – blandt andet – for det lynhurtige salg af vores fantastiske lejlighed.Solnedgangen tager kun et øjeblik.Og mens vi griller oksemørbrad, åbenbarer der sig den fineste, klareste nattehimmel over os.

Med ledestjerne og lillebitte måne.Senere lægger vi birkebrænde oven i grillkullene, så vi kan bage snobrød og smelte mega-marshmallows til dessert.Mille lægger sig fredfyldt til at sove i mine arme, mens vi hygger og fjoller og varmer os omkring bålet.Det er svært at komme i tanke om noget hyggeligere end at sidde dér.

Med gode venner under åben himmel.

Med tindrende stjerner og bålets flammer at stirre ind i.

Efter en ganske udmærket nattesøvn, vågner jeg op til denne her sandblæste darling.Og denne her Snorkefrøken, som stadig er dødtræt.Lidt efter åbner vi for teltdugen.

Morgenens udsigt er da fuldstændig formidabel.Og så er der frisklavet kaffe, æg og bacon.Det her er en perfekt ørkentur. Intet mindre.

Og da vi har pakket ind og ned og ud, bager Martin boller af snobrødsdejen og laver endnu en kop kaffe til mig, før vi har fortjent lange bade i et forsøg på at komme ørkensandet til livs.Jeg er heldig, er jeg.

Rigtig god weekend derude!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet